Akademisk Arkitektforening

Meget mere end et CV



Et opdateret MAA-CV dokumenterer din faglige udvikling for omverden og giver dig faglige fordele
.

Det kræver løbende faglig udvikling at leve op til MAA-titlen. Vi har derfor udviklet et CV-format, der hjælper dig til at have styr på meritterne, studieturene og kurserne, du deltager i. Samtidig er det til gavn for faget at styrke den samlede profil ved løbende dokumentation af faglig udvikling.

Arkitektforeningen tilbyder en række hverv og tilbud til dig, der løbende opdaterer dit CV.

Hvad får du ud af det?
Ekstra rabat på kurser
Faglige hverv – fx mentor, task force-medlem, specialist/kilde på nyhedshistorier samt mulighed for at blive underviser m.m.
Gratis mentorforløb
Profilering og faglige portrætter i Arkitektforeningens medier
Særlige tilbud – fx på bøger og tidsskifter
Lodtrækning om gratis weekendophold i foreningens ferieboliger
Gratis adgang til særlige arrangementer, museer m.m.

Hvad er "faglig udvikling"?
Det er op til dig, hvilken efteruddannelse eller faglig udvikling, du deltager i. Det skal give mening i din egen karriere og blot udgøre mindst 20 timer årligt. En gang årligt modtager du en notifikation på din mail om, at det er tid at få opdateret, hvis du ikke har nået det.

Al relevant kompetenceudvikling tæller:  kurser, konferencer, lokalafdelingsarrangementer, undervisning, formidling, rejser, censorarbejde, mentor/mentee, tillidsposter eller andet. Og om du benytter Arkitektforeningens kurser og arrangementer eller tilbud hos andre, er også op til dig.

Sådan gør du
Log ind her på hjemmesiden med dit brugernavn og password, gå til din profil (navn eller mailadresse øverst på siden) og udfyld dit personlige MAA-CV.
Arkitektforeningen tilbyder desuden CV-kurser for dimittender og andre interesserede. Hold øje med kursusoversigten her.

MAA-CV’et kan anvendes som officielt stemplet CV eller i din egen udgave.