Akademisk Arkitektforening

Hvordan kan der skabes bedre muligheder for at anvende digitale styringsværktøjer i arkitektonisk øjemed? Hvordan kan der i den arkitektoniske skitseringsfase anvendes værktøjer og metoder såsom building information modelling uden at det føles som en spændetrøje for kreativiteten? Det er nogle af de spørgsmål, som arkitekt MAA Anders Hermund har stillet sig selv. Læs interview.

Anders Hermund har et år tilbage af sit Ph.d. stipendium og forsker i ”Anvendt 3d-modellering og parametrisk formgivning” - herunder Building Information Modelling, også kaldet BIM, og hans forskning er vinklet i forhold til arkitektens rolle i den digitale verden og de muligheder og restriktioner, som de nye digitale metoder og værktøjer medfører.

På hvilket grundlag er dit forskningsprojekt formuleret?
Mit forskningsprojekt er defineret på grundlag af de statslige bygherrekrav, der siden 2007 har krævet, at alle statslige bygherrer stiller krav til rådgivere om anvendelse af digitale værktøjer og arbejdsmetoder. Dette hænger sammen med udviklingen af informationsteknologien, der også indenfor arkitektfaget har betydet nye muligheder for formgivning. Ideen om den parametriske formgivning har allerede i mange årtier været teoretisk behandlet som en mulighed for en udvikling, men det er først indenfor de seneste år at der for alvor er vundet terræn som en følge af computerteknologiens øgede kapacitet til at have med kompleks geometri at gøre. 

Hvad går din forskning ud på?
Min forskning undersøger forbindelsen mellem den arkitektoniske skitseringsfase og resten af byggeprocessen. Selvom formgivningens omkostninger set i relation til omkostninger ved drift, kan synes marginal, så er det i byggeriets indledende faser, skitseringen, at der træffes afgørende beslutninger der vil påvirke hele byggeriets levetid. Det er altså interessant at fokusere på hvordan denne skitseringsfase kan indgå i en digital sammenhæng.

Hvilke problemstillinger undersøger du?
Jeg undersøger anvendelsen af building information modelling og parametriske systemer på en række tegnestuer i Norden og i udlandet. I Danmark fokuserer jeg på hvordan bygherrekravene implementeres, og hvad det kan betyde for formgivningen. I udlandet ser jeg på hvordan parametriske systemer anvendes som et led i formgivningen, og som et værktøj til at nedsætte omkostninger ved byggeriet. Ved at associere implementering af digitale værktøjer i en praksisorienteret kontekst med en teoretisk begrebsramme, søger jeg at belyse hvilke muligheder og udfordringer der på længere sigt vil komme til at påvirke den måde vi arbejder med arkitekturen på.

Hvordan har du gjort?
Jeg har foretaget en række interviews dels på tegnestuerne og dels med relevante personer indenfor emnets afgrænsning. Dette har for det første givet mig en bred forståelse for feltets implikationer, og har samtidig bidraget til at kunne opstille de rette spørgsmål i forskningen. Jeg har i gennem intensive studiekredse og læsegrupper læst mig ind på disse problemstillinger i en omfattende filosofisk kontekst i en søgen på at kunne drage relevante sammenligninger fra teori til praksis. Dette arbejde opsætter et begrebsapparat, der er nødvendigt for at kunne afdække perspektiverne for det digitale initiativ som det pågår i Danmark og internationalt. Semiotikken har jeg brugt til at kunne strukturere og skelne måderne, hvorpå arkitekturens forskellige analoge og digitale repræsentationsprocesser og deres relationer  træder frem. Ved at se på. hvordan  bla. C.S. Peirce og G. Deleuze forholder sig til eksempelvis ”diagrammet” i en teoretisk forståelse, kan der etableres en begrebsramme hvori arkitekturens præmisser i relation til det digitale kan anskues og diskuteres.

Jeg har derudover som et led i min undersøgelse deltaget i en lang række aktiviteter, der knytter sig til computationel arkitektur og BIM. Jeg ser min forskning som en ret teoretisk forskning, men med mange forbindelser til erhvervet – og dermed praksis. Det handler i bund og grund om at fordre bedre arkitektur, og til det formål anvendes værktøjer. Det har sådan set altid været tilfældet for arkitekterne, men nu har vi en ny type værktøjer og en potentiel ny arbejdsmetode, som vi begejstres for, skræmmes af, stirrer os blinde på og bruger til at rykke grænserne for hvad der er muligt. Jeg er i kraft af min interviewbaserede undersøgelsesmetode, men også ved deltagelse på konferencer og workshops, i kontinuerlig dialog med praksis.

Hvorfor er din forskning relevant?
Forskningen i implementering af de digitale medier er vigtig af flere grunde. Dels den nok mest åbenlyse: de statslige bygherrekrav om anvendelsen af digitale værktøjer i byggeriet. Kompleksiteten i byggebranchen som felt kræver at implementeringen undersøges på flere niveauer, for at skabe en bred forståelse for hvilke muligheder og vanskeligheder en så storstilet vision om effektivitet og bedre arkitektur medfører.

En anden betragtning der gør min forskning relevant handler om formgivning og den tidlige arkitektoniske skitseringsfase. Forståelsen for hvordan der formgives er essentiel. Ikke mindst i en situation hvor de digitale medier og formgivningsværktøjer er så omfangsrige og betydningsfulde for den måde vores verden opfattes på. Arkitekturen hænger uløseligt sammen med det verdensbillede vi har, og indflydelserne pågår symbiotisk i en vedvarende lind (digital) strøm.
Det at skabe god arkitektur har udover alle de kvantitative bestanddele også et kvalitativt aspekt, der kan være sværere at måle, og derfor sværere at implementere i en verden udelukkende beskæftiget med beregning. Så hvordan sikres den kreative del af den arkitektoniske praksis en plads ved det digitale bord fremover? Hvad er det med andre ord arkitekten kan, som ingen anden kan?

