Årets Arne og Lille Arne

Arkitektforeningen København uddeler hvert år arkitekturpriserne; Årets Arne og Lille Arne.

Hovedprisen, Årets Arne, gives til opførte værker, der har løftet arkitekturen i Arkitektforeningen Københavns geografiske område i det forgangne år.

Lille Arne gives til initiativer, realiserede og ikke-realiserede projekter og nytænkende ideer, som har skabt debat eller gjort en forskel for faget lokalt. Fra og med kåringen af Årets Arne 2020 offentliggøres nomineringer til Lille Arne ikke.

Priserne uddeles i januar i forbindelse med Arkitektforeningen Københavns nytårskur.

Årets Arne blev indstiftet i 2007. Prisen er en statuette i akryl, præget med arkitekten Arne Jacobsens ansigt.

Indstilling, nominering og præmiering

Alle kan indstille kandidater til nominering. Indstilling er åben i oktober måned. Fra medio november og ca. 14 dage frem kan alene medlemmer af Arkitektforeningen København nominere op til fem værker af alle de indstillede værker via et lukket afstemningssite.

I januar præsenteres de fem værker med flest stemmer til et kritikarrangement, hvorefter juryen udpeger den endelige vinder af Årets Arne.

Vinderen offentliggøres ved Arkitektforeningen Københavns nytårskur ultimo januar.

Vindere af Store Arne

2019

LETH & GORI for Elefanthuset.

2018

Entasis for Kanonhuset.

2017

Praksis Arkitekter for Carlsbergfondets forskerboliger.

2016

Falko Arkitekter v/ professor Tage Lyneborg, Høgni T. Hansen og Carl Th. Lyneborg for ny multisal ved Falkonergårdens Gymnasium.

2015

Dissing & Weitling Architecture for Cykelslangen.

2014

BBP Arkitekter ombygning af Trollbeads domicil.

2013

KHR arkitekter og Bisgaard Landskabsarkitekter for Ørestad Skole og Bibliotek.

2012

Københavns Kommune for arbejdet med kommunens friarealer.

2011

Lundgaard og Tranberg Arkitekter for ”Guld/Sort/Grøn Trilogi”, Tietgenkollegiet, Skuespilhuset og SEB Bank.

2010

Dorte Mandrup Arkitekter for restaurering og tilbygning til Munkegårdsskolen.

2009

“Under Opførelse”, skabt af Saskia Peinow, Kristine Sundahl og Kalle Jørgensen.

2008

Brian Mikkelsen for at være hovedkraften bag regeringens arkitekturpolitik.

2007

Norman Foster Architects for forslag til Tivolitårn.

Vindere af Lille Arne

2019

KADK for to udgivelser: “Atlas of the Copenhagens” og “Hjem – Bebyggelser – By – Bolig og velfærd i København”. Begge værker er forskningsresultater fra KADK/Institut for Bygningskunst, By og Landskab.

2018

Lejerbo for at konkretisere deres bygherrestrategi fra 2015 (udformet af Gehl Architects) i 65 almene boliger på Dortheavej (tegnet af BIG)

2017

ArcgencY Arkitekter, Allan Lyth, Tal R, Marianne Tuxen og Lennart Lajboschitz for omdannelsen af Absalon på Vesterbro.

2016

Københavns Kommune for skybrudspolitikken.

2015

Arkitekturfilmfestivalen Copenhagen Architecture Festival x Film.

2014

Arkitekter Uden Grænser for Bogen “Developing Architecture, Learning from Sierra Leone”.

2013

ORT – Open Research Team for Øerne i Ørestad.

2012

Netværket Givrum.nu.

2011

Gottlieb Paludan Arkitekter og Risø-DTU for Green Power Island.

2010

Jan Gehl for sit livsværk.

2009

Ingen uddeling af denne pris.

2008

Holscher Arkitekter for Infill i Stokhusgade.

2007

MAPT Arkitekter.

Cookies

På arkitektforeningen.dk bruger vi cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på arkitektforeningen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere