Konkurrenceprogram
For at kunne imødekomme alle ydelser, der relaterer sig til udskrivning af konkurrencer, har vi et tæt samarbejde med underrådgivere inden for forskellige felter: ingeniører, sociologer, etnologer, grafikere, fotografer m.fl. der gør os i stand til at levere full service ved udarbejdelse af konkurrenceprogrammer.
Vi skriver programmer og rådgiver ud fra bygherrens interesse i at få et godt projekt til prisen, konkurrencedeltagernes interesse i at have et veldefineret, realistisk og inspirerende konkurrencegrundlag og Arkitektforeningens interesse i at befordre høj arkitektonisk kvalitet.
Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling består af fem medarbejdere, der udelukkende arbejder med konkurrencerådgivning. Det giver os en dybtgående viden om konkurrence- og udbudsforhold, samtidig med at vi arbejder med analyse, afklaring og videreformidling af projektoplysninger i et klart kommunikeret konkurrenceprogram.