Godt lys i daginstitutioner

SBi Ålborg Universitet og Dansk Center for Lys inviterer til seminar om lys i daginstitutioner.
Lys placeret i børnehøjde, så det understøtter børnenes leg på gulvet. Lys, der ikke blænder børnene, når de ser op på en voksen. Fleksibel og justerbar belysning, der inspirerer til leg i grupper og understøtter koncentration. Gode dagslysforhold, som giver trivsel og besparelser på el-regningen.
Sådan bør lyset være indrettet i daginstitutioner. Men sådan er situationen langt fra i mange institutioner. Det kan der heldigvis gøres noget ved: Med få og enkle midler kan lyset indrettes, så det understøtter børnenes leg og de aktiviteter, der foregår i institutionen.
Hør om, hvordan I kan sikre et bedre lys i kommunens institutioner, når SBi Aalborg Universitet og Dansk Center for Lys arrangerer seminar om lys i daginstitutioner.
På seminaret præsenteres bl.a.
/ Forslag til indretning af lyset i institutionens forskellige rum og til de forskellige aktiviteter
/ Udnyttelse af dagslyset
/ Valg af lyskilder
/ Vedligeholdelse
/ Børns udvikling i institutionsalderen
Målgruppen for seminaret er institutionsledere, pædagoger, ansatte i kommunernes teknik- og miljøforvaltninger og andre, der beskæftiger sig med indretning og vedligeholdelse af daginstitutioner.
Seminaret arrangeres på baggrund af nyligt afsluttet projekt om belysning i daginstitutioner, støttet af Elforsk. I forbindelse med projektet er udgivet SBi-anvisning 238, Lys i daginstitutioner. Kvalitetslys med lavt energiforbrug.
Læs mere om arrangementet
Se program for dagen (pdf)
Pris:
Kr. 600,- ekskl. moms, inkl. eftermiddagskaffe og kage
Tilmelding:
Tilmelding til arrangementet kan ske her