Akademisk Arkitektforening

Program for Arkitekturens Dag 2014

 

Viborg i Minecraft, nye lejligheder i Aarhus Ø, ny arkitektur og design i Kolding, byvandring og udstillinger i København og velfærdsdømme i Greve: Se hvad der sker i nærheden af dig på Arkitekturens Dag den 1. oktober 2014


 
Aarhus: At bo i Aarhus Ø
Besøg de nye boliger og se den nye bydel Aarhus Ø. På dagen vil der være rig lejlighed til at diskutere områdets kvaliteter og udfordringer. Beboerne og arkitekterne åbner dørene til deres boliger kl 17.00 – 19.00 og projekter under opførsel udstilles via plancher. Der vil også, i tilfælde af dårligt vejr, være et telt, vi kan være i.
Tid og sted: Kl. 16:30 - 19:00. Se efter teltet på Bernhardt Jensens Boulevard 




Aarhus: The liveable city?
Som kickstart på The Architecture Projects række af netværksarrangementer, inviteres på Arkitekturens Dag til talks, debat og inspiration under overskriften Liveable City?
Tid og sted: 15-18.00, Kedlen, Ceresbyen, Indgang ved Thorvaldsensgade/Silkeborgvej, Aarhus. NB husk tilmelding på mail thea.green@aarch.dk senest d. 24.9.



Aarhus: Åbent hus i de gamle maskinhaller
Oplev transformationen af de gamle maskinhaller til et spændende kontormiljø.På Arkitekturens Dag kan du høre de relevante aktører fra processen bag projektet, fortæller om de forskellige lag i byggeriet. 
Tid og sted: 14-16.00 Søren Frichs Vej 44D, Aarhus




Bornholm: Sejlerstuen på Hammer Havn
Arkitektforeningen Bornholm inviterer til Arkitekturens Dag, hvor du bl.a. kan høre etnolog og partner Søren Møller Christensen fra Carlsberg/Christensen fortælle om arbejdet med Mulighedernes Land samt være med til overrækkelse af årets arkitekturpris.
Tid og sted: 16.30-17.15, Sejlerstuen på Hammer Havn, Sænevej 17 Bornholm




Fredericia: Historisk byvandring

På Arkitekturens Dag i Fredericia vil der være en historisk byvandring omkring arkitekten Jesper Jespersen. Byvandringen relaterer til årets tema: Velfærd, hvordan udvikler vi denne gennem arkitektur, design og planlægning.
Tid og sted: 17.00 - 18.30, Villa Pax Nørre Voldgade 8 Fredericia 


 


Greve: Velfærdsdrømme i Greve
Se udstillingen Velfærdsdrømme, der handler om Greve i det 20. århundrede. Siden år 1900 er Greveegnen totalt forvandlet som følge af den generelle udvikling fra landbrugssamfund til industri- og velfærdssamfund. De nye drømmeboliger og velfærdsinstitutioner voksede frem i store parcelhuskvarterer, der lejrede sig om de gamle landsbyer og langs de planlagte S-togsstationer med indkøbscentre. 
Tid og sted: kl. 12-13, Greve Museum, Bækgårdsvej 9 2670 Greve


 


Greve: Velfærdsbyvandring i Greve Nord
Tag på velfærds-byvandring i Greve Nord. Sammen med en museumsinspektør fra Greve Museum kommer deltagerne på opdagelse i kulturlandskabet i den nordlige del af forstaden Greve, som blev udviklet som en velfærdsforstad efter principperne i Danmarks størst realiserede byplan Køge Bugt planen fra 1961.
Tid og sted: Kl. 14-16. Mødested v. Hovedindgangen til Greve Bibliotek, Portalen 2 2670 Greve




Hjørring: Arkitekturpris
Vær med når modtageren af Hjørring Kommunes Arkitekturpris 2014 afsløres.
Tid og sted: 17.00-18.30, Byrådssalen, Springvandspladsen 5, 2. sal, 9800, Hjørring


 


Horsens: Arkitektur i tegneserier og bygningspræmiering
Kina bliver stadig mere aktuelt som arbejdsområde. Vi skal blandt andet høre om, hvordan det er at arbejde i Kina, og hvordan kommunen samarbejder med en kinesisk venskabsby.
Horsens Kommune inviterer til Arkitekturens Dag på Industrimuseet med fokus på arkitektur i tegneserier, foredrag og præmiering af god lokal arkitektur.
Tid og sted: 17-22 Gasvej 17-19 8700 Horsens   
 


 

Kolding: Designwalk i Kolding bymidte
Kl. 10 sættes Arkitekturens Dag i Kolding i gang med en Designwalk. Her får du en guidet rundtur i Kolding bymidte. Turen starter fra Kolding Bibliotek.
Tid og sted: Kolding Bibliotek, Slotssøvejen 4 6000 Kolding  


 


