Hvordan kan viden og bevidsthed om tilgængelighed fremmes og styrkes? Læs interview med arkitekt MAA Erik Bahn og deltag i gå-hjem-møde.
- Af Anne-Marie Gregersen
Tilgængelighed er på dagsordenen, når Arkitektforeningen sammen med Danske Arkitektvirksomheder, Praktiserende Landskabsarkitekters Råd og Danske Designere inviterer til gå-hjem-møde mandag den 7. februar kl. 16.30 i Arkitekternes Hus. Her fortæller tilgængelighedskonsulent, arkitekt MAA Erik Bahn, om nødvendigheden af FN’s Handicapkonvention.
Hvorfor har vi brug for FN’s handicapkonvention?
”Vi har brug for handicapkonventionen til at fastholde arkitekter og andre medvirkende parter på, at udformningen af det fysiske miljø ikke må udelukke personer fra at kunne deltage. Den store udfordring for arkitekter er formuleret meget præcist af den finske arkitekt Alvar Alto: Udgangspunktet er menneskets fysiske begrænsninger og et projekts planlægning og udformning må stræbe efter at kompensere for disse fysiske begrænsninger."
Hvad indebærer FN’s handicapkonvention i praksis?
”FN’s konvention om rettigheder for personer med et handicap er udarbejdet af en international sammensat arbejdsgruppe med dansk deltagelse ved tidl. landsdommer Holger Kallehauge. Arbejdet blev afsluttet i 2006, og konventionen blev tilsluttet af den danske regering og folketing i efteråret 2009.
Konventionen er opdelt i forord, efterfølgende opdelt i 50 forskellige artikler og en tillægsprotokol på 18 artikler, som er valgfri for landene. Og tilgængelighed og universelt design er nævnt i flere af FNs Handicapkonventions artikler.
Om de generelle forpligtelser står der bl.a. i artikel 4 under pkt. f, at deltagerstaterne forpligtiger sig til at fremme forskning og udvikling af universelt designet varer, som kan opfylde de særlige krav hos en person med handicap, samt at fremme universelt design ved udviklingen af standarter og vejledninger.
Om tilgængelighed står der bla. flg. i artikel 9: Med henblik på at gøre det muligt for personer med handicap at få et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder. Disse foranstaltninger, som omfatter identifikation og afskaffelse af hindringer og barrierer for tilgængelighed gælder bl.a. for:
Bygninger, veje, transportmuligheder og andre indendørs og udendørs faciliteter, herunder skoler, boliger, sygehuse og andre sundhedsfaciliteter og arbejdspladser.”
Hvilken indsats er vigtigst i forhold til arkitekterne?
”Forbedret integreret indsats i forbindelse med uddannelsen af blandt andre arkitekter og designere. Desuden opfølgende efteruddannelseskurser og fortløbende medvirken ved revidering af bygningsreglement, standarder og vejledninger samt fokus på tilgængelighed i konkurrencer.”
Hvad er status her og nu, når det gælder tilgængelighed?
”P.t. har konventionen medført, at der i det nye bygningsreglement BR10 er medtaget større krav til skiltning ved offentlige bygninger. Men desværre er der ikke tale om nogen egentlig forbedring generelt i forhold til tidligere udgaver af BR. Her kunne man godt ønske sig en mere ambitiøs og fremadrettet målsætning fra regering og folketing.”
Se organisationernes tilgængelighedspolitik, læs mere om tilgængelighedspolitik og se video med arkitekt MAA Erik Bahn, der fortæller om adgangsforhold og tilgængelighed.
Foto: Markerede fortove for blinde i Tokyo, Japan - Wikimedia Commons
Karin Bendixen