Inspiration fra Gellerup?
Gellerupparken er det første større boligområde i Danmark, hvor man bruger erfaringerne fra udlandet på ”arkitektur der forandrer”. Måske kan andre danske kommuner hente inspiration hos Århus Kommune, som nu viser vejen – med udgangspunkt i de vellykkede udenlandske eksempler fra bogen ”Arkitektur der forandrer - fra ghetto til velfungerende byområde”?
Akademisk Arkitektforening har spurgt H. P Geil, borgmester i Haderslev Kommune (V), Teknik og Miljøborgmester Klaus Bondam (B), Københavns Kommune, administrationschef, tidl. medlem af Programstyrelsen Leif Hansen, Odense Kommune og arkitekt MAA Henrik Stjernholm, Teknisk Forvaltning – Udvikling og Kommunalplan, Vejle Kommune.
Borgmester H. P Geil (V), Haderslev kommune:
”I Haderslev kommune er det ikke noget nyt med omfattende fysiske indsatser i belastede boligområder. Vi har i Varbergpaken i den seneste tid bygget om og bygget til for godt 600 mio. kr. Der er blandt andet blevet revet facader ned og bygget nye op, og 70 lejligheder er blevet omdannet til kommunale funktioner – fx senildementcentret Kildebakken. Vi planlægger desuden at bygge nye penthouselejligheder på flere af de eksisterende bygninger. Men deciderede nedrivninger af bygninger har endnu ikke været på tale.”
Teknik og Miljøborgmester Klaus Bondam (B), Københavns Kommune:
”Vi har ført en intensiv integrationspolitik i København, der har gjort, at fem ghettoområder er blevet til to, blandt andet pga. fleksibel udlejning, som Radikale Venstre har støttet. Fleksibel udlejning betyder, at 2/3 af boligerne i feks Tingbjerg skal lejes ud med fortrinsret til personer, der har fast arbejde, så vi kan blande forskellige indkomstgrupper. Det skal selvfølgelig finde en balance, så vi ikke samtidig presser alle de svageste ud. Århus har turdet træffe et valg, og de har valgt bl.a. at fokusere på det grønne. Det er egentlig samme tankegang vi har i København: Byrum og grønne forbindelser et vigtigt instrument til integration.
I Mjølnerparken har vi planer om at lave "Superkilen", som bliver en stor grøn og lys forbindelse gennem byen, hvor man kan mødes. Når vi kommer ud af lejlighederne og kan se hinanden i øjnene, så kan vi jo se, at der ikke er noget at være bange for. Lys betyder noget. Det grønne betyder noget. Derudover har vi lavet helhedsplaner for bl.a. Tingbjerg, hvor vi tænker byrum, lys, den boligsociale indsats m.m. tæt sammen.
Jeg er meget enig med de konklusioner, der er i "Arkitektur, der forandrer". De store monotone bygninger hører en anden tid til. Hvis vi kan lave mangfoldighed i arkitekturen ,så får vi også en mangfoldig gruppe af mennesker, der bor i den. Én karre bør både have ejerboliger, andelsboliger og lejeboliger, og gerne i forskellige højder.”
Administrationschef Leif Hansen, Odense Kommune:
”I Odense kommune har vi ikke på noget tidspunkt diskuteret at rive bygninger ned i Vollsmose. Vi har valgt en anden strategi, hvor vi blandt andet har omdannet en række boliger til erhverv og kontorer. På den måde bevarer man det eksisterende byggeri, men bryder op med det monofunktionelle der ellers har præget Vollsmose, der er bygget op af fire store boligblokke omkranset af store veje. Desuden har vi investeret stort i grønne områder, og vi har arbejdet meget med de enkelte boliger. Vi står desuden overfor at skulle investere yderligere 4 mio. kroner i fysiske forbedringer og infrastrukturen – men deciderede nedrivninger har ikke været foreslået i byrådet.”
Arkitekt MAA Henrik Stjernholm, Vejle Kommune
”I boligområderne Nørremarken og Løget er det Vejle Kommunes strategi at renovere og ombygge – men også at opføre helt nyt byggeri, for ny arkitektur er med til at skabe variation. Nedrivning, derimod, kommer ikke på tale. I Vejle henter vi inspiration i den såkaldte Chicago-model, der går ud på at få meget mere variation ind i de udsatte boligområder, hvor boligblokkene er meget ens, og så arbejder vi meget med de sociale forhold. Lige nu er vi feks i gang med at renovere tre blokkeblokke, og kommunen opgraderer hele området – ikke bare Nørremarksskolen men også hele det lokale butikscenter.”
Baggrund
Tre boligblokke i Gellerup i Århus skal rives ned, og det socialt belastede boligområde skal forvandles til en attraktiv bydel med blandet beboersammensætning, private ejerboliger, cykelstier, nyt vejsystem, 500 kommunale arbejdspladser og erhverv. Det handler om at turde rive ned og bygge op igen, når man vil ud af ghettoriseringen. For byplanlægning og arkitektur kan gøre en stor forskel – og det er ikke nok kun at tænke isoleret på de sociale forhold. Det viser erfaringer fra bla. Holland, Frankrig, Storbritannien og USA.
Bogen ”Arkitektur der forandrer – fra ghetto til velfungerende byområde” er blevet til i et samarbejde mellem Ministeriet for flygtninge, invandrere og integration, Velfærdsministeriet, Realdania og Akademisk Arkitektforening. Her gennemgåes ghettoer i Danmark og en række vellykkede udenlandske eksempler, der viser at arkitekturen kan gøre en forskel. Pris: 300 kr. Er udkommet på Gads Forlag.