Akademisk Arkitektforening

Arkitektskolen Aarhus afgangsudstilling



Kom til dimission og åbning af afgangsudstillingen ALL - ROUND, og få dugfriske bud på fremtidens byggeri og bæredygtige løsninger.

Temaet for årets afgangsudstilling er ALL- ROUND, hvilket i al sin enkelthed går ud på at vise fagets bredde, dybde og relevans. ALL-ROUND står også for alsidig, mangesidig og talentfuld, og det er netop ord, der kendetegner dimittenderne og deres valg af afgangsprojekter.

De 79 projekter af 89 nye arkitekter nytænker blandt andet byens industrilandskaber, transformerer vandtårne til folkebade og viser bæredygtige løsninger og iværksætterfællesskaber.

Arrangementet begynder med dimission til ære for de nyuddannede arkitekter, inden afgangsudstillingen åbnes. Dimissionen begynder kl. 14.00, og udstillingen åbnes kl. 15.00. Rektor Torben Nielsen holder tale for de nyuddannede arkitekter, og viceborgmester Camilla Fabricius, (S), åbner herefter udstillingen.

Åbningstider i udstillingsperioden
Hverdage 10.00 – 17.00
Lørdag 10.00 – 12.00
Søndag LUKKET

Udstillingen kan ses frem til den 23. juli 2018. Der er gratis entré.  

Følg eventet på Facebook 

Læs om afgangudstillingen på KADK her

Dato: 
Fre, 29/06/2018
Tidspunkt: 
14:00

Sted

Rådhushallen, Aarhus Rådhus
Rådhuspladsen
8000
Aarhus C

Kommentarer