Kolding: Arkitektur Camp
Kl. 14.30 kan du se udstillingen og præmieringen af udvalgte projekter fra workshop med designelever fra uddannelsesinstitutioner i Kolding. 
Tid og sted: 14.30 Kolding Bibliotek Slotssøvejen 4 6000 Kolding 


 


Kolding: Besøg Kolding HF og VUC’s nye bygninger – en del af designcity Kolding
Arkitektfirmaet RUM inviterer i samarbejde med Design City Kolding og Tegnestuen Mejeriet til Arkitektur Lounge i det næsten færdigbyggede Kolding HF & VUC – en af hjørnestenene i Design City Kolding.
Tid og sted: 19.00 - 20.30 Kolding HF & VUC Kolding Åpark 16 6000 Kolding


 


Kolding: Udstilling på Christiansfeld centret
Christiansfeld Centret beskæftiger sig med viden, formidling og kulturarv. Her oparbejdes og formidles viden om Christiansfelds bybevaring, bygningsarv, kulturhistorie og Brødremenighedens historie. Se udstilling i anledning af Arkitekturens Dag.
Tid og sted: Christiansfeld Centret Nørregade 12 6070 Christiansfeld. besøg udstilling i centrets åbningstid


 


Kolding: Oplev det nye SDU campus + prisuddeling til god arkitektur og borgernes favorit
Kl. 15 kan du tage på en guidet rundvisning i det nye universitet, SDU campus. Kl. 16.15 vil årets prisbelønning af god arkitektur og Borgernes Favorit vil blive offentliggjort på det nye SDU campus.
Tid og sted: SDU campus, Universitetsparken 1 6000 Kolding fra kl 15.00


 


Kolding: Film og forelæsning ved Jens Thomas Arnfred/Vandkunsten
Godt design koster hjerteblod! af Claus Brondbjerg Erichsen handler om boligprojektet Ny arktisk Byggeskik. Derefter vil der være et indlæg ved professor arkitekt MAA Jens Thomas Arnfred, Vandkunsten.
Tid og sted: 17.00, SDU Campus, Universitetsparken 1 6000 Kolding



Foto: schmidt hammer lassen 


Kolding: Se Innovationsfabrikken og design drømmehuset
Kl. 17.30 kan du tage en tur gennem IBC Innovationsfabrikken, hvor alle sanser vækkes og høre oplæg ved arkitekt MAA John Lassen, Schmidt Hammer Lassen architects. Efter turen vil der være mulighed for at bruge inspirationen til at udvikle en prototype på dit drømmehus samt mulighed for at høre et oplæg ved arkitekt MAA John Lassen, Schmidt Hammer Lassen architects.
Tid og sted: 17.30, Innovationsfabrikken, Birkemosevej 1 6000 Kolding




København: Arkitektstuderende fotograferer velfærdsarkitektur
Arkitekturens Dag 2014 fejres i Arkitektforeningen med udstilling af billeder fra fotokonkurrencen for studerende.
Tid og sted: 10-15.00 Arkitekternes Hus, Strandgade 27A 1401 København K


 
København: Fremtidens Brøndby Strand 
Bliv klogere på historien bag og udsigterne for fremtidens Brøndby Strand - et af danmarkshistoriens mest omfattende renoveringsprojekter. 
Tid og sted: 16.00-19.00, Arkitekternes Hus, Strandgade 27A 1401 København K




København: Fremtidens supersygehuse

Kom ind i Nikolaj Kunsthal og hør om visionerne og realiteterne for fremtidens supersygehuse.
Tid og sted: 17.00 Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads 10 1067 København K




København: Hverdagens arkitektur v. JJW Arkitekter, film og debat
Oplev udstillingen ’Hvad er hverdagsarkitektur for JJW’, se film om hverdagens arkitektur samt deltag i debatarrangement på Arkitekturens Dag i København.
Tid og sted: 14.00 - 20.00 JJW Arkitekter Finsensvej 78, 2. sal 2000 Frederiksberg




København: Høstfest i "Bylivskassen"
På Arkitekturens Dag kan du komme til høstfest og gadekøkken i Absalonsgade på Vesterbro, som afholdes i forbindelse med lukningen af Bylivskassen. 
Tid og sted: 16.30 - 18.00, Absalonsgade 21A, Vesterbro


 


København: Udstillingsåbning: reprogramming the City
DAC fejrer Arkitekturens Dag med åbningen af efterårets store udstilling "Reprogramming the City - nye muligheder for byens rum".
Tid og sted: 16.00 - 21.00, Dansk Arkitektur Center Strandgade 27B 1401 København K


 


København: Udstilling: Børn tager fotos af arkitektur
Besøg Den Gule Villa på Frederiksberg og oplev en unik fotoudstilling med børn og unges syn på arkitektur, byliv og gadedetaljer på Frederiksberg. Udstillingen er åben fra d. 1. oktober til d. 24. oktober 2014 tirsdag kl. 11-18 og onsdag-fredag kl. 11-16. Ferniseringen af udstillingen finder sted d. 1. oktober kl. 15.30.
Tid og sted: kl. 15.30, Den Gule Villa, Dirch Passers Allé 2 2000 Frederiksberg