Hvad har du fundet ud af?
At kunne forbinde den altafgørende skitseringsfase med de visioner, der knytter sig til BIM som et redskab til at kunne styre omkostninger for hele byggeriets livscyklus, er ikke noget der sker i en helt glidende overgang. Ved at se på ideen om BIM i højere grad som en tankegang, end som end blot og bar optimering af værktøjskassen, mener jeg at det vil være muligt at se nye forbindelser mellem formgivning og efterfølgende digital håndtering af projektet. Med diagrammet som det overordnede koncept opstiller jeg ideen om det ’parametriske diagram’ som en arbejdsmetode til at blotlægge nogle af de processer som foregår i en formgivningssituation.

Tesen er, at et således indrettet parametrisk diagram kan repræsentere en bro mellem de rigide kvaliteter og de bløde kvaliteter indenfor et byggeri i konceptionsfasen. Tanken er at diagrammet i sin natur kan rumme kvaliteter der så, vel at mærke uden at blive reduceret til kvantiteter, kan indgå i formgivningen. Det er det arkitekten kan. Det diagrammatiske tager både del i den arkitektoniske praksis som et redskab der har været anvendt i umindelige tider for at forklare og forstå sammenhænge. Diagrammet – eller den abstrakte maskine – er også inden for filosofien en måde, hvorpå verden forstås operationelt. Der skal et input til at generere et output. Netop diagrammets mangetydighed gør det interessant som omdrejningspunkt for arbejdet med de digitale medier i konceptionsfasen af et arkitektonisk projekt, og mange af de nyeste typer arkitektonisk 3d-modellerings software er i deres grundessens parametriske og diagrammatiske.

Hvad kan din forskning bruges til?
Forskningen søger at finde frem til, hvorvidt det en muligt via det parametriske diagram at opstille kobling mellem den nødvendige målbarhed af arkitektoniske projekter med den ligeså nødvendige, og ofte inkommensurable, kreative arkitektoniske vision.  I forhold til undervisning og forskning er det interessant at beskæftige sig med måder og metoder til at skabe god arkitektur, og applikere den nyeste teknik og de nyeste teknologier i sin stræben efter at skabe den. Samtidig bliver en overordnet begrebsramme, der udmærket kan transporteres fra filosofien eller videnskabsteoriens domæne, brugt til at anskue arkitektens praksis fra andre synsvinkler. Dette kan være en berigelse for arbejdet med arkitekturen, og i undervisningen et middel til en bredere forståelse af, hvad det er man gør og hvorfor.

Det samme kan gælde for praksis, men her er det også i høj grad interessant at se på den helt reelle implementering af nye digitale værktøjer og metoder. I samarbejde med bl.a. Teknologisk Institut har jeg koncentreret mig om hvordan en sådan implementering kan foregå bedst muligt i på hhv. strategisk, taktisk og operationelt niveau i forhold til virksomhedernes individuelle behov.
Eksempler på, hvordan det akademiske forsøges kombineret med erhvervet, kunne være ”BIM Camp” i 2009, som jeg deltog i planlægning og afholdelse af i samarbejde med Byggeriets Match, Teknologisk Institut og Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri. Her samlede vi omkring 40 personer fra alle byggeriets brancher til en fire dages Camp på Entreprenørskolen i Ebeltoft. Et andet eksempel kunne være BIM dagen på Københavns Erhvervsakademi i sidste måned, hvor jeg bl.a. stod for en workshop der med tre korte øvelser sigtede mod at forklare en arkitektonisk tankegang, for byggeriets andre aktører.

Blå Bog
Arkitekt MAA og Ph.d. studerende Anders Hermund
Anders Hermund har et år tilbage af sit stipendium v. CITA, Institut 4 Design og kommunikation, Kunstakademiets Arkitektskole. Projekttitel: ”Anvendt 3d-modellering og parametrisk formgivning”.
Derudover er Anders tilknyttet BIM samarbejdsprojektet mellem Kunstakademiets Arkitektskole, IHK Ingeniørhøjskolen i Ballerup og BTH Byggeteknisk højskole i Haslev,  bla. arrangør af BIMcamp 2010. 
2008 - 2009: Fagdommer og instruktør i en konkurrence i 3d-modellering for 7. klassetrin, Skolernes Fagolympiade, på Københavns skoler.
September 2006: Ansat som faglig assistant ved Kunstakademiets Arkitektskole Institut 4 Visuel kommunikation med fokus på 3d modellering, undervisning og udvikling af læringsmateriale.
Fra efteråret 2006: Ekstern arkitekturvejleder for afgangsstuderende på IHK Ingeniørhøjskolen I Ballerup.
2006 : Afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole afdeling 7.  

NY FORSKNING OG VIDEN

Læs interview med Lene Wiell Nordberg om ph.d.- projektet Boligen Plus.

Læs interview med arkitekt MAA og Ph.d. Helle Juul

Læs interview med Ph.d. Rikke Stenbro

Læs interview med arkitekt MAA og forsker Niels Martin Larsen

Læs interview med forfatterne bag SOUP - et midlertidigt kunst- og arkitekturprojekt i Urbanplanen

Læs interview med Jens Christian Pasgaard om Turisme, strategi og arkitektur