Akademisk Arkitektforening

Fra forskning til faktura - interview med Helge Sander

Videnskabsminister Helge Sander står bag en række initiativer, der skal styrke samspillet mellem forskningen og det øvrige samfund – og Videnskabsministeriet anvender også selv ny viden og teknologi.

Hvad gør Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling for konkret at bygge bro mellem forskning og praksis?
 
”Videnskabsministeriet har ansvaret for en lang række initiativer, som skal styrke samspillet mellem forskningen og det øvrige samfund. Både gennem lovgivning, økonomiske bevillinger og etablering af fysiske rammer for samspillet mellem forskningen og forskningens brugere.
Vi efterspørger og anvender også selv ny viden og teknologi, eksempelvis i forbindelse med Universitets- og Bygningsstyrelsens rolle som bygherre og bygningsejer. Det kan ske ved at indarbejde nye krav i bygnings- eller renoveringsprojekter, som er baseret på nyudviklet viden om eksempelvis energibesparelser, indeklima mv. Men vi deltager også i udviklingsprojekter, hvor vi efterfølgende stiller erfaringer og ny viden til rådighed for andre byggeprojekter.
Et eksempel på ovenstående er vores energistrategi, som offentliggøres i løbet af kort tid, hvor vi stiller skærpede krav til alle styrelsens nybyggerier og moderniseringer, en strategi som forudsætter brug af ny viden, løsninger og materialer. Bl.a. er Universitets- og Bygningsstyrelsen med i et projekt om brug af havvand både til opvarmning og afkøling i store bygningskomplekser.”
 
Har du  et par gode eksempler på, at dialogen mellem forskning og praksis har bidraget med ny viden (1+1 = 3)?
 
”Green Lighthouse er et godt eksempel, hvor der har været et eksemplarisk offentligt-privat samarbejde, bestående af Videnskabsministeriet, Københavns Universitet, Københavns Kommune og VELUX og VELFAC. Huset er et CO2-neutralt fyrtårn, som står klar til det store klimatopmøde i København i næste måned.
Et andet godt eksempel er projekt Campus, hvor vi gennemførte en videnindsamling over temaet gode rum for forskning og læring, præsenteret i en bog til inspiration for brugere og rådgivere. Generelt er vores ordning med videnpiloter – og dermed akademikere ud i små og mellemstore virksomheder – blevet en stor succes, hvor mere end tre ud af fire virksomheder angiver, at det har ført til udvikling af nye produkter og/eller processer i virksomheden. Og mere end to ud af tre virksomheder får øget deres omsætning og udvidet deres markedsområde.”

Hvordan vil du sikre, at millioner af forskningskroner ikke blot omsættes til støvede rapporter – men når ud til praksisvirkeligheden og dermed borgerne? 

 ”Dette emne er helt centralt. Allerede i 2003 lancerede jeg en handlingsplan, der hedder Fra forskning til faktura, som bl.a. lagde op til at sikre, at forskningen anvendes i praksis. Den indeholdt 20 initiativer med et samlet budget på 300 mio. kr.
Regeringen har med udgangspunkt heri iværksat en række aktiviteter på praktisk niveau, der skal lette videnoverførsel fra universitets- og forskningsmiljøerne til virksomhederne og offentlige myndigheder. Et konkret eksempel er den succesfulde ErhvervsPhD-ordning, som bygger på et tæt samarbejde med erhvervslivet og offentlige myndigheder.”
 
Hvad drømmer du om, at I kunne gøre endnu bedre?
 
”Jeg ser gerne, at samarbejdet mellem erhvervsliv og universiteterne bliver udbygget, både med hensyn til forskning og undervisning. Man kunne feks forestille sig, at virksomheder i højere grad bidrager på universiteterne med case-baseret undervisning og projektsamarbejde, som det eksempelvis sker på Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, Aarhus Universitet. Tilsvarende kan forskningssamarbejde og universitetsbaseret efteruddannelse for ansatte i erhvervslivet styrkes.”

Læs interview med Carina Christensen

Kommentarer

Anonyms billede
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.