Nye perspektiver på bevaring
Rikke Stenbros Ph.d. afhandling "Bevaringsprocesser – perspektiver på arkitektur i forandring" blev forsvaret i februar. Læs interview om hendes forskning.
Fortæl om dit forskningsområde
Min forskning handler om overleveringen af arkitektur, og hvordan det arkitektoniske bevaringsobjekt konstitueres. Hvem overleverer, hvad, hvorfor, hvordan, til hvem? Og hvilke forhold betinger hvordan spændingsforholdet mellem bevaring og forandring medieres?
Jeg undersøger de kreative, videnskabelige og politiske processer som er på spil, når det overvejes om og hvordan arkitektur overleveres til eftertiden. Jeg undersøger og udfolder mulige strategier for overleveringen af arkitektur på et teoretisk, historisk og empirisk grundlag.
Hvad er din case?
Min case er revitaliseringen af Københavns Befæstning, fordi befæstningen rent skalamæssigt opererer på både by-, bygnings- og landskabsniveau. Samtidig rejser revitaiseringen af befæstningen centrale spørgsmål om, hvordan arkitektur aktivt bruges i skabelsen af kulturel /national identitet.
Som casestudie er revitaliseringsprojektet desuden interessant, fordi det ekspliciterer, at arkitektonisk kulturarv ikke bare er noget som ‘er’, men snarere bæres af kontinuerte forhandlinger mellem diverse aktører og interessenter.
Hvordan har du gjort?
Jeg har fulgt befæstnings-projektet og de forhandlinger, som har udspillet sig mellem projektledelsen og de udvalgte interessenter og aktører forholdsvis tæt i perioden fra april 2007 til juni 2009. Her har jeg som observatør deltaget i mange af de møder som projektets sekretariat har ført med interessenter og aktører, samt i hovedparten af projektledelsens koordinations- og styregruppemøder.
For at få afdækket på hvilket grundlag vigtige beslutninger i projektet er truffet, har jeg valgt at lade mine deltagerobservationer supplere af en række interviews med personer, der har en central position i projektet.
Sigtet med deltagerobservationen og interviewene har været at få indsigt i og dokumentere, hvordan de kontinuerte forhandlinger, der føres mellem interessenterne har præget projektets udvikling og identitetskonstruktion. Det er således beslutningerne og forhandlingsparternes indbyrdes relationer og de forhandlinger, som har udspillet sig imellem dem, der har været mål for undersøgelsen, snarere end enkeltpersoners ytringer.
Hvorfor er emnet for din forskning relevant?
Mit forskningsprojekt har relevans fordi det søger at forny debatten om, hvordan arkitektur overlever og kan overleveres til eftertiden. I og med afhandlingen er baseret på den grundantagelse at, bevaring og forandring er indbyrdes afhængige processer, udfordres ideen om bevaring som en bestræbelse på at fastholde eller standse tiden, ligesom ideen om at bevaring af arkitektur skulle være forbeholdt en lille skare af folk med en restaureringsfaglig uddannelse udfordres.
I forhold til undervisnings- og forskningsmiljøet?
Mit forskningsarbejde vil kunne fungere som afsæt for ny metode og teoriudvikling for arkitekter og andre fagligheder involveret i overleveringen af arkitektur, og vil kunne åbne forestillingerne om, hvordan kunstneriske og videnskabelige metoder kan virke sammen og gensidigt berigende i arkitektfaglige praksisser.
I forhold til arkitekter, der arbejder ude i praksis?
I forhold til såvel en tegnestuepraksis som en forvaltnings praksis, håber jeg at min forskning vil kunne initiere en nødvendig diskussion om og refleksion over, hvad man her bevarer, hvorfor og hvordan man gør det og for hvem.
C.V.
2003: Mag.art. i Kunsthistorie fra Aarhus Universitet.
2004: Ph.d. afhandlingen “Bevaringsprocesser – perspektiver på arkitektur i forandring” ved Arkitektskolen Aarhus.
2009: Selvstændig rådgivnings- og konsulentvirksomhed, freelance skribent.
2010: Ph.d. forsvar den 11. februar 2010.