Akademisk Arkitektforening

Ny liste over udsatte boligområder


S-SF åbner for en revurdering af den såkaldte ghettoliste efter heftig kritik fra landets største almene boligselskab, KAB, og diskussionen om ghettobegrebet er igen blusset op.


Det sker blandt andet efter direktør i KAB Jesper Nygård har kritiseret to af de tre kriterier, der i dag ligger til grund for den såkaldte ghettoliste (se forneden i artiklen)
Listen blev første gang offentliggjort i 2010 og kategoriserer boligområder som ghettoer ud fra kriterier om etnicitet, arbejdsløshed, uddannelse og kriminalitet.
Står det til KAB, bør kriterierne om etnicitet og kriminalitet helt droppes. S og SF er lydhør og R vil helt skrotte listen, skriver Altinget den 12. oktober.

K-ordfører og tidligere socialminister Benedikte Kiær har ikke meget til overs for forslaget:
"Det, at man eksempelvis har en anden etnisk oprindelse, er jo ikke i sig selv et problem. Problemet er, hvis man sammenholder det med en høj arbejdsløshed eller kriminalitet," siger den tidligere Socialminister

Jesper Nygårds kritik af de eksisterende kriterier kommer efter Socialministeriet sidste uge offentliggjorde årets liste over landets ghettoområder.
Her er Tåstrupgård i Høje Tåstrup eksempelvis rykket ind på listen over landets 28 ghettoer. Ifølge Jesper Nygård på grund af en marginal stigning i antallet af kriminelle beboer i området.

"Hvis en kvindelig beboer flytter sammen med en kæreste, som fire år tidligere har begået noget kriminelt, så risikerer det at påvirke den samlede bebyggelses placering på den offentlige liste," siger Jesper Nygård.

Ghetto ud af ordforrådet
Ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S), sagde i sidste uge, at ordet ghetto for fremtiden skal erstattes af "udsatte boligområder" og dermed er diskussionen om selve ghettobegrebet blusset op. Både S og SF har ellers tidligere ikke haft problemer med at bruge begrebet. Eksempelvis i partiernes fælles ghettoudspil fra 2010.

"Jeg er kisteglad over, at ordet ghetto slet ikke fremgår af regeringsgrundlaget. Der er alvorlige problemer, der skal tages fat om. Ingen tvivl om det. Men ordet ghetto er efter min opfattelse uacceptabelt over for både bebyggelserne og beboerne," siger Jesper Nygård.

Direktør for Arkitektforeningen Jane Sandberg er enig:
”Det er på høje tid, vi lægger ordet ”ghetto” i graven. Siden Arkitektforeningen i 2008 udgav bogen Arkitektur der forandrer, har vi brugt betegnelsen udsatte boligområder. Og det er meget glædeligt – og på allerhøjeste tid – at politikerne på Christiansborg følger trop. Så kan vi håbe på, at pressen vil gøre det samme, så vi kan få vendt offentlighedens stigmatiserende blik på de udsatte boligområder og deres beboere i en mere konstruktiv retning. Naturligvis er ord ikke nok. Men de er en meget vigtig begyndelse.”

Kriterierne
Et ghettoområde forstås som fysisk sammenhængende almene boligafdelinger
med mindst 1.000 beboere, og som opfylder mindst 2 af følgende kriterier:

1. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger
50 pct.

2. Andelen af beboere i alderen 18-64 år uden tilknytning til arbejdsmarkedet
eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnit
over de seneste fire år.

3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om
euforiserende stoffer pr. 10.000 beboere på 18 år og derover overstiger
270 personer, opgjort som gennemsnit over de seneste fire år.

Kilder: Socialministeriet og Altinget.dk

Kommentarer

Kommentatorens hjemmeside Michael Jensen
fre, 14/10/2011 - 08:43

God ide...

Men når vi nu er ved at fjerne onde ord vi ikke må bruge; skulle vi så ikke også fjerne finanskrise, budgetunderskud, statsgæld og så bare kalde det belastede økonomiske emner - det vil helt sikkert hjælpe på de økonomiske problemer....

Man kunne jo også ændre navnene Mjølnerparken, Gellerupplanen og andre belastede områder til Rosenhaven, Sommersted, og lignende - så er vi ude over det problem...

I hvert i fald indtil vi er nød til at få hovedet op af sandet og erkende at der er problemer med ghettoer, undskyld, jeg mener selvfølgelig belastede områder….

Kommentatorens hjemmeside jane sandberg
fre, 14/10/2011 - 11:54

Kære Michael,
retorik er et godt værktøj,- ord er taknemmelige.og gratis! Jeg er selvfølgelig helt enig med dig i, at ordvalget alene ikke flytter bjerge. At omdanne et belastet område kræver meget mere end god arkitektur. Som Per Zwinge fra Witraz Arkitekter så fint fortalte forleden ifm. Arkitekturens Dag, så er der faktisk høj arkitektonisk kvalitet i Tingbjerg - og det har ikke løst problemerne. ´Ændringer i hvordan kommunerne anviser boliger og sociale indsatser skal gå hånd i hånd med indsatser for at forbedre de fysiske rammer. Først når det samarbejde sker, er det muligt for alvor at gøre en forskel.

Kommentatorens hjemmeside Leyla Åkerstrøm
tor, 29/03/2012 - 02:20

Tak Michael, for et godt og velment indlæg, men må sige mig enig med ovenstående Jane Sandberg, at høj kvalitet af almene boliger ikke fjerner de sociale problemer i ejendommene/kvarterene. Jeg er nok, hvad du beskrivr som et "almindeligt"/gennemsnitsmenneske hr i landet, og er for nylig flyttet ind i en almen bolig på Østerbro. Jeg har altid af princip imødegået fordomme af enhver art, og flyttede ind med et åbent sind. Ikke desto mindre er jeg blevet uendelig skuffet. Min ene nabo er dybt kriminel, voldelig og har en generel asocial adfærd, som dagligt skræmmer mig, og som derfor gør, at jeg hver dag med tungt,ængsteligt hjerte går hjem, -fordi, at dett netop ikke føles som hjemme for mig. Utrygheden, ved de mange og tunge sociale tilfælde med rod i misbrug m.v., gør, at man umuligt kan føle sig tryg og hjemme at sådant sted..Jeg har boet her 4 måneder, men er desperat for at komme væk herfra igen. Det føles så dybt nedstemmende og frustrende, at man igennem 10 år har betalt til AKB for netop denne bolig, i et ellers så skønt område her i København. Ikke mange kender til denne Østerbros skyggeside med skrald og tomme flasker i og udenfor ejendomme her. Men den er der, og er en skræmmende realitet. Netop kommunernes anvisningsret udgør problemerne, da man rask væk sætter disse mennesker ind, der i den grad forringer livskvaliteten for de øvrige beboere, uden tanke for, at mange af disse mennsker overhovedt ikke r egnt til at bo i almindelige ejendomme, varetage deres boliger, dem selv, da de ikk besidder almindelige sociale færdigheder enten pga. tidligere hjemløshed og misbrugsproblemer, der værst af alt kan medføre kriminaliten. Håber, der snart tages hånd om dette, og man vil indse, at man ikke kan være bekendt at byde almindelige, retskafne medborgere dette morads af åndelig faldefærdighed, ved at indsætte/udsluse disse mennesker, der udgør problemerne, til behandlingssteder/bofællesskaber, hvor de egentlig hører til.

Mvh. en utryg almen beboer.

Anonyms billede
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.