Regeringen har nu præsenteret deres såkaldte ”ghettostrategi”. Ghettoen tilbage til samfundet – et opgør med parallelsamfund i Danmark.
Strategien giver en række bud på indsatsområder i kampen for at gøre udsatte boligområder til velfungerende bydele, og indgår i forhandlingerne om Boligforlig 2010, der netop er afsluttet på Christiansborg.
Herunder kan du læse Arkitektforeningens reaktion på 5 af i alt 32 punkter i regeringens strategi:
Boligsocial indsats
Landsbyggefondens mulighed for at yde støtte til en boligsocial indsats i udsatte boligområder videreføres i de kommende boligforhandlinger. Regeringen vil arbejde for, at der afsættes en ramme til en boligsocial indsats.
Arkitektforeningen mener:
Det er afgørende for en bæredygtig indsats i de udsatte boligområder, at Landsbyggefondens midler fredes til dét, de er tiltænkt - nemlig at løse de mange renoveringsopgaver, så bebyggelserne kan udvikle sig tidsvarende og bibringes nye værdier.
I dag finansieres en række boligsociale tiltag af lejernes opsparede midler i Landsbyggefonden. Fra 2006 og frem til 2015 er der afsat 1,2 milliarder kroner af beboernes opsparing til socialt arbejde. For de penge kunne man renovere et område som Gellerupparken tre en halv gange.
Det sociale arbejde er en statslig, velfærdsopgave – ikke en opgave for Landsbyggefonden.
Ordet "ghetto" stammer fra 1500-tallet, og kommer fra et område i Venedig, hvor alle jøder skulle bo. Der var en mur omkring og porten blev låst om aftenen. Beboerne i ghetto havde ikke de samme borgerrettigheder som byens andre borgere, og de betalte højere skat.
I dag er situationen, at en million af samfundets fattigste borgere i praksis skal betale den sociale indsats i deres boligkvarter fra deres egen opsparing - Landsbyggefonden. Det svarer til en ekstraskat. Eller til at et socialt projekt i Gentofte blev betalt via udskrivning i folks friværdi.
Strategisk nedrivning af boligblokke
Regeringen vil arbejde for, at der afsættes en ramme på en halv mia. kr. i Landsbyggefonden i 2011-2014 til nedrivninger i udsatte boligområder.
Arkitektforeningen mener:
Bulldozere skaber ikke en bygnings- og bebyggelsesmæssig udvikling i nedslidte og stigmatiserede bebyggelser. Nedrivning af bygninger eller bygningsdele kan være en komponent i en samlet renovering og udvikling af en bebyggelse som en del af en arkitektonisk helhedsplan under forudsætning af, at det tilfører den resterende bebyggelse ny værdi og ikke blot resulterer i, at der bliver mindre af den.
Omdannelser i de udsatte boligområders arkitektur skal foregå på et fagligt grundlag og tage udgangspunkt i den konkrete bebyggelse – hver gang.
Arkitektforeningen vil således opfordre regeringen til at lade fagfolk og boligselskaber vurdere, hvordan der konkret kan skabes størst mulig ny værdi i de enkelte bebyggelser og øremærke den ønskede halve milliard til ”særlig innovatiov bebyggelsesudvikling” fremfor ”nedrivning”. Så kan boligforeninger og fagfolk nemlig spille på hele klaveret – ikke blot sidde med fingeren på en enkelt tangent.
Fra ”ghetto” til attraktiv bydel
Regeringen vil arbejde for, at der i Landsbyggefonden etableres en pulje på 150 mio. kr. årligt, hvorfra der, som led i en godkendt helhedsplan, kan ydes støtte til infrastrukturændringer, der sigter på at integrere ghettoområderne med det omkringliggende bysamfund.
Arkitektforeningen mener
Det er vigtigt at integrere de udsatte boligområder med omkringliggende bydele gennem udvikling af infrastrukturen. Det kan være i form af bedre adgang til det offentlige transportnet eller nye cykel- og gangruter. Det skal være nemt, billigt og bæredygtigt at bevæge sig til og fra boligområderne, ligesom det skal være nemt, billigt og bæredygtigt at bevæge sig rundt i byen i det hele taget. Det er bare ikke en opgave, der kan parkeres hos lejerne i udsatte boligområder .
Forbedring af infrastruktur i byer og forstæder bør fortsat være en kommunal, regional og statslig opgave.
Blandede ejerformer og blandet beboersammensætning
Regeringen foreslår en ny samlet salgsordning, der giver mulighed for salg af blokke til fx privat udlejning, andelsboliger eller erhvervslejemål samt giver mulighed for, at et provenu ved salg af blokke og byggegrunde kan indgå som finansiering i en godkendt helhedsplan for området. Regeringen vil samtidig forenkle reglerne for salg af enkelte boliger.
Arkitektforeningen mener
Det er en god idé med blandende ejerformer og en differentieret beboersammensætning. Men det kræver, at de beboere der flytter ud i denne proces, har et sted at tage hen. Som det er nu, har offentlige myndigheder stor indflydelse på, hvem der bor i de udsatte boligområder. Når kommunerne skal anvise en borger til en bolig, anvises der næsten udelukkende til almene boligforeninger.
Gennem de sidste 10 år har kommunerne solgt ud af deres boligejendomme og det betyder, at presset på de almene boligforeninger er steget. En ny samlet salgsordning bør ledsages af krav om en differentieret anvisningsstrategi. Dette kunne f.eks. sikres gennem anvisningsret til private udlejningsejendomme.
Renoveringer
I de kommende boligforhandlinger vil regeringen søge at få afsat en investeringsramme til renoveringer i Landsbyggefonden.
