Akademisk Arkitektforening

Arkitektforeningen i pressen



2013:
Betontænkning langs motorvej
Arkitekt Lars Juul Thiis mener, at kulturlandskabet langs de danske motorveje bliver skæmmet af dårlig arkitektur. Han bliver støttet af direktør i Arkitektforeningen Jane Sandberg, der efterlyser at kommunernes arkitekturpolitik indeholder mere end blot hensigtserklæringer.
JP, 26.03.2013

Fremtidens energibolig udvikles nu
Danmark skal vise vejen til en bæredygtig fremtid for den almene bolig. I følge minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, skal det bl.a. ske gennem en stort anlagt, landsomfattende arkitektkonkurrence i samarbejde med Arkitektforeningen og kommunerne. Læs formand for Arkitektforeningen, Nathalie Mossins syn på inititivet.
byggeplads.dk, 08.03.2013

Redningsstige til havnene
Ud af 96 kvalificerede bidrag kan Trygfonden og Arkitektforeningen nu præsentere vinderne af den arkitektkonkurrence, som blev skudt i gang i november 2012. Vinderne af arkitektkonkurrencen blev arkitekterne Stefan Urup Kaplan og Lars Techt Myrhøj, og sammen med Trygfonden skal de nu udvikle en prototype, som kan gennemtestes, produceres og i sidste ende doneres til havne rundt om i Danmark.
Bornholms Tidende, 07.03.2013

Styrk den kreative og innovative vækst
Regeringen har netop lanceret en vækstplan for de kreative erhverv. Men ifølge direktør i Arkitektforeningen Jane Sandberg mangler der fortsat en progressiv indkøbs- og udbudspolitik med visioner for de kreative ervhervs rolle som katalysator for vækst i andre ervherv. 
JP, 11.02.2013

Fradrag med grønt twist
Direktør i Arkitektforeningen Jane Sandberg bidrager til debatten om genindførelse af håndværkerfradraget. "I Arkitektforeningen kan vi kun bakke op om Håndværksrådets opfordring, da ordningen vil kunne skabe nogle af de arbejdspladser, der er desperat brug for – som nødvendigt supplement til regeringens mere langsigtede vækstinitiativer."
Berlingske, 04.02.2013

Årets Arne til Ørestad Skole
Da Arkitektforeningen København uddelte årets Arne-pris, var det Ørestad Skole og Bibliotek der løb med hæderen. Om tildelingen udtalte dommerkomitéen: "Skolen er både en arkitektonisk oplevelse, et offentligt tilgængeligt sted og et inspirerende ’bevægelsesapparat’". 
Amager Bladet, 29.01.2013

Hvordan skal den alemene bolig se ud i fremtiden?
Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen opfordrer kommunerne til at tænke stort og melde sig til et udviklingsprojekt om en konkurrence om fremtidens almene bolig. Formand i Arkitektforeningen Nathalie Mossin kalder projektet ambitiøst og mener at en fortsat udvikling af den almene boligform vil være: "til glæde for de mange lejere, der vil kunne se frem til at bo i en bolig, der er bæredygtig, ikke kun på energi- og klimamæssige parametre, men også på de sociale."
Licitationen, 29.01.2013


2012:

Arkitektpriser skal pege fremad
En bygningspræmiering er mere end en pris. Den er et signal om, at man prioriterer arkitektur som mere end ”blot” bygninger og byrum, men som et særkende, der er identitetsskabende for et sted. Derfor er der brug for arkitekturpriser - for at sætte billeder på kvalitet.
Licitationen, 21.12.2012

Debat: Anlægsloft skader grøn omstilling
"Det er absurd, at anlægsloftet skal spænde ben for kommunernes investering i energiforbedringer, som på kort sigt skaber arbejdspladser og vækst over hele landet, samtidig med at energibesparelserne på lang sigt vil give kommunerne en økonomisk gevinst.". Fra direktør i Arkitektforeningen, Jane Sandbergs indspark i debatten om regeringens sænkning af anlægsloftet
Information, 04.12.2012

Vælg den bedste solcelle-løsning - også arkitektonisk
Arkitektforeningen giver på arkitektforeningen.dk nogle gode råd om solceller, som vi mener er værd at tage med i overvejelserne. Læs de ti råd samt direktør, Jane Sandbergs, vurdering af, hvorledes solceller kan være en god løsning - også arkitektonisk.
Bornholms Tidende 09.11.2012

Fra Excel-ark til erfaring
Det er vigtigt med en debat om arkitekternes kompetencer, så flere arkitekter bliver afklaret i forhold til, hvad det er, de kan tilbyde en kommende arbejdsplads, og hvordan vi som fag kan skabe værdi også uden for vores traditionelle kerneområder. Det mener direktør Jane Sandberg, der fremlægger netop vækst som arkitektforeningens nye politikområde. Foreningen ønsker særligt sætte fokus på, hvordan arkitekter skaber værdi og hvordan vi kan udnytte branche enorme potentiale for vækst.
Arkitekten, 06.11.2012

Solceller skal fortsat være en succes

I forlængelse af Building Green-messen i Forum, hvor solceller var et væsentligt emne, har Arkitektforeningen sendt en række forslag til energi og 

bygningsministeren. Læs hvad direktør i Arkitektforeningen, Jane Sandberg, mener, ministeren bør prioritere, hvis solceller skal være en fortsat succes.

Licitationen 19.10.2012

 


Gamle dyder møder ny virkelighed

Byggebranchen lider under 

manglende forståelse for 

at ting tager tid. Det giver 

stress i rådgiverbranchen, 

hvis man ikke finder de rigtige 

værktøjer, siger direktør 

i rådgivervirksomhed. 

Arkitektforeningen peger 

på god ledelse og god organisering 

som vejen til bedre 

stresshåndtering.

