Konkurrence: Fingerplan for fremtiden

Der var engang, hvor Fingerplanen var skoleeksemplet på byplanlægning og satte scenen for hovedstadsregionens udvikling. Med rette er den visionære plan berømmet verden over, og den har tjent os vel. Men i dag, årtier senere, står hovedstaden over for nye udfordringer. Det kalder på et nyt helhedsblik på hele regionen, og det er netop hvad Arkitektforeningen Københavns idékonkurrence Fingerplan 2.0 skal føre til.

”Det startede med, at vi gerne ville lave en idékonkurrence for faget, som vi har gjort det før. Den åbne konkurrence er en mærkesag for mig og mange andre arkitekter, men faget har været inde i lidt af en tørkeperiode, hvad det angår. Så vi ville gerne gå foran og vise, hvordan man kan udbyde en konkurrence på fair vilkår og også få bedre og mere innovative idéer ud i den anden ende,” forklarer Gustav Kragh-Jacobsen. Og tilføjer, at der ikke gik lang tid fra idéen om en konkurrence var født, før resten af idéen faldt på plads:

”Det var næsten i samme åndedrag,” siger han om valget af tema, der er inspireret af Fingerplanens 75-års jubilæum sidste år.

Forældet fingerplan?

Baggrunden kort: Siden 1947 har Fingerplanen dannet grundlag for den tværkommunale planlægning af hovedstadsområdets byudvikling, overordnede infrastruktur og grønne kiler. Men grundidéen om, at borgerne skal bo i ’fingrene’ og pendle ind til en centralby er forældet. De tunge industri- og militæranlæg, som pendlerne kørte til og fra, er i dag næsten væk. Københavnerne klumper sig sammen i Fingerplanens ’håndflade’, og byens sidste friarealer er enten bygget til med dyre boliger eller på vej til at blive det. De engang så slanke og elegante fingre er blevet korte og brede. Eller Gustav Kragh-Jacobsen udtrykker det: ”Der er kommet svømmehud mellem dem.”

Som om det ikke var nok, kæmper forstæderne med at tiltrække borgere og investorer til at opretholde et levende byliv. Forandrede familieformer og livsmønstre vinder frem, og det kræver nye og mere fleksible boliger. Og den lurende klimakrise betyder mere vand på vej – fra oven, fra undergrunden og fra havnen. Problemerne er store og komplekse og langt hen ad vejen filtret ind i hinanden.

Samtidig er Fingerplanen kommet under politisk pres, og senest har by-, land- og boligminister Morten Dahlin (V) varslet et opgør med dens ”Snærende bånd.”

”Samlet regional planlægning findes ikke i dag, hvor det er hver kommune for sig. Men vi er nødt til at se mere holistisk på problemerne. Og vi har brug for nye bud på, hvordan vi tilpasser os en meget udfordret fremtid,” siger Gustav Kragh-Jacobsen.

Han er også drevet af en mere personlig motivation: ”Temaer som klima, biodiversitet, natur og stedernes egenart, berører jo også os i arbejdsgruppen. I bund og grund handler idékonkurrencen om arkitekturpolitik på regionalt plan, og hovedstaden er vores hjemmebane,” siger han og uddyber: ”Jeg er selv født og opvokset i byen og har en dejlig lille andel. Men jeg tænker da også over, hvor min familie og jeg skal bo, når pladsen en dag bliver for trang.”

Teksten fortsætter længere nede.

Konkurrencens magi

En hel del benarbejde er gået forud for konkurrencen, som blev udskrevet 1. marts. Inden da havde en frivillig arbejdsgruppe søgt penge til og modnet projektet. Dreyers Fond gav en tre-årig bevilling til at forme idéen, udarbejde konkurrencemateriale og nedsætte et advisory board med blandt andet politikere, stadsarkitekter og fageksperter inden for arkitektur, planlægning og transport. Og siden har arbejdsgruppen talt med eksperter i hovedstadens udvikling, trawlet borgergruppers samtaler om deres lokalområder igennem. Undervejs har de også skævet til Millionbyen Østjylland for inspiration, holdt workshops og borgermøder og mødtes med politikere og interessenter – for eksempel DSB og IDA.

”Når faget laver en konkurrence for faget, følger der et ansvar med. Det skal være fair, og materialet skal være i orden – fyldestgørende uden at overvælde,” siger Gustav Kragh-Jacobsen og skitserer konkurrencen, der er inddelt i to faser. I første fase skal deltagerne aflevere en kort og præcis beskrivelse af deres vision, og i anden fase får de udvalgte tegnestuer et honorar til at arbejde i dybden med deres idéer.

”Og sådan burde det altid være efter min mening,” siger Gustav Kragh-Jacobsen og tilføjer, at konkurrencen ikke stiller krav om referencer. ”Så du kan altså godt være med, selv om du ikke har lavet en fingerplan før.”

På spørgsmålet om, hvordan konkurrencebesvarelserne skal bruges, svarer han:

”Al planlægning bør starte med en offentlig diskussion om, hvad vi vil og ikke vil. Konkurrencens magi er, at den sætter billeder på visioner, ingen havde set for sig på forhånd. Den kan løfte samtalen et nyt sted hen. Så vi vil bringe konkurrencens besvarelser i spil i et samlet inspirationskatalog, i dialogen med plancheferne i regionen og i den offentlige debat. Vi vil gerne lave en forstyrrelse, der rykker.”