Arkitektforeningen mener
Det er af afgørende betydning for en vellykket udvikling af nedslidte og stigmatiserede boligområder, at Landsbyggefonden sikres råderet over sine egne midler, således at den nødvendige renovering kan igangsættes. Renoveringskøen er for nuværende på godt 8 milliarder kroner.
Læs hele strategien på Socialministeriets hjemmeside
Søren Nielsen
Helt spontant: Jeg føler netop nu, at jeg lige har læst den skarpeste og mest intelligente stillingtagen, som min forening nogensinde har leveret til en aktuel politisk dagsorden. At benytte vores specifikke faglige indsigt til at påvirke den offentlige debat kan kun gavne respekten for vores fag. Forhåbentlig når beskeden frem til modtagere uden for det faglige fællesskab. Tak, arkitektforening!
Rie Øhlenschlæger
Tusind tak - superdejligt at se Arkitektforeningen reagere hurtigt, skarpt og velformuleret på en politisk sag, hvor en socialt engageret arkitektfaglig holdning er nødvendig.
Merete Ahnfeldt-Mollerup
Tilslutter mig rosen - flot udmelding - og til tiden!
McShane
Rigtig godt indlæg til debatten...men om det bliver hørt og lyttet til, kan man jo godt tvivle lidt på. Man har jo indtil nu ikke lyttet, når det drejer sig om landsbyggefonden. Den har jo været stedet hvor regeringen gang på gang har hentet penge for at se godt ud overfor borger der ikke ved hvad det drejer sig om. Men jeg håber da AA får kæmpet budskabet igennem.
Gerdt Dahms
Ros til et meget godt indlæg i kommenteringsrunden til dette vigtige emne. Og så må vi håbe, at "Ghetto" i debatten snart udskiftes med et mere passende ord. Nutidens såkaldte ghettoer er opstået pga. forfejlet hhv. manglende boligpolitik og manglende rettidige styrings-indgreb og ikke som planlagte indhegnede områder for uønskede og udskudte personer.
Rasmus Brodersen
Jeg tilslutter mig også rosen.
Regeringen gør hvad den kan for at genere og hænge i forvejen udsatte samfundsgrupper ud, ovenikøbet finansieret ved lejernes opsparede penge! Det er en ærgelig tilgang og jeg synes Arkitektforeningen kommer med nogle rigtig gode og saglige saglige synspunkter, der nuancerer en kompleks problemstilling.
Michael Helweg-Larsen
Farum Midtpunkt var efter det blev opført en Ghetto for arkitekter og andre akademikere, blev så senere en Ghetto for anviste socialt belastede, som formentligt fik de resourcestærke til at flytte. Og er det så ikke blevet genetableret som et ordentligt boligområde, vistnok ved at tilbyde de socialt belastede at flytte til en nabokommune for et vist beløb? Tag mig ikke på ordet, men kunne nogen ikke udforske hvad der egentligt skete?
Det er jo ikke de fysiske rammer der skaber Ghettoer.
Men riv dog gerne alt det dårlige usunde byggeri ned som stadigt findes og befolk de masser af tomme lejligheder, som er opført i ørestaden, sydhavnen og nordhavnen.(Ghettoer af tomme lejligheder uden bopælspligt? ) I Passende kvoter, som kan berige det sociale liv, måske også med de uundværlige indvandrerbutikker .
Og måske kan plan om boliger til 5000 for 5000 realiseres ved at tvinge boligmarkedet til at udleje tomme lejligheder, hvis man netop ikke nedriver sundt byggeri, men sørger for en for en fornuftig anvisning, så et boligkvarter ikke kun har indbyggere der er socialt belastede, (af alle etniske herkomster).
Ghettoen 2900 Hellerup
Graves Simonsen
Bifalder Arkitektforeningens kommentarer. Regeringen er naeppe villig til at lytte, men oppositionen har godt af at blive klaedt paa med argumenter - baade til de nuvaerende forhandlinger og til den dag, hvor systemskiftet forhaabentlig kommer.
Jane Sandberg
Vi er i sekretariatet meget glade for alle de positive kommentarer som tikker ind, og arbejder selvfølgelig målrettet for at få vores holdninger hørt på Christiansborg. Vi har sendt ovenstående melding til alle boligordførere, så de er godt klædt på til de igangværende forhandlinger.
Anonymous
Også jeg vil gerne tilslutte mig roserne. Håber vi bliver lyttet til og er derfor glad for at læse at i har fremsendt det til boligordførerne.
Claus Skogstad
Efter at have arbejdet med en "ghettobebyggelse" i mere end et år kan jeg fuldt ud tilslutte mig arkitektforeningens kommentare til regeringens "ghettostrategi".
Jens Guldbæk
øhh, jo, det er et godt indlæg vores forening har gjort, måske lidt rigelig præget af kritik frem for handlingsforslag, synes jeg. Kunne det være tiden, hvor vi som ansvarlig faglig orientret forening begyndte at udforme virkningsfulde politiker på de alvorlige samfundsopgaver, der har kontakt til vores fag.
Det har byudvikling. Som arkitekter har vi i en række år, uden effektiv protest eller alternativ, set på en byudvikling præget af "developing" mere end af samfunds planlægning. Vi har de sidste 30 år set ghettodannelsen tage form - ikke rigtig gjort noget, der fik betydning. Kan vi som fagligt ansvarlige arkitekter præge udviklingen gennem foreningen? Tør vi? Jeg tænker at vi skylder fremtiden at gøre forsøget inden vores byer bliver præget af angst og magt, som vi allerede ser begyndelsen til.