Akademisk Arkitektforening

Arkitekturens Dag i København



Mød blandt andet bogaktuelle sociolog Aydin Soei, Forstadsmuseets direktør Poul Sverrild, professor og arkitekt MAA, SBi, Claus Bech Danielsen og Danmarks store countrysangerinde Ester Brohus.


Kom til morgensamling om, hvordan arkitektur og fysiske rammer skaber rammen om positive fællesskaber.

Tilmeld dig her
Senest den 27. september 2018.

Vi tager på historisk tour de force i den grå betons historier, der fra 1950’erne og frem har været hjem for rigtig mange danskere, og undersøger, hvad der er sket fra arkitekternes visionære planer til i dag.

Forstadsmuseet direktør Poul Sverrild guider dig gennem de almene boligers historie, og hvordan de gennem tiden har formet rammen om "det gode liv". Sociolog Aydin Soei giver sit bud på, hvordan de positive fællesskaber fremmes i planlægningen af de almene boligområder - også de steder, hvor det byggede miljø har fejlet og må tænkes om. Og arkitekt MAA og professor hos SBi Claus Bech-Danielsen ser på, hvordan det byggede miljø kan kan udvikles fremadrettet, så det har de positive fællesskaber for øje. 

Ester Brohus har i foråret spillet koncerter i en række almene boligforeninger i Aarhus, hvor hun har omdannet lokale beboerhuse til lokale kulturhuse. På Arkitekturens Dag vil hun berige os med musiske historier om betydningen af naboskab og fællesskab.

Der er morgenmad til de allerhurtigste, musik, historier og fællessang. Vi glæder os til at byde alle velkommen i Arkitektforeningen. 

Type: 
Arkitekturens Dag
Dato: 
Man, 01/10/2018
Tidspunkt: 
Kl. 8-9.30

Sted

Arkitektforeningen
Åbenrå 34
1124
København K

Kommentarer

View profile
Søren Nellemann Kommuneplanlægger

MAA

ons, 12/09/2018 - 11:27

Hvorfor kan jeg kun se hvad der foregår i København.

View profile
Cecilie Frydenlund Nielsen Projektleder & kommunikationsmedarbejder
ons, 12/09/2018 - 11:40

Kære Søren

De mange arrangementer rundt om i landet, kan du finde i vores kalender her: https://arkitektforeningen.dk/aktuelt/kalender

Mange hilsner,
Cecilie