Akademisk Arkitektforening

Hvilke af forstadens arkitektoniske og bygningskulturelle værdier skal vi bygge videre på for at øge livskvaliteten både i og imellem husene? En ny analyse kaster lys over bevaringsværdier og bevaringsstrategier i de forstadsområder, som blev opført i forbindelse med velfærdssamfundets opbygning.

Det er vigtigt at betragte forstaden i et andet lys end den historiske bykerne. Velfærdssamfundets forstad er skabt i en anden tid, på andre præmisser, og de rummer andre kvaliteter. Nye behov for tæthed og blanding af boliger, erhverv og kultur – eksempelvis omkring stationscentre og i boligområder – er en betydelig udfordring i forstaden, der oprindelig er anlagt i opdelte zoner spredt over store arealer. Balance mellem bevaring og udvikling i forstadsområderne må derfor skabes med udgangspunkt i velfærdsforstadens særegne bygningskultur.

Rapporten "Forstadens bygningskultur 1945-89 – På sporet af velfærdsforstadens bevaringsværdier", der er udarbejdet af Dansk Bygningsarv efter initiativ fra Realdania, er tænkt som et opslagsværk, der kan give planlæggere og kommunale beslutningstagere inspiration og overblik over velfærdsforstadens bebyggede strukturer i et bevaringsperspektiv.

Analysen byder desuden på et atlas over velfærdsforstaden, som dels rummer kort og nøgletal over bygningsmassens aldersmæssige og anvendelsesmæssige sammensætning, og dels fremlægger de forskellige typer af bebyggede strukturer med fokus på arkitektoniske og kulturhistoriske bevaringsværdier. 

 "Nedslidning, forældelse og ændrede bosætnings- og levemønstre kommer sammen med nye krav til energirenovering og reduktion af biltrafik til at betyde store forandringer i forstæderne de kommende år. Men inden bulldozere og byggekraner transformerer hidtil oversete bygninger eller kvarterer til ukendelighed, er det vigtigt at få overblik over forstadens bygningskulturelle kvaliteter, for det er vores overbevisning, at kendskab til bevaringsværdierne kan bidrage til en vellykket udvikling", siger Eske Møller, projekleder i Realdania.

Baggrund: Hvad er velfærdsforstaden?
Det vi i dag typisk betragter som forstad svarer i store træk til den byudvidelse, som har fundet sted i Danmark fra udgangen af Anden Verdenskrig og op til 1980erne. Denne periode faldt sammen med opbygningen af det danske velfærdssamfund, og ordet opbygning skal tages bogstaveligt i denne sammenhæng. Aldrig før i landets historie er der blevet bygget så meget på så kort tid.

I forstaden blev drømmen om at forvandle Danmark til et moderne industrisamfund med lige adgang til velfærd for alle forsøgt virkeliggjort i løbet af nogle få årtier. Planlægning var nøgleordet i indretningen af det perfekte samfund ned til mindste detalje, godt hjulpet af standardiseringen og industrialiseringen af byggeriet.

De nye byområder blev funktionsopdelt svarende til det moderne menneskets idealtypiske hverdag mellem industriarbejde, rekreation og familieliv i egen bolig. Sundhed blev skrevet med stort. Tæthed og funktionsblanding, som i dag står for det gode byliv, blev den gang set som et onde, der skulle afløses af en åben, grøn bystruktur. Til forskel fra den historiske bys sammenhængende karréstrukturer, består den moderne by af store afgrænsede bebyggelsesenklaver og grønne byområder som tilsammen udgør et fragmenteret bylandskab. Et andet markant træk er de store vejstrukturer som både forbinder og opdeler forstadsområderne i en helt anden skala end i tætbyen. Endelig er velfærdsforstadens bygninger præget af byggeriets industrialisering og især af montageteknik med betonelementer.

En kontroversiel bygningskultur
Velfærdsamfundets forstad er uden tvivl karakteriseret ved en særegen bygningskultur.
Men frem for at være en genstand for bevaring har velfærdsforstaden længe været under kritisk beskydning.  Allerede inden de var færdigbyggede, blev flere af de almene bebyggelser genstand for kritik. De blev udskældt som "betonslum" – ensformige sovebyer, der var fattige på sanselige oplevelser og aktiviteter og på samme tid samlingssted for samfundets svageste sociale grupper. I stedet for at skabe rammerne omkring lokale fællesskaber, som det havde været intentionen, ansås de for at være "fremmedgørende". Samtidig blev parcelhuskvartererne udsat for kritik, især for den ekstensive arealanvendelse som beslaglagde mere og mere jord omkring byerne, men også for manglende plads til fællesskabet.

Forandringspres på forstaden
Mange af forstadens bygninger og bymiljøer er blevet ombygget og renoveret indtil flere gange siden deres opførelse. Og fremover må forstadsområderne forventes at gennemgå store transformationer for at møde aktuelle udfordringer. I kraft af nedslidning og forældelse står store dele af forstædernes bygningsmasse overfor en omfattende fornyelse.

Dertil kommer at bæredygtighedskriterier stiller nye krav til energirigtig renovering af bygninger og reducering af biltrafik. Strukturændringer udfordrer erhvervsområdernes funktionelle sammensætning of byggede strukturer. Ikke mindst har hverdagslivet i forstaden ændret sig markant, siden de første skitser til nye, selvstændige bydele blev tegnet. Beboerne er blevet så mobile, at det nogle steder har undermineret grundlaget for de offentlige servicetilbud og butikscentre, der udgjorde kernen i nogle af de store, almene bebyggelser.

Ændrede bosætningsmønstre har ført til en øget social polarisering mellem almene boligbebyggelser og private ejerboliger. Danskerne er blevet rigere og stadig mere individualiserede. I takt med det har boligen skiftet status fra at være tag over hovedet til et udtryk for egen identitet. Det stiller nye krav til mulighederne for individuel udformning af bolig og friarealer. Endelig står forstadens åbne og funktionsopdelte bystruktur i modsætning til nutidens vision om den tætte, funktionsblandede by.

Læs mere og download rapporten på Realdanias hjemmeside og hos Dansk Bygningsarv

Rapporten er gratis og kan rekvireres i trykt form hos Lene Norsbo, ln@bygningsarv.dk, tlf. 33 33 99 10


Foto: Avedøre Stationsby - Realdania.