Akademisk Arkitektforening

Fra mølle til parcelhus i Odder



Det sker ikke så ofte, at man kan få en guidet tur til Odders første parcelhusudstykning.  Det kan du i anledning af Arkitekturens Dag 2010.

”Byrundturen er guidet af arkitekt MAA og parcelhusspecialist Olaf Lind og undertegnede, der fortæller om Odder bys udvikling. Odder er af en størrelse, hvor det kan lade sig gøre at gå fra en af byens gamle møller til det moderne torv fra starten af 1900-tallet via byens kirke og den ældste bykerne og til byens ældste større parcelhusudstykning fra 1960´erne.

Turen sætter dermed parcelhuskvarteret i spil i relation til den øvrige udvikling af byen”, siger Anna Wowk Vestergaard, museumsinspektør ved Odder Museum, og tilføjer:

"Gåturen bliver en lejlighed til at opleve byens vækst og det grundlag, som de første parcelhusudstykningen blev til på. Undervejs vil vi fokusere på at fortælle både om bygninger, ændringer i gadebilledet og byplanen med gadegennembrud mv. samt om de mennesker, der har haft deres virke der.”


Hvor og hvornår?
NB: Arrangementet foregår lørdag d. 2. oktober fra kl. 13-15.

Mødested er Odder Museum, Møllevej 3-5, 8300 Odder.

SE HELE PROGRAMMET FOR ARKITEKTURENS DAG



 

Kommentarer

Anonyms billede
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Arkitektforeningen anvender Mollom til kommentarvalidering. Ved at indsende denne kommentar, accepterer du hermed vilkårerne i Molloms fortrolighedserklæring.
Kontakt Arkitektforeningen, hvis du har spørgsmål til dette.