Akademisk Arkitektforening

To års investering i din faglighed



+2 er et unikt efteruddannelsesforløb for arkitekter med minimum 1 års erfaring fra en arkitektvirksomhed.

På to år supplerer du din arkitektuddannelses faglige, kunstneriske og metodiske indhold med teori og praksis, der kan spejles direkte i den arkitektvirksomhed, du er ansat i.

+2 forløbet giver dig et grundigt, teoretisk kendskab til arkitektfagets roller, ansvar og til processer samt opgaver i projektsammenhæng. Samtidig får du overblik over aftaleforhold, økonomi og jura. 

"+2 har været en meget positiv oplevelse. De enkelte delforløb og de tilknyttede undervisere har alle været interessante og relevante at følge og har vækket min opmærksomhed og givet mig bedre forståelse og fokus på de berørte emner" - arkitekt MAA og deltager på pilotforløbet Jacob Ulvsrod Sørensen, SHL.

Kobler teori og praksis
+2 forløbet er en kombination af teori, undervisning, casebaseret arbejde i studiegrupper samt selvstudium i tæt tilknytning til den enkeltes arbejdsplads.

Den tætte kobling mellem teoretisk viden og praksis gør +2 forløbet til en unik mulighed for dig, der er forholdsvis ny i faget til at professionalisere dig yderligere som arktiekt blot på to år. 

" +2 giver anledning til at zoome ud og betragte faget i en bredere forstand. Jeg har gennem undervisning, introopgaver og castudies fået et større indblik i mange af de forhold på min tegnestue, som jeg måske ellers ikke lægger mærke til" - arkitekt MAA og deltager på pilotforløbet Laura Myllyluoma, SLA 


Er du interesseret i at deltage i næste +2 forløb, der begynder primo februar 2019? Der er tilmeldingsfrist fredag den 14. december 2018. Men det kan være en god idé at forhåndstilmelde sig allerede nu. Skriv til jb@arkitektforeningen.dk eller cn@arkitektforeningen.dk 
 
Du kan læse mere om forløbet i kompendiet her. Vær opmærksom på, at det løbende bliver revideret.


Uddannelsen kan gennemføres takket være støtte fra Grundejernes Investeringsfond og Dreyers Fond.

Læs interview med arkitekt MAA Julius Kirchert, der deltog i +2 pilotforløbet, her.

Læs mere om pris og finansiering her.
Læs mere om, hvordan du bliver optaget på +2 her.



Samarbejdspartnerne bag +2
+2 er udviklet af Danske Arkitektvirksomheder, FAOD, KADK, Arkitektskolen Aarhus og Akademisk Arkitektforening i tæt samarbejde og dialog med flere af landets tegnestuer og støtte fra Dreyers Fond og GI.