Akademisk Arkitektforening

Puzzle House'



Bjarke Ingels / BIG og Simon Frommenwiler / HHF viser multifunktionelt 'Puzzle House' under 3daysofdesign

Under 3daysofdesign 23.-25. maj åbner den Schweiziske Ambassade i Danmark dørene for offentligheden i den enestående residens ved kysten i Hellerup. I år præsenterer ambassaden en installation af arkitekterne Bjarke Ingels (BIG) og Simon Frommenwiler (HHF).

Bjarke Ingels og Simon Frommenwiler – Architecture in Residence
Bjarke Ingels (BIG) og Simon Frommenwiler (HHF) er gået sammen om at skabe en multifunktionel, social installation kaldet 'Puzzle House' til ambassadens unikke have ved kysten i Hellerup. Projektet er en del af ambassadens program Architecture in Residence (AiR), der gennem skiftende projekter siden 2017 har bidraget til at styrke forbindelserne mellem danske og schweiziske arkitekter, arkitektskoler og producenter fra byggeindustrien.

Puzzle House
Puzzle House er resultatet af et samarbejde mellem de schweiziske og danske arkitektfirmaer HHF og BIG. Installationen igangsætter social interaktion, da de fleste elementer i Puzzle House skal løftes af mere end en person for at nå frem til forskellige positioner og kombinationer.

Puzzle House er et multifunktionelt objekt, der består af en række individuelle elementer, der sammen danner et hus. Separat kan hvert af elementerne fungere som siddeelementer. Man kan opnå en lang række forskellige siddescenarier til gruppediskussioner, events eller offentlige taler. Når elementerne vendes om på siden, kan de også fungere som vindbarrierer eller afgrænsninger til forskellige gruppeaktiviteter.

Talk: Bjarke Ingels og Simon Frommenwiler 
Bjarke Ingels og Simon Frommenwiler deltager i en offentlig talk på den Schweiziske Ambassade som en del af et vedkommende talk- og debatprogram. Kunstneren Bjørnstjerne Christiansen fra Superflex deltager i samtalen. Moderator er arkitekt og Tv-vært Ane Cortzen.

Tid:
Kl. 15.30 – 16.30

Sted:
Den Schweiziske Ambassade
Richelieus Alle 14
2900 Hellerup

Kontakt:
Copenhagen Design Agency på info@cphdesignagency.dk 

Type: 
Debatarrangement
Dato: 
Lør, 25/05/2019

Kommentarer