Licitationen 03.10.2012


Arkitekturens Dag sætter hverdagen i centrum
Mandag den 1. oktober fejres Arkitekturens Dag, som i år hylder den arkitektur, som mange glemmer at lægge mærke til; busstoppestedet, arbejdspladsen og supermarkedet. Sammen med kommuner, skoler, kulturinstitutioner og tegnestuer inviterer Arkitektforeningen hele Danmark til at se, mærke og tale om arkitekturen omkring os. 
Building-supply.dk 26.09.2012
 
Regnvandsanlæg henter nomineringer
Rabalder Parken i Roskilde regnes for verdens største anlæg, som både er en skaterpark og et teknisk anlæg til opsamling af regnvand. Parken er nomineret til Byplanprisen 2012, der er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening.
Dagbladet Licitationen 26.09.2012 

Anlægsloftet i kommuner koster mange arbejdspladser
I 2013 falder anlægsloftet med 5 mia. kr. Det svarer til en fjerdedel i forhold til niveauet i 2012. Det koster ifølge Dansk Byggeri mellem 7.000 og 8.000 byggerelaterede job næste år og sender altså endnu flere danskere ud i arbejdsløshed på et tidspunkt, hvor beskæftigelsessituationen allerede er meget alvorlig.
Politiken 04.09.2012

Debat: Arkitektur skaber vækst
I et debatindlæg, bragt i Information, argumenterer direktør i Arkitektforeningen, Jane Sandberg, for, at vi i Danmark har et stort vækstpotentiale i hverdagsarkitekturen, som Arkitekturens Dag 2012 sætter i fokus. Her handler der om alt det, som rigtig mange af os tager for givet, men som er med til at få hverdagslivet og logistikken til at gå op: fra parkering til busstoppesteder, daginstitutioner, skoler, afledning af ' monsterregn' og dyrkning af fødevarer i byer. 
Information 17.08.2012

Nye redningsstiger skal redde liv i danske havne
Arkitektforeningen lancerer i samarbejde med TrygFonden en konkurrence om at designe en ny festmonteret redningsstige til de danske havne. Ifølge TrygFondens Nationale Druknestatistik, der er blevet udarbejdet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed, bliver blot omtrent hver sjette drukneulykke overværet af andre. Derfor er formålet med redningsstigen, at skabe bedre muligheder for selvhjælp i situationer, hvor andre redningsmuligheder ikke er mulige. 
Aarhus Stifttidende 13.08.2012

Vækst på skoleskemaet
Det er paradoksalt, at folkeskolen i dag især er bygget op omkring læren af faktuel viden og logisk tænkning, mens arbejdsmarkedet i stadig større grad efterspørger andre kompetencer, som kan understøtte innovation og fornyelse i virksomhederne og skabe vækst og værdi. Det mener direktør i Arkitektforeningen, Jane Sandberg. Læs hele hendes indlæg om arkitektur på skoleskemaet, bragt i Jyllands-Posten d. 5. august 2012.
Jyllands-Posten 05.08.2012

Konkurrence skal give Hillerød ny bydel

I januar vil kommunen udskrive arkitektkonkurrence for bydelen omkring det nye hospital. Visionerne for den nye bydel vil blive formuleret i et tæt samarbejde med borgere, interesseorganisationer og folke- og gymnasieelever. Herefter vil forvaltningen udforme et konkurrencemateriale til den åbne idékonkurrence inden den endelige konkurrence bliver udskrevet i januar 2013.
Hillerød Posten 26.06.2012

Byggeri i fokus på Folkemødet på Bornholm
Under Folkemødet på Bornholm deltog Arkitektforeningen i mødet "Udvikling af den eksisterende bygningsmasse". Mødet, der blev arrangeret i samarbejde med Grundejernes Investeringsfond og Bygherreforeningen, omhandlede de udfordinger byggebrancher står over for i forhold til den danske bygningsmasse. Formand for Arkitektforeningen, Natalie Mossin, lagde vægt på, at branchen til stadighed må blive ved med at  "opdatere de eksisterende bygninger", så de er nutidige, stiger i værdi og er gode at opholde sig i.
Licitationen 18.06.2012

Bedre offentligt byggeri kræver mod
Offentlige arkitektkonkurrencer er for dyre, detaljerede og komplicerede, og det er synd, mener direktør i Arkitektforeningen, Jane Sandberg: "Det står jo ikke skrevet i nogen love, at et konkurrenceforløb SKAL være dyrt og detaljeret. Det er ofte bygherren selv, der stiller disse krav."
Debatindlæg af Jane Sandberg, direktør i Arkitektforeningen.
Politiken 17.06.2012

Klumme: Renovering kan give store gevinster
Ifølge Klimakommisionen, forbruger bygningsmassen hele 43 procent af Danmarks samlede energiforbrug. Derfor opfordrer formand i Arkitektforeningen, Natelie Mossin, til, at der skal findes nye nye løsninger på energirenoveringen, som kan være med til at skabe smukkere, mere holdbare og mere funktionelle bygninger. 
Klumme af Natelie Mossin, formand i arkitektforeningen.
Building Supply 16.05.2012

Sol på den fede måde

Antallet af solcellesystemer boomer i disse år - og heldigvis for det. Solceller benytter en vedvarende energikilde, og er både godt for danskernes fælles CO2-udslip og for den enkeltes husholdningsbudget. Desværre har udbredelsen af solcellesystemer resulteret i, at mange solceller er sat op uden øje for bygningens arkitektur.
Debatindlæg af Jane Sandberg, direktør i Arkitektforeningen.
Jyllands Posten 14.05.2012


Arkitekter forhindres i jobsøgning
Forestil dig, at du som arbejdsløs pædagog eller jurist mister dine dagpenge, idet du skriver en ansøgning eller sender dit CV til en potentiel arbejdsgiver. At din A-kasse simpelthen smækker kassen i med den begrundelse, at den tid, du bruger på ansøgningen eller opdateringen af dit CV, tæller som arbejde og skal modregnes i dine dagpenge. Det er netop vilkårene for mange arbejdsløse arkitekter. 
Debatindlæg af Jane Sandberg og Arne Enegaard Jørgensen, direktør i Arkitektforeningen og direktør i Arkitektforbundet.
Politiken 13.05.2012

Byggeriets pengemand
Realdania uddeler godt en milliard kroner om året til byggeri, byudvikling og arkitektur. Men den glade giver vil ikke kun støtte, men også styre, og det giver kritik. I Akademisk Arkitektforening, som ofte samarbejder med Realdania omkring arkitektkonkurrencer, er direktør Jane Sandberg lykkelig for, at Realdania findes; "der er mange ting, der kommer arkitekterne til gode, som de ikke ville få, hvis Realdania ikke fandtes," siger hun.
Djøfbladet 11.05.2012

Ny formand for landskabsarkitekterne
Dansk Landskabsarkitektforening har fået ny formand. Karen Sejr kommer til at stå i spidsen for en broget naturglad forening med over 700 medlemmer. Karen Sejr fortæller, at foreningen har indledt samarbejde med blandt Arkitektforeningen og Byplanlaboratoriet, med mulighed for at dyrke fælles interesser og sammen få spredt budskabet lidt mere effektivt. 
Licitation 07.05.2012

