Arkitekter skal skabe byggeri, der går foran
Arkitektforeningen har talt med til klima- og energiminister Lykke Friis (V) om arkitektur og bæredygtighed.
Hvad karakteriserer dit eget arkitektursyn?
”Jeg er meget fascineret af enkeltheden i japansk arkitektur. Arkitekters evne til at forny historiske bygninger med respekt for traditioner imponerer mig også. Tag bare Norman Fosters bidrag til rigsdagsbygningen i Berlin. På det seneste er det naturligvis CO2 neutralt byggeri, der optager mig. Ham, der for alvor åbnede mine øjne for grønt byggeri, er Sonning-prisvinderen, Renzo Piano. Jeg har bl.a. besøgt hans fantastiske CO2 neutrale museum i San Francisco.”
Hvad er dit syn på arkitekonisk bæredygtighed og arkitektens rolle i kampen for at minimere energiforbruget i byggeriet?
”For at vi kan nå vores energi- og CO2-reduktionsmål og målet om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler, skal der sættes ind på mange felter, og eftersom energiforbruget til opvarmning af bygninger udgør 40 pct. af det samlede forbrug, er det nødvendigt, at der gøres en mærkbar indsats på dette område. Det er dog ikke kun i Danmark, at en grøn dagsorden er sat. Også internationalt er der et voksende marked for energieffektive bygninger.”
I front på det internationale marked
”For at vi kan sikre, at den danske byggebranche fortsat er i front på det internationale marked for energieffektive produkter, kræver det, at vi stiller stadigt skrappere krav til energiforbruget og energiløsninger. Samtidig skal vi fremme udviklingen af nye produkter og helhedsløsninger, der sammentænker energiforbrug, indeklima og arkitektur og gør det muligt at realisere visionen om plusenergibyggeri.
Udviklingen stiller store krav til den samlede byggeindustri. Det gælder arkitekter og ingeniører, det gælder producenter af komponenter og løsninger og det gælder de udførende erhverv. ”
Behov for formidling
”At skabe komfortable og arkitektonisk attraktive huse og bydele med de fremtidige strammere energirammekrav og på sigt plusenergibygninger (bygninger som afgiver mere energi, end de forbruger på årsbasis) er arkitekternes udfordringer. Samtidig har arkitekterne en formidlingsopgave i forhold til forbrugerne, med at oplyse om og fremme energirigtigt og energifremtidssikret byggeri.”
Hvordan skal indsatsen målrettes i forhold til energiforbruget i byggeriet?
”Danmark har verdens strammeste energikrav til nye bygninger, og i de kommende år vil der, som led i regeringens strategi for reduktion af energiforbrug i bygninger, komme yderligere ganske betydelige stramninger. Et af de vigtigste tiltag i strategien er, at energikrav til nye bygninger strammes med 25 pct. i 2010 og tilsvarende. i 2015 og 2020. Energiforbruget i nybyggeri fra og med 2020 vil dermed være mindre end 25 pct. af forbruget nye bygninger i dag. Samtidig er det vigtigt at give rammer for etablering af spydspidsbyggerier, som er væsentlig bedre end de aktuelle krav. Det skal være med til at udvikle nye løsninger og opnå erfaringer med disse. Dermed baner det vejen for den næste stramning af kravene.”
”På længere sigt ønsker regeringen, at alle nye bygninger skal være af plusenergi-typen. Det vil sige bygninger, som på årsbasis leverer et lille overskud af energi til det omgivende samfund. Det kan lade sig gøre, fordi de dels har et ekstremt lavt energiforbrug og dels en egenproduktion af energi, fx ved hjælp af solceller på taget. I forhold til hele bygningsmassen udgør nybyggeri imidlertid kun ca. 1 pct. per år. Langt det største potentiale for reduktion af energiforbruget til opvarmning af bygninger findes derfor i eksisterende bygninger. Desværre er dette potentiale samtidig det vanskeligste og mest omkostningstunge at realisere.”
”Bygningsreglementet har visse energikrav, når mere end 25 pct. af klimaskærmen (tag, facade, vinduer) renoveres. Kravene gælder dog ikke for enfamiliehuse. I det kommende Bygningsreglement 2010 indfører vi derfor, for første gang såkaldte ”komponentkrav”. Det er energimæssige minimumskrav til varmesystemer og til de enkelte elementer i klimaskærmen og disse krav gælder også enfamiliehuse. Når man renoverer sit tag, udskifter en gaskedel eller blot et enkelt vindue, skal man fremover overholde visse minimumskrav.”
Beskedne midler til energieffektivisering
”Det vurderes, at der hvert år bruges omkring 90 milliarder kroner på bygningsforbedringer og vedligehold, men kun en beskeden del af disse midler anvendes til energieffektivisering.
Ifølge en SBI-rapport fra 2009 vil energiforbruget i bygninger kunne nedbringes med ca. 20-25 pct,, hvis man konsekvent gennemfører de energibesparende tiltag, som er rentable, når de udføres i forbindelse med andre bygningsarbejder. Tiltag, som er rentable som ”stand-alone” giver derimod kun en reduktion på ca.5 pct.
Det er derfor vigtigt, at gribe chancen, hver gang der skal udføres andre bygningsarbejder. Bygningsreglementets kommende energikrav i forbindelse med renovering skal fremme dette.”
Behov for innovation, erfaringer og konkurrence
”Det er allerede teknisk muligt at reducere energiforbruget i bygninger med 80-100 pct.. Men hvis det skal ske til en fornuftig pris, er der behov både for innovation, flere praktiske erfaringer og konkurrence på området.
Det hidtidige fokus på energispareforanstaltninger, som kun omfatter hvad der er umiddelbart rentabelt, imødekommer ikke dette behov. Måske kan det ligefrem fordyre indsatsen på længere sigt. Dette skyldes, at det er dyrt at ændre den samme konstruktion flere gange, og det kan næppe undgås, hvis man kun forbedrer med 20 pct. her og nu, men ønsker 80 pct. på længere sigt. Hvis ”på længere sigt” er om 20 eller 30 år, falder det jo inden for de aller fleste bygningers levetid.
Kort sagt sætter regeringens energistrategi rammerne. Arkitekternes vigtige rolle er at skabe byggeri som går foran som f.x. plusenergihuse samt at bidrage til at renovering af det eksisterende byggeri bliver både attraktivt og energirigtigt”, slutter Lykke Friis.
Foto: Anders Birch