Akademisk Arkitektforening

Her kan du møde Arkitektforeningen på Folkemødet 2013



Der er masser af debatter med arkitektur på programmet på Folkemødet på Bornholm. Her kan du møde Arkitektforeningen:


Torsdag d. 13. juni

Kl. 16.15-17.15  Hvordan kan den nye arkitekturpolitik gøre en forskel?
Arrangør: Kulturstyrelsen
Sted: Kampeløkken Havn

En ny arkitekturpolitik er på trapperne. Hvad skal den indeholde, og hvad skal den rykke samfundsmæssigt? Kom og deltag i en konstruktiv debat-workshop med toneangivende fagdebattører, der viser eksempler på arkitektur, der gør en samfundsmæssig forskel.
Læs mere her

Kl. 17.00-18.00  Er der plads til mennesker og fællesskab i fremtidens byer?
Arrangør: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Sted: Cirkuspladsen

Hør Carsten Hansen, Jacob Bundsgaard, Jane sandberg, direktør i Arkitektforeningen og andre medlemmer af Tænketank 2025Byen diskutere fremtidens byer og fællesskab. Bliver der plads til fællesskab i byer med stor befolkningsvækst, digitalisering af byernes services og internettets mulighed for sociale relationer. Og hvorfor er fællesskab så vigtigt?
Læs mere her


Kl. 20.00-21.00  Den kreative gryde
Arrangør: Dansk Erhverv
Sted: Allinge Havn - Ydermolen
Stedbeskrivelse: Dansk Erhvervs telt

Dansk Erhverv byder på "Kreativ gryde" med dialog om de kreative erhverv. Mød bl.a. Marianne Jelved, Kenneth Plummer, Anne Glad, Christian Lerche, Dan Ljungar, Karin Gaardsted, Nille Juul Sørensen m.fl.
Læs mere her


Fredag d. 14. juni

Kl. 8.00-9.15  Debat om borgerinddragelse, fællesskaber og arkitekturpolitik (DAC)
Arrangør: DAC
Sted: Cirkuspladsen
Stedbeskrivelse: BL's Dome

DAC inviterer indenfor til en spændende debat om potentialerne ved aktiv inddragelse af borgerne i byudvikling. Med afsæt i DR og Dansk Arkitektur Centers store medie- og arkitekturevent Byg det op fokuserer paneldebatten på borgernes rolle i den fremtidige arkitekturpolitik, herunder betydningen af borgernes engagement i udviklingen af vores byer. Hvorfor skal vi tænke borgerne og fællesskaber på tværs ind i den kommende arkitekturpolitik?
Læs mere her


Kl. 9.30-11.00  Skal de gamle bygninger rives ned – eller ’pimpes’ op?
Arrangør: Bygherreforeningen og Grundejernes Investeringsfond
Sted: Allinge Havn - Strøgsiden
Stedbeskrivelse: Café Sommer, Havnegade 19, Allinge

Overalt i landet mister mange ældre bygninger deres brug og betydning. Biblioteker, kirker og skoler lukker, og flere og flere danskere flytter fra land til by. Hvordan kan vi finde bæredygtige løsninger på at mange bygninger kommer til at stå tomme? Kom og deltag i debatten med os.
Læs mere her


Kl. 10.00-11.00  Ord. Rum. Fællesskab.
Arrangør: BL - Danmarks Almene Boliger og Akademisk Arkitektforening
Sted: Cirkuspladsen
Stedbeskrivelse: BL's Dome

BL og Arkitektforeningen har inviteret digterne Martin Glaz Serup og Ursula Andkjær Olsen og arkitekterne Dan Ljungar og Michael Østrup til en poetisk og personlig snak om boligens betydning for mennesker og fællesskab. De to digtere sætter scenen for ord om rum ved at læse op af egne værker.
Læs mere her


Lørdag d. 15. juni

Kl. 9:30 - 11:00 - Kampeløkke Havn, H4
Storbyernes kulturliv tiltrækker udenlandske besøgende, men hvordan får vi turister til at opleve kultur i provinsen? Hvor er potentialet i Danmark? Og hvad er opskriften på de gode attraktioner? Tre danske kommuner præsenterer, hvad de har gjort for at tiltrække turister til deres område, og får feedback på indsatsen af et ekspertpanel, der til daglig arbejder professionelt med kulturturisme.

Debattørerne er: Lars Bernhard, Direktør, Wonderful Copenhagen, Michael Fock, Chef og kunstnerisk leder, Kulturværftet & Toldkammeret i Helsingør, Hilding Hvid, Kromand på Djurs og medlem af Horestas hovedbestyrelse, Horesta og Lisette Vind Ebbesen, Direktør, Skagens Museum.
Læs mere

Kl. 16.00-17.00  Færre søm og skruer – mere fællesskab!
Arrangør: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Sted: Cirkuspladsen

Hvordan fremtidssikrer vi den almene bolig, så vi bevarer traditionen for kvalitetsbyggeri til almindelige indkomster og samtidig styrker fællesskabet? By-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen inviterer Bent Madsen (BL) Natalie Mossin (Arkitektforeningen) og Claus Bech-Danielsen (Statens Byggeforskningsinstitut) til debat.
Læs mere her