Klumme: Vi skal samarbejde mere
For nogle år siden var Arkitektforeningen konkurrencerådgivere på konkurrencen om et nyt energineutralt hus; "Bolig+". En af betingelserne i konkurrenceprogrammet var, at arkitekterne og ingeniørerne skulle arbejde sammen fra første færd. Det kræver mere af den slags, hvis vi fortsat vil udvikle arkitektur og design i verdensklasse, skriver Jane Sandberg, Direktør i Arkitektforeningen.
Building-Supply.dk 27.04.2012

Den grønne byggemesse
26.688 håndværkere, ingeniører, entreprenører og andre fagfolk i byggeriet besøgte TUN Byg messens fire haller og messens arrangører var ganske godt tilfredse med besøgstallet. H. K. H. Kronprins Frederik overrakte Byggeriets Klimapriser til tre danske byggevareproducenter for en særlig indsats for klimavenligt byggeri. Bag klimapriserne står bl.a. Akademisk Arkitektforening.
Byggeplads.dk 27.04.2012

Der er ingen ende på Paris' forvandling
Arkitekturkritiker og direktør for Institut francais d'architecture, Francis Rambert, kommer til København 26. april, hvor han vil fortælle om forvandling af byområder. I kølvandet på Grand Paris er flere vigtige spørgsmål blevet rejst i forsøget på at definere, hvad der kunne være en " Post-Kyoto metropol", skriver arkitektforeningen. dk.
Licitationen 13.04.2012

Mere viden om arkitektur og psykologi
Ny forskning skal få arkitektur og psykologi til at spille sammen. Forskningsprojektet skal udføres af arkitekturpsykolog Mille Sylvest i samarbejde med Roskilde Universitet og 3XN arkitekters innovationsenhed, GXN. Akademisk Arkitektforenings formand Natalie Mossin begejstret for projektet:
’Projektet skaber mulighed for en unik videns opsamling om forholdet mellem arkitekternes intentioner for bygningen og brugernes levede erfaringer’.
Byggeplads.dk 10.04.2012

Arkitekturpolitik vedtages
Efter at Teknik & Miljø nærmere har vurderet ressourceforbrug og konsekvenser i tilknytning til forslaget om en arkitekturpolitik, lægges der nu op til en vedtagelse af arkitekturpolitikken på det næste møde i teknik og miljøudvalget. En arbejdsgruppe og Akademisk Arkitektforening på Bornholm har udarbejdet forslaget til en arkitekturpolitik, som udvalgets formand modtog i efteråret.
BornholmsTidende.dk 08.04.2012

Arkitektforeningen: 'Man kan sagtens gøre det anderledes'
Der er rig mulighed for at lave mere overordnede konkurrencer, når offentlige projekter skal i udbud, mener lederen af Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling, som står for en tredjedel af alle konkurrencer i Danmark.
Information.dk 02.04.2012

Klumme: Pas på vores bygninger!
Vi skal forvalte vores bygningsmasse bedre, hvis ikke vi vil tabe store værdier på gulvet, skriver direktør Jane Sandberg fra Arkitektforeningen i dagens klumme. Der er mange penge i mursten og beton. I Danmark repræsenterer vores bygningsmasse en værdi på 3.700 mia. kr. Alligevel ser vi mange bygninger, der står og forfalder, fordi der ikke bliver passet på dem.
Building-Supply.dk 09.02.12

25 eksempler på vellykket renovering

Renovering af byggeri er nødvendig for at sikre den enorme værdi, der er bundet i bygningerne, men god renovering kan også bidrage til at øge livskvaliteten for borgere og brugere af bygninger. Grundejernes Investeringsfond udgiver en bog med 25 danske eksempler på vellykkede renoveringsprojekter. Bogen lanceres på et temamøde i Arkitektforeningen om arkitektonisk kvalitet og værdiskabelse i renoverin.
Licitation 31.01.12

Kvalitet går aldrig af mode
Ren virketrang i opgangstiderne førte til flere boligforringelser. Der blev renoveret og bygget til, men ikke altid tænkt på holdbarhed og kvalitet, siger Natalie Mossin, formand for Arkitektforeningen.
Licitation 27.01.12

Renovering handler om meget mere end teknik og økonomi
Renovering kan være et værktøj til at sikre, at vores boliger og bygninger bliver bedre at bo og opholde sig i og imødekommer hverdagens behov, skriver Arkitektforeningens direktør.
Licitation 27.01.12

Københavns Kommune får arkitekturpris
Årets Arne går til Københavns Kommune for at retænke byens parker.Årets Arne går til Københavns Kommune for at retænke byens parker.
Politiken.dk 20.01.12

Alayse: Fremtidens by kræver plads til liv
Alene navnet ’betalingsring’ vækker associationer af værste skuffe. Men lad os for en stund ændre fokus fra debattens ensidige argumenter om, hvad vi mister ved betalingsringen, og se på, hvad vi kan få, hvis transportminister Henrik Dam Kristensen (S) tør formulere visionære mål for fremtidens København og prioritere billigere og bedre offentlig trafik.
Politiken 04.01.2012


2011:

Forstadsprojekter kan blive til virkelighed
Ud af 97 arkitektteams fra hele Europa vandt to danske og et islandsk/dansk hold førstepræmie i Europan 11 for projekter i Allerød, København og Rødovre. Europan Denmark er støttet af Kulturministeriet og Arkitektforeningen og gennemføres i samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus.
Licitationen 21.12.2011

Debat: Kære Thor Möger Pedersen

"Når du i det nye år tager fat på at give regeringens Bolig Job ordning et grønt eftersyn, vil vi i Arkitektforeningen opfordre dig til at tænke rådgivningsydelserne med. Derfor bør arkitekter være med i ordningen". Jane Sandberg direktør i Arkitektforeningen.
Berlingske 18.12.2011

New Architects DK_UK
New Architects DK_UK er et nyt udvekslingsprogram, der skal identificere og promovere talentfulde unge arkitekter fra Danmark og Storbritannien. Programmet er opstået på initiativ af The Architecture Foundation (AF) i London og Dansk Arkitektur Center, som i tæt samarbejde med Arkitektforeningen og Arkitektens Forlag udvikler udvekslingsprogrammet.
Dansk Arkitektur Center 14.12.2011

