Akademisk Arkitektforening

Visit Vollsmose


Udstillingen Visit i Vollsmose tager kritisk stilling til, hvordan brugerprocesser foregår i byudviklingen i dag.


Meget borgerinddragelse i by- og arkitekturprojekter er kørt fast i den samme gamle skabelon. Offentlighedsfaser, hørringer, tunge rapporter og borgermøder, hvor tordenskjoldssoldater møder frem og fortæller det alle godt ved, lyder det kritisk i pressemeddelelsen fra arrangørerne af udstillingen Visit, Nulkommafem.

”Der er brug for at vi giver borgerinddragelsen et ordentlig skud vitaminer, så den kan komme op i omdrejninger for ellers falder vi alle sammen i søvn sammen med vores byer!” siger Lasse Andersson og Mette Albrechtsen fra Nulkommafem.

I Vollsmoses store indkøbscenter Vollsmose Torv indtager udstillingen den gamle bank og møder såvel unge som gamle på deres vej til bageren, jagten på byens bedste kebab, turen på apoteket eller en øl på ’Mosen’. Udstillingen viser postkort med scenarier fra en måske ikke så fjern fremtid. En fremtid som borgerne er med til at påvirke via udstillingen! Udstillingen udgøres af en række trykte mega-postkort og fysiske modeller.

Udstillingens epicenter er den store interaktive model, hvor Vollsmoses beboere får udfoldet historier om Vollsmose. Via mobiltelefoner og sms kan beboere og besøgende sende ideer og forslag, som vises på den interaktive model. Alle ideer samles i SMS idebanken og indgår i næste fase af Vollsmoses udvikling frem mod 2020.

Besøg udstillingen i indkøbscenteret Vollmose Torv i den gamle bank frem til den 25 august. Hverdage fra 13-18 og lørdage fra 10-14.

Foto: nulkommafem

 

 

 

Kommentarer

Anonyms billede
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Arkitektforeningen anvender Mollom til kommentarvalidering. Ved at indsende denne kommentar, accepterer du hermed vilkårerne i Molloms fortrolighedserklæring.
Kontakt Arkitektforeningen, hvis du har spørgsmål til dette.