Hvordan kan det være, at renoveringsopgaverne har overhalet nybyggeriet? Og hvad betyder det for arkitekterne? Vi har spurgt projektchef i Bygherreforeningen arkitekt MAA Graves Simonsen.
Af Marie Leth Rasmussen
”Udfordringerne med at opgradere den eksisterende bygningsmasse energimæssigt er en af de væsentligste grunde til, at aktiviteterne i de kommende år vil ligge inden for renoveringsområdet. Uden en omfattende energieffektivisering af store dele af bygningsmassen vil de politiske mål om en væsentlig reduktion af CO2-udledningen allerede i 2020 – og CO2-neutralitet i 2050 – aldrig kunne nås”, siger Graves Simonsen.
Efterslæb på 100-180 mia. kroner
Det er ikke kun behovet for energieffektivisering, som presser sig på. Mange bygninger har også brug for at blive opgraderet, så de passer til den måde, vi bor og arbejder på.
”Forskellige vurderinger viser, at der efterhånden har ophobet sig et vedligeholdelsesefterslæb i bygningsmassen på 100-180 mia. kr. Det svarer i runde tal til omkring ét års omsætning inden for byggeriet – selvfølgelig afhængigt af konjunkturerne. Hvis offentlige, almene og private bygningsejere får øjnene op for det fornuftige i at indhente noget af dette efterslæb, ligger der altså en betydelig mængde opgaver og venter oveni i det almindelige aktivitetsniveau”, siger Graves Simonsen.
Arkitekter skal uddanne sig
Antallet af opgaver i fremtiden afhænger også af en række ydre faktorer, påpeger Graves Simonsen. Særligt udviklingen i energipriserne vil påvirke både produktionsomkostningerne i byggeriet og lysten blandt bygningsejere til at investere i energieffektiviseringer. En anden vigtig parameter er samfundets evne til at generere kapital, der kan omsættes til investeringer i bygningsmassen. Hvis arkitekterne vil, kan de spille en stor rolle i udviklingen. Men det kræver, at de uddanner sig til opgaven.
”Hvis arkitekterne skal kunne løfte opgaven, kræver det først og fremmest en veluddannet arkitektstand, der kan tilgå opgaven holistisk og italesætte den værdiskabelse, der ligger i at udvikle bygningsmassen, over for bygherrerne. Det har vi heldigvis en vis tradition for i Danmark, så vi skal vel blot bygge videre herpå? Måske! Jeg er dog bange for, at det meget fokus på nybyggeriet i de sidste mange år har sløret interessen og fornemmelsen for de ældre bygninger”, siger Graves Simonsen.
Tag udfordringen op!
Spørger man Graves Simonsen, så er der et stort behov for arkitekter med forståelse for kvaliteterne i den ældre del af bygningsmassen. Arkitekter, som vil tage udfordringen op og har lyst til at arbejde med de faglige udfordringer, der ligger i at arbejde med arkitektur inden for en række fysiske begrænsninger. Og så selvfølgelig har indsigt i de totaløkonomiske aspekter ved en renovering.
”Som det ser ud nu, er det ikke alle arkitekter, som kan løfte den opgave. Det kræver et paradigmeskift, et større byggeteknisk og arkitekturhistorisk kendskab, og helt sikkert en større efteruddannelsesindsats. Det tilsammen vil sætte arkitekter i stand til at præge de kommende års udvikling og kvalificere dialogen med de bygningsejere og investorer, der skal gøre det hele muligt”, slutter Graves Simonsen.
Vil du være med på renoveringsbølgen? Så tilmeld dig Arkitektforeningens kursus i renovering. Du kan også se film om kurset og læse underviser Thomas Waras Brogrens top fem over bedste renoveringsprojekter.
Birgit Weylandt