Reaktioner på det store energiudspil

Energistrategien er ambitiøs og har mange gode træk. Men det mest interessante element i energistrategien for arkitekter foreligger dog endnu ikke, og det gælder energibesparelser i bygninger – et område som jeg på standens vegne har store forventninger til, siger direktør i Arkitektforeningen Jane Sandberg.
Building-Supply.dk 28.11.2011

Sygehuse kræver alt
Arkitektforeningen ruster arkitekter, ingeniører og konstruktører til at designe de bedste hospitaler. Med en række kurser tager Arkitektforeningen i de kommende uger fat på centrale og vigtige temaer i hospitalsarkitektur, fra historik og idégrundlag til planlægning og design af de fysiske rammer.
Licitationen 25.11.2011

Paradoksal beskæring
Som en del af finansloven 2012, er det blevet besluttet at skære SBIs bevilling med 5,5 mio. kr. Det er paradoksalt, mener Natalie Mossin, formand for Arkitektforeningen.
Licitationen 25.11.2011

Øjenåbner på egen skole
Et nyt landsdækkende CSR-projekt med det lovende navn Skøn Skole bygger bro mellem erhvervsliv og skoler. Arkitektforeningen interesseret i et samarbejde.
Licitationen 11.11.2011

Blodbad i byggebranchen
Det er intet mindre end et blodbad, der lige nu præger bygge og anlægssektoren. Det er nødvendigt, at regeringen i de kommende finanslovforhandlinger holder fast i løftet om øgede offentlige investeringer og fremrykninger af renoveringer i den almene sektor, siger direktør i Arkitektforeningen Jane Sandberg.
Licitationen 11.11.2011

Sternearkitekt Elizabeth Diller i Diamanten
På Arkitektforeningens årskonference i Diamanten mødte godt 400 medlemmer op for at se den internationale stjernearkitekt Elizabeth Diller tal over temaet omdannelse af den eksisterende bygningsmasse.
Bygningskultur.dk 10.11.2011

Arkitekter forbereder sig på øget energirenovering
Kursus skal give arkitekter mere indsigt i energiøkonomi og kvarterløft. Det nye regeringsgrundlag varsler store renoveringsprojekter -både privat, i kommunerne og regioner samt almene boligforeninger. Det skal arkitekterne være rustet til.
Licitation 28.10.2011

Åbent møde om fremtidens arkitekturpolitik på Bornholm
Alle interesserede kan deltage, når Arkitektforeningen på Bornholm på torsdag holder møde i Svaneke om fremtidens Bornholm – set med en arkitekts øjne.
Bornholmstidende 22.10.2011

Arkitektforeningen retter fokus mod renovering
Et nyt kursus skal klæde landets arkitekter på til at imødekomme
udfordringerne i fremtidens renoveringsprojekter.
Building-Supply.dk 21.10.2011

Aarhus går i luften
Der bygges i Aarhus, men hvad og hvordan? Godt for arbejdspladserne og væksten,
lyder det ofte, men flere efterlyser også en debat om selve byggerierne. En af dem er tilflyttende københavner, populær arkitektblogger og medlem af den østjyske afdeling af Arkitektforeningen, Rasmus Brønnum.
JyllandsPosten 11.10.2011

Top-5 over alment boligbyggeri
Her er de fem bedste almene boligbyggerier gennem tiderne. Eller i al fald et bud på en top-5 fra Arkitektforeningen i anledning af Arkitekturens Dag.
Politiken 08.10.2011

Unge med arkitekturen i fokus
Middelfart Andelsboligforening holdt sig ikke tilbage under Arkitekturens Dag i fredags. Arkitektforeningen står bag dagen, hvor årets tema er ”Kvalitet i de almene boligkvarterer”.
MelfarPosten 05.10.2011

Lad os få respekten for de almene boliger tilbage
Arkitektforeningens direktør Jane Sandberg skriver kronik i Politiken om almene boligers fordele og potentialer.De almene boliger kan noget parcelhusene har svært ved. De kan danne rammen om fællesskaber og socialt liv.
Politiken 04.10.2011

Varm velkomst til styrket almen sektor
Almene boliger bliver styrket. Der er næste år afsat 65 mio. kroner til 230 nye familieboliger alene i København. Lejernes LO byder ny boligminister velkommen. Arkitektforeningen forudser bedre koordinering og mere vækst.
Licitationen 04.10.2011

Sagt og skrevet om Danmarks nye regering...
Arkitektforeningen: Positivt med nyt ministerium. Med en bedre koordinering kan Danmark styrke sin førerposition indenfor bæredygtig velfungerende bolig- og byudvikling.
Building-Supply.dk 04.10.2011

Byggeriet tager godt imod nye ministerier
Både Dansk Byggeri og Arkitektforeningen hilser den nye regering velkommen.
Bygnet.dk 04.10.2011

Almene boliger er ikke ghettoer
På Arkitekturens Dag i dag vil Arkitektforeningen slå et slag for de almene boliger. Lige nu er ”almene” et nedladende udtryk, fordi man forbinder det med ghettoer. Men regeringen har altså kun udpeget 29 ghettoer, og herudover er der jo hundreder af velfungerende boligforeninger omkring i landet. Jane Sandberg, direktør i Arkitektforeningen, siger Jane Sandberg, Direktør i Arkitektforeningen.
FyensStiftstidende 30.9.2011

Respekten tilbage for almene boliger
Arkitekturens Dag på fredag den 30. september har de almene boliger som tema. Arkitektforeningen beklager, at det de seneste år har knebet med respekten for det almene boligbyggeri, som ofte bliver forbundet med ordet ghetto og sociale problemer i den offentlige debat
Berlingske 25.09.2011

Hvor bor renoveringsordføreren?
Den kommende regering bør rydde op i moradset på området for renovering af bygninger, lyder det fra Frida Frost formand for Ingeniørforeningen IDA, Jane Sandberg direktør i Arkitektforeningen, Henrik L. Bang direktør for Bygherreforeningen og Lars Axelsen direktør i Grundejernes Investeringsfond.
Jyllands-Posten 24.9.2011

Min indretning er utopi
Jane Sandberg, direktør for Arkitektforeningen, har ikke gjort sig umage med sin indretning. Medarbejderne kommer i første række; for hende ville det være top-arrogant at hyre Paustian, så snart hun havde tiltrådt sin stilling.
Berlingske 21.09.2011

