Marc Nökel
Er der åbent for "ikke-medlemmer"?

Arkitektforeningen inviterer med Vidensalon til en aften fyldt med inspirerende viden, når tre erhvervsPhD-kandidater fortæller om deres forskning. Arkitektforeningen byder på en kold øl.
Med dette aftenmøde starter Arkitektforeningen en række aftenmøder, hvor uformel og inspirerende videndeling er i centrum.
Rækken af aftenmøder indledes torsdag den 24. maj af tre arkitekter, der alle er erhvervsPhD'er. De vil hver især fortælle om deres forskning gennem mindre oplæg, hvorefter vi kroner aftenen med øl og åben debat. Aftenmødet giver muligheden for at høre om og stille spørgsmål til den spritny forskning, der foregår i samarbejde med tegnestuerne. Samtidig har du lejlighed til at møde andre nysgerrige arkitekter, der også vil vide mere og har lyst til at blive forkælet med faglig inspiration af fineste karat.
Program
19:00: Velkomst. Temaet ved facilitator Jesper Pagh samt de tre oplægsholdere præsenteres.
19:10: Oplæg ved erhvervsPhD Tore Banke fra 3XN fortæller om parametri i praksis. Forskningsprojektet handler om dagslys som et designparameter tidligt i designprocessen.
19:35: ErhvervsPhD Victoria Sjøstedt fra schmidt hammer lassen fortæller om sit projekt, der fokuserer på designpotentialer i forbindelse med integration af miljømæssige dimensioner i urbane boligområdeprojekter.
20:00 Pause.
20:15: ErhvervsPhD Anne-Mette Manelius fra schmidt hammer lassen fortæller om sit forskningsprojekt, der fokuserer på at udforske nye tekstile forskallingssystemer og metoder som konkrete alternativer til konventionel forskalling til betonstøbning.
20:40: Spørgsmål til oplægsholdere. Networking.
21:15: Arkitektforeningen serverer øl.
21:30: Mødet afrundes.
21:45: Godnat.
Tilmelding
Skal ske hos Laura Wedderkind Bank på mail lwb@arkitektforeningen.dk