Akademisk Arkitektforening

RISING Exchange Conference 2017



Bliv en del af årets mest løsningsorienterede arkitekturkonference, hvor du kan opleve internationale keynotes, netværke med vigtige aktører inden for arkitektur, byggeri og byudvikling og være med til at diskutere og udvikle løsninger på fremtidens samfundsudfordringer. Som medlem af Arkitektforeningen får du 50% på billetprisen.


Til RISING Exchange Conference adresserer vi nogle af de mest aktuelle globale samfundsudfordringer, som fremkommer af bl.a. urbanisering, digitalisering og kilmaforandringer. 

Vi samler en lang række af de vigtigste aktører inden for arkitektur, byggeri og byudvikling for sammen at sætte fokus på, hvordan vi kan bidrage til en bæredygtig udvikling af vores byer og samfund.

Bliv inspireret af flere end 20 keynotes

Som deltager på konferencen kommer du til at opleve den hollandske designer, Daan Roosegaarde, som bl.a. står bag smogsugende skulpturer, der renser luft i kinesiske storbyer, antropolog Tinna C. Nielsen, der af World Economic Forum er udpeget som Young Global Leader, og adfærdsøkonom John Thackara, der ikke bare har et bud på, hvordan en bæredygtig fremtid ser ud, men også hvordan verden kan opnå den.

Til RISING Exchange indtager de sammen med konferencens andre keynotes scenen for at dele deres bud på, hvad der skal til, for at design, arkitektur, byggeri og byudvikling kan være med til at løse fremtidens samfundsudfordringer. Begivenhederne på scenen moderes af Nynne Bjerre Christensen, kendt fra bl.a. Deadline på DR2.



Deltag i løsningsorienterede workshops


Udover at blive inspireret af hovedtalerne kan du som deltager indtage en aktiv rolle i konferencens Playgrounds. Det er workshops, hvor deltagerne sammen med relevante keynotes diskuterer og udvikler løsninger på helt konkrete udfordringer inden for emner som f.eks. klimasikring og håndtering af vand, cirkulær økonomi, udvikling af affolkede landområder, design, aktivt medborgerskab og inklusion.

Konferencen vil finde sted i Den Rå Hal på Godsbanen, som bliver transformeret af Raumlabor. Her gentænker de konferencefaciliteters traditionelle udformning og skaber et miljø, som fremmer interaktion mellem konferencedeltagerne.

RISING Exchange Conference er en del af arkitekturbiennalen RISING Architecture Week, som udover konferencen består af events og udstillinger om arkitektur fra d. 11. – 15. september i Aarhus. RISING Architecture Week er arrangeret af The Architecture Project.

Se hele programmet

For at få din rabat som medlem af Arkitektforeningen skal du benytte dette link. 
Køb din billet

Dato: 
Ons, 13/09/2017
Slutdato: 
Tor, 14/09/2017

Sted

Den Rå Hal - Godsbanen, Entrance 3C
Skovgaardsgade 3
8000
Aarhus

Kommentarer