R, S og SF om energirenovering: En national handlingsplan er nødvendig
Uanset om regeringen torsdag aften er rød eller fortsat blå, er det sidste ord om energirenovering ikke sagt. Det viste sig tydeligt ved et valgmøde mandag, hvor politikerne nød endelig at kunne diskutere politik. Det var Bygherreforeningen, der sammen med Dansk Byggeri, COWI, MT Højgaard og Arkitektforeningen havde inviteret Morten Østergaard ( R), Anne Grete Holmsgaard ( SF) og Lars Weiss ( S) til at diskutere energirenovering.
Licitationen 14.09.2011

Fernisering
Arkitektforeningen byder nu velkommen til den anden udstilling i udstillingsrækken " MAA m. m.", der viser, hvad arkitekter laver, når de ikke laver arkitektur.
Licitationen 01.09.2011

Arkitekternes verdenskongres
International Union of Architects' verdenskongres finder sted i Tokyo i september. Arkitektforeningen er med, ikke blot for at repræsentere den danske arkitektstand, men også for at markere danske arkitekters kvalifikationer og kompetencer internationalt.
Licitationen 19.08.2011

Bachelor-legat kom bag på vinderne
”Det er en tillægsanbefaling -et rigtig godt klap på skulderen”, siger den 23-årige Søren Hykkelbjerg Poulsen. Glæden skyldes, at han sammen med sin medstuderende på Aarhus Arkitektskole, Marius Costan, der stammer fra Holstebro, er blevet hædret med årets bachelorlegat af Arkitektforeningen.
Dagbladet Ringkøbing-Skjern 13.07.2011

DESIGN: Ambitiøs vision, men ingen penge
Jane Sandberg og Steinar Valadeamland, Direktør Akademiskarkitektforening og Direktør Danske Designere: Efter et halvt års arbejde offentliggjorde Regeringens Visionsudvalg ”Design2020' i sidste uge deres arbejde. Udvalgets 'vision' for dansk design skal læses i lys af en forudsætning om, at der ikke skal tilføres flere økonomiske midler til området. Til gengæld ønsker udvalget, at der skal fokuseres på design som en integreret parameter i fremtidige investeringer i velfærdssamfundet. Hvis de to kan kombineres, må man sige, at udvalget har fundet de vises sten.
Politiken 08.07.2011

Supersygehuse bør kunne få vitamintilskud undervejs i byggeriet
Jane Sandberg direktør i Arkitektforeningen: Det er en afgørende investering i fremtidens sundhed, at regeringens har afsat 41 mio. kr. til at bygge nye supersygehuse. Men regionerne får meget svært ved at leve op til den høje standard, fordi den samlede økonomi for et sygehusbyggeri skal fastholdes i hele byggeperioden.
JydskeVestkysten 03.07.2011

Ny uddannelse for de kreative ledere
Efteruddannelsen "Ledelse i kreative videnvirksomheder" (LKVV) er det første kursus af sin art herhjemme, som tager den udfordring op med kreativ ledelse. Kurset er udviklet af Akademisk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder i samarbejde med konsulentfirmaet Refflect og Copenhagen Business School (CBS).
Licitationen.dk 24.06.2011

Nyt fast konkurrenceudvalg
Arkitektforeningen nedsætter nu et fast konkurrenceudvalg, som får til opgave at rådgive og sparre med lederen af Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling.
Licitationen 20.06.2011

Smukke huse skal belønnes
Lejre Kommune vil nedsætte et bygnings-præmieringsudvalg, som skal præmiere smukke, nye huse eller renoverede, ældre huse. Politikerne i teknik-og miljøudvalget anbefaler, at det nye udvalg skal bestå af to medlemmer fra Arkitektforeningen.
Dagbladet Roskilde 24.05.2011

Konkurrence skal udskrives for Humlebæk Syd
Efter mange års diskussioner om en byudvikling af de sydlige arealer i Humlebæk sættes der nu handling bag ordene. I en kontrakt med Arkitektforeningen sker det som en arkitektkonkurrence om en helhedsplan.
Uge-Nyt Fredensborg 24.05.2011

Sygehusbyggeri bliver en showcase for danske kompetencer
Danske arkitekter, rådgivere og ingeniører har nærmest gjort rent bord og sat sig tungt på danmarkshistoriens hidtil største byggeri. Formanden for Arkitektforeningen , Natalie Mossin, ser store perspektiver i, at danske firmaer har sat sig så massivt på opgaverne.
Ugebrevet Mandag Morgen 15.05.2011

Krav om konkrete arkitektforslag
Vær mere konkret i beskrivelserne af fremtidens sygehuse og peg mere præcist på, hvad arkitekturen kan gøre for patienter og pårørende, lød det ved stort debatmøde om det nye Herlev Hospital afholdt af Arkitektforeningen.
Licitationen 10.05.2011

Arkitekter: Gør København til internationalt trækplaster
Pladserne over de kommende metrostationer bør profilere byen internationalt. Akademisk Arkitektforening mener, at det er ærgerligt, hvis byen ikke udnytter muligheden og er ambitiøs med de pladser, der skal være oven på metrostationerne.
iBYEN.dk 07.05.2011

16 ud af 98 kommuner har en arkitekturpolitik
Kun 16 ud af landets 98 kommuner har vedtaget en arkitekturpolitik, viser en opgørelse foretaget af Akademisk Arkitektforening.
Berlingske 27.04.2011

Debat: Energi handler også om værdi
Regeringens Energistrategi 2050 underprioriterer energieffektiviseringer i bygninger og boliger, skriver Arkitektforeningens formand, Nathalie Mossin i debatindlæg.
Jyllands-Posten 24.04.2011

Vanskelige arkitekter og konservative bygherrer i klinch
Arkitektforeningen og Bygherreforeningen inviterer i samarbejde til to temamøder, der vil sætte mere fokus på kvaliteten - og om en bygnings arkitektoniske kvalitet kan værdisættes.
Licitationen 15.04.2011

Fortiden bliver penge værd
Først når den kan trække kunder til, vil firmaerne tage hensyn til kulturarven, lige som de nu gør til naturen. Så arkæologi betaler sig. Jane Sandberg, Arkitektforeningen, opfordrede til, at bringe borgerne i spil.
Vejle Amts Folkeblad 15.04.2011

Arkitekturdebat på Trapholt
Skal vi bo tættere i forstæderne og spare energi og transport - og skal den danske drøm om parcelhuset udfordres.Trapholt og Arkitektforeningen holder debatarrangementet, hvor der kommer korte oplæg fra arkitekter, historikere, planlæggere og forskere.
JydskeVestkysten Kolding 08.04.2011

Multihal til millioner
Tage Lyneborg Tegnestue har netop vundet arkitektkonkurrencen om en ny multisal til Falkonergårdens Gymnasium. 101 indsendte forslag har dommerkomiteen, med bl. a.deltagelse fra Akademisk Arkitektforening, kigget igennem.
Lokalavisen Frederiksberg 07.04.2011

Brikkerne samles til en bro
For første gang var eksperter, politikere og andre beslutningstagere samlet under ét tag, da arkitektforeningen og Ingeniørforeningen inviterede til konference om Kattegat-forbindelsen.
JP Århus 29.03.2011

Brugere skal ændre adfærd
Arkitektforeningen hilser regeringens længe ventede energiudspil med mål om fossiluafhængighed i 2050 velkomment.
Licitationen 04.03.2011

Nordens mest innovative arkitekter er danske
Danske arkitekter opfattes som de mest innovative i Norden blandt deres svenske kolleger. Det skyldes, at både arkitekter og byggebranchens andre parter tør kaste sig ud i nye og uafprøvede projekter.
Jyllands-Posten 22.02.2011

Mentor-ordninger er det nye sort
Flere og flere fagforbund, bl.a. Arkitektforeningen, tilbyder unge at få sig en mentor. Netværket er afgørende for, om man får job, lyder det.
Urban 21.02.2011

REPORTAGE: Grise kan da sagtens bo i højhuse
Danskerne er det folkefærd i verden, der i gennemsnit bor på flest kvadratmeter. Vi kan også godt lide store græsplæner og masser af luft mellem husene. Arkitektforeningen har indkaldt til debatmøde om, hvordan vores byer skal indrettes i fremtiden, og om, hvordan arkitekterne kan påvirke udviklingen.
Politiken 12.02.2011

DESIGNERE OG ARKITEKTER: Absurd skolefusion
Det er stærkt bekymrende, at Konservatorskolen uden faglig vurdering skal fusionere med Danmarks Designskole og Kunstakademiets Arkitektskole, mener Jane Sandberg, formand for Akademisk Arkitektforening.
Licitationen 26.01.2011

Blovstrød får ny bydel
Oplægget til en ny bydel vest for Kongevejen i Blovstrød omfatter 600 nye boliger. De første boliger kan stå klar i 2014. Teknik-og Planudvalget satte på en workshop i december rammerne for konkurrenceoplægget sammen med Dansk ArkitekturCenter og Arkitektforeningen.
Frederiksborg Amts Avis 26.01.2011

Arkitektur skal give plads til mennesker
Lundgaard og Tranberg modtog fredag Akademisk Arkitektforenings pris Store Arne for tegnestuens tre brillante bidrag til København: Tietgenkollegiet, Skuespilhuset og SEB Bank.
Politiken 23.01.2011

Renovering skal hypes
Som resultat er finanskrisen kommer fokus i byggeriet til at handle om udvikling og tilpasning af det, der allerede er bygget . Derfor tilbydes de studrende på arkitektskolen i københavn nu fag om transformation. Et tiltag, som Natalie Mossin, formand for Arkitektforeningen , hilser velkomment.
Berlingske Tidende 19.01.2011

En række fagfolk vil nuancere debatten om en fast Kattegatforbindelse
Ingeniører og arkitekter går nu sammen til kamps for at bringe faglig, nuanceret viden ind debatten om en fast Kattegatforbindelse. Konferencen "København-Århus på en time" arrangeres af Ingeniørforeningen og Akademisk Arkitektforening
UgensErhverv 17.01.2011

Arne-priser snart klar
Arkitektforeningen er klar med de nominerede til de to legendariske priser, Store Arne og Lille Arne opkaldt efter legendariske Arne Jacobsen, der ville været fyldt 100 år i 2002.
Licitationen 17.01.2011

2010:

En ny stol til Dronningens gæster
En enkel stol med referencer til de gamle wienerstole blev vinderen i idékonkurrencen om en ny stol til det officielle Danmark. Bag konkurrencen stod snedkermester Ejnar Pedersen, professor Knud Holscher og Arkitektforeningen.
Berlingske Tidende 19.12.2010

C. F. Møller står bag nyt statsfængsel
Tegnestuen vandt en større projektkonkurrence om udformning af et nyt statsfængsel på Falster. I alt deltog otte arkitekt- og ingeniør hold i projektkonkurrencen, som blev afviklet i samarbejde med Arkitektforeningen.
Århus Stiftstidende 18.12.2010

Vinderfilm kåret i "Bo tæt"-konkurrence
Yndlingsbolig og At bo tættere betyder ikke nødvendigvis... er titlerne på de to film, der begge vandt førstepræmier i Statens Kunstfonds idékonkurrence "Vis os, hvordan vi skal bo tæt". Arkitektforeningen har fungeret som konkurrencerådgiver.
Bygningskultur.dk 07.12.2010

Tilgængelighed halter stadig
Ubegribeligt, at noget så basalt som elevatorer i toetagers byggerier ikke er lovkrav, siger arkitekt hos Dansk Handicap Forbund SVIGT. Arkitektforeningens formand Natalie Mossin siger: "Vi vil i samarbejde med andre organisationer, netværk og aktører arbejde for at skabe politisk forståelse for betydningen af tilgængelighed".
Licitationen 22.11.2010

Dragør Kommune løb med byplanprisen
Aktiv klimatilpasning i kommuneplanen er årsagen til at den lavtliggende og kystnære Dragør Kommune har fået Byplanprisen 2010. Det kan mange andre kommuner lade sig inspirere af, lyder det fra prisens stiftere, Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening.
Grønt Miljø 09.11.2010

Arkitekter om Ghettoplan: Bulldozere løser intet
Regeringens ghettostrategi giver bud på at forvandle udsatte boligområder til velfungerende bydele og indgår i forhandlingerne om Boligforlig 2010. Bulldozere skaber ikke en bygnings- og bebyggelsesmæssig udvikling i stigmatiserede bebyggelser, mener Arkitektforeningen.
Licitationen 01.11.2010

Danske kandidater til Mies van der Rohe 2011
Prisen uddeles næste gang i maj 2011 og overrækkelsen finder sted i den berømte Barcelonapavillon i Barcelona. Medlemmerne af bl.a. Arkitektforeningen er blevet bedt om at nominere projekter.
Bygnet.dk 27.10.2010

