Akademisk Arkitektforening

Arkitektforeningens årskonference 2012



Arkitektforeningens Årskonference fandt sted på Arkitektskolen Aarhus den 2. november med deltagelse af den norske tegnestue Jensen & Skodvin og Jan Gehl. 

90ernes og 00ernes svimlende budgetter i byggeriet er en saga blot, og tiden dikterer, at såvel offentlige som private organisationer vender og drejer hver en 25øre. Hvor efterlader det arkitekterne? Hvor mange af samfundets problemer kan arkitekterne egentlig løse, og hvad er vores rolle? Hvordan skal Danmark gå foran i en arkitektur, der passer til hverdagen og til virkeligheden? Og hvem skal betale?

Arkitektforeningens årskonference står i politikken og hverdagsarkitekturens tegn. Vi har inviteret markante oplægsholdere, der alle beskæftiger sig med den helt nære arkitektur, nemlig hverdagens.

Hverdagens arkitektur er karakteriseret ved at være mere eller mindre offentlig, den handler om mellemrummene, om funktion og tilgængelighed, og så er den med til at understøtte vores hverdagsliv og velfærd. Det kan fx være veje, pladser, institutioner, parker, parkering - og meget mere.

Blandt oplægsholderne er norske Jensen & Skodvin og Jan Gehl. Derudover vil der blive præsenteret tre problem-cases fra tre steder i Danmark, som publikum får chancen for at komme med konkrete løsningsforslag til.

TV-vært Clement Kjærsgaard var ordstyrer.

Program:

12:30 Indskrivning

13:00 Velkomst af formand for Arkitektforeningen Natalie Mossin

13:10 Arkitekten som problemknuser?
Præsentation af dagens tema af Clement Kjærsgaard

13:20 Jan Gehl og Livet mellem husene

13:50 Q&A modereret af Clement Kjærsgaard

14:00 Case 1: Ansvar

14:10 Case 2: Velfærd

14:20 Opsamling på 1. halvleg af Clement Kjærsgaard

14:30 Pause

14:50 Indledning til 2. halvleg af Clement Kjærsgaard

15:00 Case 3: Kvalitet

15:10 Udfordring til publikum – 3 x 10 min. workshop ud fra de 3 cases:
Hvordan er arkitekten problemknuser?

15:50 Jensen & Skodvin

16:30 Q&A modereret af Clement Kjærsgaard

16:30 Arkitekten som problemknuser! – moderet af Clement Kjærsgaard.
Anbefalinger og konklusioner fra udfordringen bringes i spil i dialog med dagens oplægsholdere.

17:15 Afrunding ved Clement Kjærsgaard

17:30 Tak for i dag med efterfølgende vin og snacks

19:00 Festmiddag

Arkitektforeningen forbeholder sig ret til ændringer i programmet
 

Tid og sted:

Arkitektskolen Aarhus, Auditoriet, Nørreport 22 8000 Aarhus C

Foto: Sinsen Metro Station af Jensen & Skodvin, fotograf Ivan Brodey