Diskussionen om hvorvidt nedrivning af boligblokke i de udsatte boligområder er en løsning på problemer vil ingen ende tage. Lavinen begyndte for alvor at rulle, da statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin åbningstale annoncerede, at regeringen vil rive boligblokke ned i de mest udsatte boligområder som en del af den såkaldte ”Ghettostrategi” der offentliggøres i disse dage.
Standpunktet om nedrivning af boligblokke deler vandene, og ifølge Ugebrevet A4 og Information advarer eksperter nu om, at det er ”symptombehandling” på sociale problemer blot at rive bygninger ned, og at en mere langsigtet og helhedsorienteret indsats er nødvendig.
»Hvis nedrivning skal have en effekt på ghettoerne, skal man gøre det koncentreret, men så er det kun få steder, der får glæde af den. River man 20 boliger ned i hver af de erklærede ghettoer, har man jo sådan set brugt penge. For boligerne er finansieret gennem lån, som skal indfries ved nedrivning. Pengene løber lynhurtigt, og så er man ikke engang kommet til genhusningen«, siger forskningschef i Statens Byggeforskningsinstitut Hans Thor Andersen til Ugebrevet A4 mandag den 18. oktober og tilføjer:
”Når genhusningen er på plads og regningen betalt, vil politikerne opdage, at de kun har flyttet problemerne”
Sekretariatschef på Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen er ifølge Ugebrevet A4 enig:
»Nedrivning af ghettobebyggelse er lidt, som når israelerne sprænger et hus i luften på Vestbredden, fordi der har boet en terrorist. Bagefter står familien på 25 mennesker og pønser på hævn, så det er måske ikke det mest intelligente at gøre.«
Formand for Arkitektforeningen Natalie Mossin kan godt forstå bekymringen og siger:
"Ideen om nedrivning er stærkt billedskabende og virker godt fra en talerstol, men den byrde der hviler på de almene boligforeninger kan ikke lettes af en bulldozer.
Der er potentiale i en bygnings- og bebyggelsesmæssig udvikling og gentænkning af nedslidte og stigmatiserede bebyggelser. Men omdannelser i de udsatte boligområders arkitektur, skal samtænkes med de sociale og økonomiske rammer foreningerne lever under. En effektiv og langsigtet strategi mod ”ghettoisering” kræver at vi skifter fokus.
Regeringen fokuserer på 25 bebyggelser med problemer, fremfor på de byer der har deponeret sine boligsociale udfordringer hos de almene foreninger. Vi skal løfte den opgave, det er at finde ud af hvordan, vi kan vi bygge byer og kvarterer, der kan rumme forskellige beboergrupper.
Hvis alle henvisninger af f.eks. førtidspensionister i den danske velfærdstat sker til relativt få bebyggelser, vil de bære præg af det. I London har bystyret krævet indtænkning af et vist antal billige lejemål i private, kommercielle projekter. Det giver blandede bebyggelser, og pejer frem mod en by med plads til alle.
Det er afgørende for en bæredygtig indsats i de udsatte boligområder, at Landsbyggefondens midler fredes til dét de er tiltænkt, nemlig at løse de mange renoveringsopgaver så bebyggelserne kan udvikle sig tidsvarende og bibringes nye værdier.
Det er ligeledes vigtigt at kommunerne, Landsbyggefonden og regeringen tager arkitekterne med på råd, når bygninger og bebyggelser skal udvikles og fornyes. Og det er af afgørende betydning, at beboerne inddrages i hele processen – at de føler sig trygge og ikke frataget kontrollen over egen bolig."
HVAD MENER DU?
Arkitektforeningen vil meget gerne høre din holdning til nedrivning eller ej i de udsatte boligområder. Brug kommentarfeltet for neden.
Anonymous