For meget energi på idræt
Ingeniører og arkitekter opfordres til at komme med bud på, hvordan energiforbruget i haller og andre idrætsfaciliteter kan nedsættes. Arkitektforeningen sætter gennem arkitektkonkurrence fokus på udvikling og fornyelse af landets mange idræts-og kulturhuse.
Ingeniøren 22.10.2010

Fremtidens sommerhuse på pæle
Arkitemas vinderforslag til fremtidens sommerhus- byggeri er ved at blive realiseret på Djursland. Folketingets beslutning om at åbne for udstykning af 8000 nye sommerhusgrunde langs de danske kyster førte i 2005 til, at Akademisk Arkitektforening og Fonden Realdania udskrev en åben idékonkurrence.
Børsen 14.10.2010

Ghetto-problemer: Arkitekter vil med på råd
Tag arkitekterne med på råd. Sådan lyder det fra Arkitektforeningen, der reagerer på statsministerens åbningstale. ”Det er vigtigt, at regeringens indsats bliver ambitiøs og helhedsorienteret” siger Arkitektforeningens nye formand, Natalie Mossin.
Licitationen 11.10.2010

Rønne Theater modtager arkitekturpris
Rønne Theater modtog førstepræmien i Bornholms Regionskommunes Arkitekturpris 2010. Begivenheden fandt sted på Rønne Teater i samarbejde med Arkitektforeningen og som sædvanligt i tilknytning til Arkitektforeningens arrangement på Arkitekturens Dag.
Bornholms Tidende 05.10.2010

Heart modtog hæder på sin hjemmebane
Der var fem nominerede til årets pris, men én af dem adskilte sig fra de øvrige: Det nye kunstmuseum i Birk, Heart, er tegnet af en af arkitektverdenens store navne.”Det var ikke noget svært valg” sagde Anette Brunsvig Sørensen faglig dommer udpeget af Arkitektforeningen.
Herning Folkeblad 02.10.2010

Vi hader at elske forstaden
Forstaden har været overset i den offentlige debat om arkitektur og byplanlægning, og det vil Arkitektforeningen i samarbejde med en række kommuner, institutioner og tegnestuer rundt omkring i landet lave om på med Arkitekturens Dag.
Berlingske Tidende 01.10.2010

Den bæredygtige forstad
Vi elsker at bo i forstædernes parcelhuskvarterer, men vi er nødt til at ændre adfærd, hvis Danmark skal nå målet i 2020 om reduktion af CO2-forbrug. Arkitektforeningen Østjylland inviterer derfor på cykeltur på Arkitekturens Dag for at sætte fokus på ændrede vane.
JP Århus 01.10.2010

Arkitekturens dag peger fremad
Det landsdækkende tema for dagen er Forstæder. ”Det bliver en gensidig øjenåbner for det, der danner rammen om det gode liv. Gennem forskellige arrangementer vil der blive samlet materiale til en værdidatabase om forstæderne”, siger den nye formand for Arkitektforeningen Natalie Mossin.
Licitationen 01.10.2010

Køge Kor får en anden klang
I anledning af Arkitekturens Dag giver Køge Kor en række minikoncerter, der demonstrerer akustikkens betydning for oplevelsen af byen. Arkitektforeningen har i år valgt forstaden som tema og i den forbindelse har Køge Kor har fået økonomisk støtte fra foreningen.
Dagbladet Køge 30.09.2010

En fredag med forstaden i centrum
På Arkitekturens Dag fredag 1. oktober vil det myldre med foredrag, rundvisninger, præmieoverrækkelser, events, og fotokonkurrencer. ”Det er dejligt, at der på den dag kommer så meget fokus på arkitekturen”, siger Natalie Mossin, ny formand for Arkitektforeningen.
Licitationen 29.09.2010

Fotokonkurrence for børn
I anledningen af arkitekturens dag fredag 1. oktober er der i Utzon Centeret præmieoverrækkelse i en fotokonkurrence for børn og unge i Nordjylland. Temaet for konkurrencen bliver hvert år udstukket af Arkitektforeningen og er i år " Forstaden - arkitekturen som ramme om det gode liv".
Nordjyske Stiftstidende Himmerland 28.09.2010

Et godt sted at bo
Soveby for ligusterfacister. Gennem årtier har forstaden trukket rundt på negative etiketter og et kedeligt ry. Det vil Arkitektforeningen gerne være med til at ændre. Derfor er temaet for årets udgave af Arkitekturens Dag "Forstaden -arkitektur som rammen om det gode liv".
Fyens Stiftstidende 26.09.2010

Fremtidens bæredygtige multihus skal bygges i Balling
Idékonkurrence skal give banebrydende bud på, hvordan bæredygtige helhedsløsninger og arkitektonisk formgivning kan integreres med idræt, kultur og andre fritidsaktiviteter. Bag idékonkurrencen står Arkitektforeningen og Lokale- og Anlægsfonden.
Building-Supply.dk 22.09.2010

Byggeidealist som arkitektformand
Med Natalie Mossin har Akademisk Arkitektforening fået en formand med såvel gode kommunikative evner som stor viden om innovation i byggeriet. Natalie Mossin kaldes en sej ildsjæl, som brænder for arkitektfaget, og visionerne om innovation i byggeriet er andet end fraser.
Byggeplads.dk 22.09.2010

Hvad kan min bygning gøre for København?
Et spørgsmål kommende bygherrer altid bør stille sig selv, mener den nye stadsarkitekt Tina Saaby. Tina Saaby har et enormt netværk blandt fagfolk, både gennem sit arkitektfirma og fra fagligt arbejde i Akademisk Arkitektforening.
Valby Bladet 01.09.2010

Et uundværligt bidrag
35-årige Natalie Mossin blev ny formand for Arkitektforeningen. Hun sagde ja til posten, fordi hun ser foreningen som et uundværligt bidrag til udviklingen af byggeriet, og fordi posten er i god tråd med målet for hendes arbejdsliv: At bringe iderigdom ind i arkitekturen.
Berlingske Tidende 01.09.2010

International dyst om byindretning
Ny konkurrencen skal give bud på, hvordan vi indretter boliger og byer, så vi får mulighed for at bo, arbejde og leve tættere. Konkurrencen er en åben idékonkurrence og udskrives af Arkitekturudvalget i Statens Kunstfond i samarbejde med Arkitektforeningen.
Licitationen.dk 23.08.2010

Ærespris til det flotteste hus
Vi skal også have en Arkitekturpris, mente Guldborg Kommunes nye udvalg for teknik og miljø i februar, da Akademisk Arkitektforening gjorde opmærksom på, at det var der allerede 75 andre kommuner, der havde.
Lolland-Falsters Folketidende 15.07.2010

