Dobbeltforelæsning på DAC

Foto: Paul Finch holder tale ved WAF 2011 i Barcelona
Kom og hør Paul Finch, direktøren for World Architecture Festival og Kim Herforth Nielsen fra 3XN fortælle om dansk arkitektur og World Architecture Festival.
Paul Finch vil fortælle om initiativet bag en nu fem års succesrig udvikling af World Architecture Festival (WAF), og give et indblik i hvilken rolle dansk arkitektur spiller på den globale scene.
Kim Herforth Nielsen vil fortælle om egne erfaringer og mulighederne ved World Architecture Festival, bl.a. om at etablere netværk og professionalisere sig internationalt. Herforth Nielsen har været medlem af den internationale jury ved WAF flere gange og 3XN har haft projekter med i arkitekturpriskonkurrencen.
World Architecture Festival afholdes for femte gang i år. Begivenheden tiltrækker hvert år stjernearkitekter fra hele verden, og består af en række faglige seminarer og debatter, udstillinger og ikke mindst verdens største arkitekturpris: World Architecture Festival Award. World Architecture Festival finder sted d. 3.-5. oktober 2012 i Singapore.
Læs mere om World Architecture Festival
Arrangementet vil foregå på engelsk.
Tilmelding:
Tilmelding til arrangementet skal ske her
Pris:
Arrangementet er gratis.