Akademisk Arkitektforening

Idealisme efterlyses

Interview med Andreas Lykke-Olesen, Arkitekt MAA og partner i KOLLISION. Medlem af Arkitektforeningens bestyrelse

Hvad betragter du som de største problemer ved konkurrencebetingelserne?
Det største problem er, at arkitekterne er så magtesløse i forhold til at ændre på den situation, som vi er havnet i. Det viser aftenens debatmøde også. Alle kan pege på, hvilke problemer der er og er enige i, at vilkårene er urimelige. Men det er svært at lave en fælles front og sige, at det her skal ændres.

Det er også et problem, at der er så forskellige problematikker for henholdsvis de store og de små tegnestuer. Nogle kæmper med udbudsdirektiver og for acceptable konkurrencevilkår, mens andre forsøger at overleve ved at acceptere forhold, der kun i et meget snævert perspektiv kan give mening - som eksempelvis at komme igennem krisen.

Hvad kan Arkitektforeningen gøre for at forhindre urimelige konkurrencebetingelser?
På trods af krisen, mener jeg, at Arkitektforeningen må lægge pres på de konkurrence-udskrivere, der anvender uldne vilkår. Og så mener jeg, at vi skal tage en diskussion om problematikken i, at Arkitektforeningen selv er en konkurrencerådgivende institution, som ikke altid udskriver konkurrencer, hvor der er ordentlige vilkår for dens egne medlemmer. Det er en diskussion vi må tage internt i foreningen.

Hvad kan tegnestuerne selv gøre?
Jeg ved godt, at det er paradoksalt, når tegnestuerne sidder i en svær, økonomisk situation, for så skal man virkelig rulle de røde faner ud, hvis man skal sige nej til en opgave.

Men vi bliver nødt til at efterlyse en form for idealisme hos de enkelte tegnestuer, så de siger nej til dårlige opgaver.  


 

Kommentarer

Kommentatorens hjemmeside Gujjar
søn, 01/04/2012 - 05:45

Minst sagt!Men inget ont som inte har ne5got gott med sig! Jag kom ju faktiskt i se4ng i god tid ff6r en ge5ngs skull!Trist bara att man ke4nner sig se5 adiankapphd utan internet numera, haha!=)

Anonyms billede
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.