Akademisk Arkitektforening

Indstillingsfrist: Den Danske Lyspris



Alle kan indstille et lysprojekt til prisen. Har du ét, der skal med?

Nu er det snart tid til at indsende forslag til Den Danske Lyspris 2019. Dansk Center for Lys opfordrer alle, der har medvirket i et spændende, professionelt lysprojekt, til at indstille det til prisen.

Målet med lysprisen, som er indstiftet af Dansk Center for Lys, er at fokusere på og belønne projekter, hvor det at skabe godt lys for mennesker er omdrejningspunktet. Størrelsen på projektet er ikke afgørende, så uanset om projektet er en tunnel, et kontor eller et museum, så husk at sende projektet ind.

Det, Den Danske Lyspris søger:

  • Lysprojekter og løsninger, hvor lys er et bærende element.
  • Projektet skal indeholde kunstlys eller en kombination af kunst- og dagslys, indendørs eller udendørs.
  • Projekter, hvor lysløsningen har menneskers liv og behov i centrum. Projektets størrelse har ingen betydning.
  • Projekter med et opsigtsvækkende, gennemtænkt eller nyskabende hovedgreb inden for lys.
     

Blandt de indsendte forslag udvælger juryen 3-5 projekter, som går videre til finalen. De udvalgte projekter vil blive besøgt af juryen.

Prisen blev indstiftet i 2008. I 2018 gik prisen til belysningen af restaurant Noma 2.0 i København.  

Konkurrencebetingelserne og dokumentationsskema kan findes hos Dansk Center for Lys, hvor du også kan læse mere om konkurrencen.

Type: 
Legater/ priser
Dato: 
Tir, 02/07/2019

Kommentarer