Akademisk Arkitektforening

Oluf Bagers Plads - fra idé til realitet

 

Hvordan kan en plads og to nye bygninger være med til at bygge bro mellem Odenses fortid og fremtid? Og hvordan kan en plads være med til at skabe liv og gennemstrømning? Det har været visionen for Oluf Bagers Plads at give et bud på dette - og nu er pladsen næsten en realitet.

På erhvervsarrangementet kan du møde både bygherren og arkitekten bag projektet. Du får også en eksklusiv rundvisning i de to nye bygninger, inden de udlejes efter indvielsen, så du ved selvsyn kan opleve om visionen er lykkes.

Udviklingen af projektet er sket med afsæt i et forslag fra fynske Praksis Arkitekter, der vandt konkurrencen om at tegne den nye plads og de to nye bygninger. Du kan på erhvervsarrangementet høre Mette Tony, arkitekt MAA og medindehaver af Praksis Arkitekter, fortælle om tankerne bag deres forslag. Hun fortæller også om de konkrete virkemidler, der er brugt i byggeriet, for at tilpasse det til det historiske bebyggelsesmiljø - blandt andet valg af byggematerialer, mønstermuring, størrelse på bygningerne, klassiske saddeltage og rundbuevinduer.

Frants Frandsen, arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg, fortæller om, hvordan Realdania By & Byg har ønsket at integrere nybyggeriet i den historiske bykerne – uden at skulle være en tro kopi af de historiske huse. Samtidig har målet med byggeriet været, at det skulle være bæredygtigt og eksperimenterende. Hør for eksempel om hvilke fordele – og udfordringer – det giver at bruge ler fra inderst til yderst i væggene.

Læs mere om arrangementet hos Realdania

Sted: 
Odense C

Type: 
Konference, seminar og lign.
Dato: 
Tor, 07/03/2019

Kommentarer