Akademisk Arkitektforening

Få rabat på efteruddannelse



Der er flere måder at opnå rabatfordele på, når du planlægger at deltage i et kursus.


Se i det følgende, hvad der passer til din situation, eller hvordan arbejdspladsen kan gøre det endnu mere fordelagtigt at gå på kursus.

Rabatter og friplads
Arkitekternes Efteruddannelse giver 25 % rabat på alle vores egne kurser til ledige arkitekter MAA. Vær opmærksom på, at der er forskel på de kriterier, de forskellige jobcentre har, når det gælder kursusstøtte. Spørg derfor hos dit jobcenter, hvilke støttemuligheder de har.

Er du ledig, har du desuden mulighed for at søge friplads på op til 1 kursus om året.
Send en mail til sekretariatet med en kort begrundelse for at komme i betragtning til en friplads. Udvælgelsen finder sted ved lodtrækning.

Rabat ved flere deltagere fra samme virksomhed
Er I 3 eller flere fra arbejdspladsen, der gerne vil deltage på samme kursus, kan I opnå 20 % rabat. Kontakt sekretariatet og lav en aftale, når I tilmelder jer et kursus. Man skal være medlem af foreningen for at opnå rabatten, men den kan udløses, selv om man tilmelder sig sammen med ikke-medlemmer.

Lad kurset komme til jer
Find sammen med andre lokale virksomheder – del udgiften og få et kursus ud på arbejdspladsen. Jo flere jo billigere, og I sparer tid og penge til transport.
Vi arrangerer det praktiske. Kontakt sekretariatet og hør om mulighederne for at blive koblet sammen.