 


København: SE OP!
Kom på gåturen ” SE OP! — Se vores By” gennem Indre By og Christianshavn og oplev offentlige bygningsværker, der fortæller historien om velfærdsbyen, København.
Rutekort forefindes på: Designmuseum Danmark Bredgade 68 1260 Kbh K og DAC Strandgade 27B 1401 Kbh K




København: Oplev Sortedamskolens elevlounge
På Arkitekturens Dag inviterer Sortedamskolen til udstilling af 7. klasses elevernes idéer til, hvordan deres fremtidige elevlounge skal se ud.
Tid og sted: 15.00 - 18.00, Sortedamskolen, Sortedam Dossering 97 2100 København




København: Velfærdsværdier på Bellahøj
Arkitektforeningen og BL inviterer på bustur med foredrag og rundvisning på Bellahøj.
Tid og sted: 16.00-19.00, Arkitekternes Hus, Strandgade 27A 1401 København K



Middelfart: Fysiske rammer på skoleskemaet
Arkitekturens Dag i Middelfart byder på foredrag, debat og overrækkelse af Arkitekturprisen på Lillebæltskolen.
Tid og sted: 4. oktober kl. 13.00-15.30, Lillebæltsskolen, Skippervej 1 Middelfart




Roskilde: Roskildes nye retsbygning 
Åbent hus og guidet tur af Retten i Roskilde. Hør og fornem hvordan JJW ARKITEKTER har udformet Retten i Roskilde med mennesket i centrum.
Tid og sted: 17.00-20.00, Retten i Roskilde, Ved Ringen 1 4000 Roskilde





Vejle: Arkitekturpolitik og bygningspræmiering
Oplæg om arkitektur og velfærd ved Mikkel Frost, arkitekt MAA og partner i tegnestuen CEBRA og formand for Teknisk Udvalg i Vejle Kommune, Peder Hummelmose indbyder til dialog om en ny arkitekturpolitik for Vejle Kommune. Endelig uddeler borgmester Arne Sigtenbjerggaard årets priser til de bedste byggerier og anlæg, der er udført i 2013. 
Tid og sted: Spinderihallerne, Spinderigade 11, 7100 Vejle. kl 14-16.30 




Viborg: Rundvisning i den nye Vestre Landsret
Kom og se det nye bygningsværk, besøg de steder af bygningen, som offentligheden normalt ikke har adgang til, og hør hvordan det hele er blevet til.
Tid og sted: 15.45 - 17.00 Indgangen til den ny Vestre Landsret, Asmildklostervej 21 Viborg




Viborg: Sønære boliger fra sadlen
Quattro Arkitekter inviterer til en cykeltur rundt om Nørresø, hvor arkitekt Mikkel Åris vil fortælle om en række af nye sønære boliger. 
Tid og sted: 17.30 - 19.30, Bunden af Øgaardshøjen Viborg




Viborg: Viborg i Minecraft
Som den allerførste kommune i landet har Viborg lavet en nøjagtig og detaljeret model af hele kommunen i computerspillet Minecraft. I anledningen af Arkitekturens Dag åbner Viborg Kommune for adgangen til deres servere, så du selv kan gå på opdagelse i Viborgs arkitektur.
Der bliver lagt et link ud til minecraftmodellen på www.arkitekturensdag.viborg.dk, når vi nærmer os 1. oktober




Viborg: Arkitektur og by-debat på Rådhuset
Viborg Rådhus åbner dørene op for alle interesserede, der har lyst til at deltage i en temaaften om arkitektur og byplanlægning.
Tid og sted: 20.00 - 22.00 Viborg Rådhus Prinsens Alle 5 Viborg





Viborg: Indvielse i Minibyen
Viborg Miniby inviterer til indvielse af Pumpetorvet samt et besøg i en miniudgave af Viborg By.
Tid og sted: 9.00 - 17.00 Viborg Miniby, Mellemvej 19 Viborg




Viborg: Workshop for skolebørn
Viborg Kommune har i samarbejde med Kulturprinsen lavet en workshop, hvor skolebørn i samspil med arkitekt Stephan Gustin, der bl.a. har specialiseret sig i rum for leg og læring, skal komme med bud på fremtidens legeplads, med udgangspunkt i deres ønsker, oplevelser og drømme.
Tid og sted: 15.30 - 17.00 Viborg Rådhus Prinsens Alle 5 Viborg
 


 



Odense: Hundertwasser og velfærd
Elever fra klassetrinet 0.-6. klasse fra Dalum Skole og Holluf Pile Skole udstiller værker inspireret af Hundertwasser de har lavet i forbindelse med Naturvidenskabsfestivalen, som er støttet af Nordea-Fonden. 
Tid og sted: Holluf Pile Bibliotek, Nøglens Kvarter 10, 5220 Odense SØ kl 9.00 og Dalum Bibliotek, Dalumvej 95, 5250 Odense SV kl 12.00