Akademisk Arkitektforening

UNIVERSELT DESIGN DAG 2019

"Arkitektur skal ikke kun ses, men også opleves med alle sanserne!", siger Juhani Pallasmaa i sine bøger 'The Eyes of the Skin' og 'The Thinking Hand', der er kendt blandt arkitektstuderende.
På Universelt Design Dag 2019 har du en sjælden mulighed for selv at opleve den internationalt anerkendte arkitekt, når han holder oplæg om sanselig arkitektur.

Mød også seniorforsker Camilla Ryhl, seniorforsker Sidse Grangaard og institutleder KADK Natalie Mossin, der vil beskrive, hvad universelt design er, hvilke regler der gælder, og hvorfor man bør arbejde strategisk med universelt design, fx ifm. FN's verdensmål.

At universelt design er ikke kun en ideologi, men kan også være en god business case og strategi, vil Magnus Berglund, der Accessibility Director i Scandic Hotels, og Hege Narvåg, der er leder af arbejdsgruppen for universelt design i Ski kommune, fortælle om.

Sanselig og inkluderende arkitektur er relevant gennem alle livets faser - fra ung til gammel og uanset ens fysiske og psykiske formåen. Hør arkitekt og partner i Keingart Maria Keinicke Davidsen fortælle om bevægelse og inklusion som arkitektonisk strategi, og forsker Nanet Mathiasen fortælle om de særlige behov og sansestimuli, som ældre personer med demens har. 

Dagen rundes af med to oplæg om, hvordan man kan arbejde med universelt design i praksis af hhv. Per Ravn, der er partner og arkitekt i Cubo Arkitekter og Marcus Zweiniger, der er landskabsarkitekt i Bodø kommune, Norge.

Se program og tilmeld dig på uddag.dk

Tid:
kl. 9.00-16.30

Sted:
Aalborg Universitet København
A.C. Meyers Vænge 15
2450 København 

Pris:
2.400 kr. ex. moms at deltage.

MAAer får 10% rabat.
Early bird: Spar yderlige 10%, hvis du tilmelder dig senest 1. maj.

Bogen 'The Eyes of the Skin' fåes også i en dansksproget udgave 'Arkitekturen og sanserne', som kan købes i Arkitektens Butik her. Bogen kan købes til særpris i forbindelse med arrangementet.

Universelt Design Dag afholdes af SBi i samarbejde med Bygherreforeningen, Arkitektforeningen og FRI.

Type: 
Andet
Dato: 
Tir, 21/05/2019

Kommentarer