Akademisk Arkitektforening

Klimaanlæg i fremtidens huse


Klimaanlæg kan blive en nødvendighed i fremtidens huse, hvis man skal leve op til de kommende energikrav i 2015 og 2020, vurderer SBi og Dansk Ventilation.


De skærpede energikrav, der træder i kraft i 2015 og 20 kan medføre, at det bliver nødvendigt med automatiske klimaanlæg i mange bygninger.
Det mener forskningschef Søren Aggerholm fra Statens Byggeforskningsinstitut:

”Det bliver meget svært at leve op til de kommende energirammer, hvis der ikke er installeret en eller andet form for anlæg,” siger Søren Aggerholm til Licitationen.

I Dansk Ventilation, som repræsenterer producenter af anlæg, er man ikke overraskende enige:

”Det komme sikkert som en overraskelse for rigtig mange danskere, men der er ingen tvivl om at det bliver så godt som umuligt at leve op til energikrav, hvis man ikke installerer anlæg til styring af indeklima, som både kan sikre minimalt energispild samt et godt indeklima med den rette luftudskiftning. Husene bliver tættere og tættere, og hvis man skal have et sundt indeklima, skal der være en maskinel styring,” siger direktør Christen Galsgaard, der er direktør i Dansk Ventilation.

Kilde: Licitationen /Bygnet

Foto: Wikimedia commons

Kommentarer

Anonyms billede
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Arkitektforeningen anvender Mollom til kommentarvalidering. Ved at indsende denne kommentar, accepterer du hermed vilkårerne i Molloms fortrolighedserklæring.
Kontakt Arkitektforeningen, hvis du har spørgsmål til dette.