Er Realdania vor tids Christian IV?
Ifølge arkitekter er milliardpengetanken Realdania for magtfuld og dominerende. Et sted at spørge er selvfølgelig blandt de danske arkitekter. Derfor udsendte Politiken sidst i juni et spørgeskema til medlemmer af Arkitektforeningen.
Politiken 10.07.2010

Staten hæmmer huse med gratis varmeregning
Erhvervs- og Byggestyrelsen har droppet skærpede energikrav til nye danske huse i 2020. VK-regeringen lovede ellers sådanne krav, og det er ikke kun miljøeksperter, men bl.a. også Arkitektforeningen og andre dele af byggebranchen, der efterlyser dem.
Politiken.dk 24.06.2010

Millionspild på aflyste prækvalifikationer
Danske Ark og Arkitektforeningen har sat gang i en intensiveret indsats for at påvirke bygherrer, bygherrerådgivere og statslige instanser til en bedre forståelse af arkitektstandens ressourceforbrug.
Licitationen 14.06.2010

Kun meget få vindere af krævende konkurrencer
Akademisk Arkitektforeningen og Danske Ark er i fuld gang med at tage de skridt, der skal intensivere indsatsen mod de problematiske konkurrencevilkår, der hersker i mange arkitektkonkurrencer.
Licitationen 07.06.2010

Kunsten at lede de kreative
Ledelse i kreative vidensvirksomhede er den første uddannelse af sin art: Et værdibaseret ledelsesudviklingskursus for ledere i arkitektvirksomheder, udviklet af Akademisk Arkitektforening og Danske Ark.
Licitationen 12.04.2010

Hold fast i arkitekturpolitik
Kun 13 af 98 kommuner har en opdateret arkitekturpolitik. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Arkitektforeningen. "Regerings udspil fra 2007 var godt. Bæredygtighed skal med, men der skal mere til", siger Rikke Krogh, formand for Arkitektforeningen.
Licitationen 12.04.2010

Forslag til bevarelse af Jellingestenene
Jellingestenene skal bevares for vores efterkommere. Stenene skal inddækkes af en bygning, eller en anden form for klimaskærm, som kan beskytte dem mod de trusler, de er så sårbare overfor. Kulturarvsstyrelsen har derfor udskrevet en åben idékonkurrence i samarbejde med Arkitektforeningen.
Berlingske Tidende 05.03.2010

Politisk overhaling til arkitekturen
Danmark har i Per Stig Møller (K) fået en ny kulturminister, og han bør huske regeringens tre år gamle ambitiøse arkitekturudspil. Sådan lyder opfordringen fra Rikke Krogh, formand for Arkitektforeningen, der i samarbejde med DAC nu forsøger at holde regeringen fast.
Licitationen 01.03.2010

Debat: Københavneri: Dansk Arkitektur Center eller Københavns Arkitektur Center?
Dansk Arkitektur Center (DAC) er en glimrende iværksætter og formidler af projekter, udstillinger og tiltag relateret til arkitektur. Men desværre kniber det med interessen for at kigge ud i resten af landet til de mange jyske, fynske og andre aktører på den danske arkitekturscene, mener Arkitektforeningen Østjylland.
Politiken 26.02.2010

Debat: Byudvikling: Kære Bo Asmus Kjeldgaard - husk, at miljø er så mange ting
Arkitektur er hele vores byggede miljø og dermed alt det menneskeskabte, som sætter rammerne for, at et godt og sundt klima kan opstå mellem byens facader. Det igangværende byggeri af metrocityringen med tilhørende stationer medfører en radikal ændring i brugen af 18 byrum i København.
Politiken 18.02.2010

Arkitekter: Hjælp Haiti
Arkitektforeningen opfordrer til at hjælpe med genopbygnigen af Haiti: Hvis hvert medlem af National Institutes of Architects i UIA lagde 10 dollars, ville man kunne rejse 15.000.000 dollars til genopbygning af infrastruktur og bygninger på Haiti.
Licitationen.dk 08.02.2010

Danmarks første energineutrale etageboligbyggeri
Fem højt kvalificerede tværfaglige teams deltog i den første BOLIG+ projektkonkurrence om fremtidens sunde, fleksible og energineutrale boliger af høj arkitektonisk kvalitet. Den første BOLIG+ projektkonkurrence blev udskrevet sidste år af Arkitektforeningen og Ingeniørforeningen (IDA).
Cit.teknologisk.dk 06.02.2010

Mandrup og Gehl vinder Årets Arne
Mandrup og Gehl blev henholdsvis Store og Lille Arne ved Arkitektforeningens årlige prisfest fredag aften.
Idag.dk 25.01.2010

Vindere fundet i Europan 10
Deltagerne i verdens største arkitektkonkurrence for arkitekter under 40 år har arbejdet på forslag til udformningen af et byrum i Nordhavnen, København. Vinderne er nu fundet. Europan 10 er støttet af Kulturministeriet og Arkitektforeningen.
Building-Supply.dk 18.01.2010

Kvalitet går aldrig af mode
Efter 10 års byggeboom og efterfølgende finanskrise bør arkitekterne tage hul på en grundig diskussion af fagets vilkår og arkitektonisk kvalitet. Det skriver Martin Keiding fra Arkitektforeningen.
Altinget.dk/Byg 18.01.2010

Ny bevidsthed om kommunikation
Arbejdsløsheden i arkitektbranchen får både de nyuddannede og erfarne til at søge mod efteruddannelser og kurser, der kan holde dem faglige ved lige. ”Generelt mærker vi en stor efterspørgsel efter efteruddannelse”, siger Dorte Maria Vestergaard fra Arkitektforeningen.
Licitationen 14.01.2010

Kritik af Københavns Kommune
Det er for løst og uforpligtende, lød kritikken fra Arkitektforeningen, da Københavns Kommune fremlagde sin nye arkitekturpolitik i efteråret. Men den nyvalgte borgmester for området melder sig parat til at fylde indhold på.
Berlingske Tidende 13.01.2010

Enhver kan kalde sig arkitekt. Derfor skal signalværdien af MAA-titlen styrkes
I det tidlige forår går en task force i gang med at undersøge, hvordan der kan skabes øget værdi i MAA-titlen og medlemskabet af Arkitektforeningen kan styrkes.
UgensErhverv 06.01.2010