Akademisk Arkitektforening

Brev til Erhvervs- og Boligstyrelsen 31. august 2004

Udkast til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne
Hermed fremsendes Akademisk Arkitektforenings kommentarer til det udsendte udkast til nye energibe stemmelser i bygningsreglementerne.

Akademisk Arkitektforening hilser de ændringer i bygningsreglementerne velkommen, som er et resultat af at der med Energi direktivet nu introduceres en helhedsvurdering af bygningers energiforbrug, især ser vi en relevant og inspire rende udfordring for arkitekturen ved at det nu er fastslået at en markant energireduktion i høj grad vil være afhængig af design og formgivning. Oplæggets helhedsorienterede tilgang understreger, at minimeret energiforbrug ikke blot er et spørgsmål om energieffektiv teknologi, men også i høj grad er et spørgsmål om arkitektonisk formgivning.

I Byggepanelets handlingsplan fra 2001 for en bæredygtig byggesektor anbefales det, at det samlede ener giforbrug i nybyggeriet reduceres med 75% inden 2010. Det er vigtigt at sikre at en omlægning fra fossil til anden energi ikke bare bliver ensbetydende med at forbruget bliver det samme, men at der lægges vægt på at der faktisk opnås en reduktion i forbruget.

Det er derfor AAs opfattelse, at de nye energibestemmelser bør være mere ambitiøse, da der allerede nu er eksempler på både nybyggeri og renoveringsprojekter, hvor energiforbruget ligger under den anbefalede ramme. Man bør endvidere opmuntre til at opnå de yderligere besparelser i energiforbruget, som ligger i lavenergiklasserne ved at indføre økonomiske gevinster f.eks. i form af billigere belåning som det gøres i Østrig.

Akademisk Arkitektforening ser med glæde, at den nye energiramme benytter en overordnet helhedsbe tragtning, hvor de arkitektoniske aspekter, f.eks. bygningers udformning og orientering, kommer til at spille en vigtig rolle i en vurdering af det samlede energiforbrug. Endvidere at der opereres med flere kategorier af energiforbrug, hvor en vurdering af bygningers energiramme nu skal omfatte energiforbrug til varmetab, ven tilation, køling, varmt brugsvand og evt. belysning. Energiforbruget til opvarmning udgør ikke mere end ca. 30% af en typisk ny boligs samlede energiforbrug, så det er en fordel, at der nu opereres med flere katego rier af energiforbrug i en vurdering af bygningers samlede energiforbrug.

Det noteres også med glæde at energirammen nu skal vurderes med udgangspunkt i den tilførte primær energi, hvor der anvendes en faktor på 2,5 ved sammenvejning af el med henholdsvis gas, olie og fjern varme. Den foreslåede vægtning afspejler både miljøhensyn til energiforsyning (dvs. forbrug af ikke-ved varende energityper) og udledning (dvs. udledning af drivhusgasser), og det understreger, hvor vigtigt det er, at bygningers elforbrug minimeres.
Det betyder, at incitamenterne til at se anderledes og bredere på energi besparelser styrkes, således at anvendelsen af de el-baserede tekniske løsninger kan reduceres. Der gøres i øvrigt opmærksom på, at i udkastet til Bilag 7 til bygningsreglementet 1995 bør de to første afsnit med overskrifterne hhv Energiforsyningen til ejendommen og Sammenvejning af energiforsyninger præciseres og omformuleres, så vigtigheden af omregningsfaktoren for den tilførte primærenergi understreges.

Ligeledes er det en fordel at velfungerende klimaskærmsløsninger kommer til at spille en vigtig rolle i op fyldelsen af energirammen, hvor u-værdikravene i øvrigt er de samme for både lette og tunge bygningsdele.

Endelig er det fornuftigt, at bygningsreglementet fremover kommer til at omfatte om- og tilbygninger samt større vedligeholdelsesarbejder og ikke alene nybyggeri. AA understreger, at det imidlertid er vigtigt, at op fyldelse af kravene opvejes i forhold til eventuelle arkitektoniske kvaliteter, idet der kan være arkitektoniske, kulturarvsbetingede og byplanmæssige helhedssyn, der kan gøre sig gældende også ved bygningstyper, der ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i 8.3.1., stk. 4.

Akademisk Arkitektforening foreslår
- at der udarbejdes værktøjer, der er operationelle for rådgiverne - det foreslåede beregningsprogram skal være brugbart til vurdering af sammenhængen mellem en bygnings udformning, dens miljøbe lastning og dens pris, og at brugerfladen for programmet skal være let tilgængeligt og af høj kommu nikativ værdi for at sikre at alle parter i byggeriet, både bygherrer, rådgivere og borgere, uden vanskeligheder, kan anvende det. Eksempelvis i form af applikationer, der sammenkæder eksiste rende værktøjer til livscyklusvurdering, beregning af energi forbrug, dagslysniveau, akustik, anlægs økonomi, driftsøkonomi og totaløkonomi med CAD-programmer. Det er ligeledes væsentligt, at disse beregninger kan kommunikeres, så lægmænd kan forstå dem. Det foreslås samtidig at Bygnings reglementet også udmelder rammerne i khttp://www.arkitektforeningen.dk/år, da det er den enhed, som brugere generelt kan forholde sig til.

- at der stilles krav til tætheden, som er af meget stor betydning for varmetabet, og at det skal være obli ga torisk pr. f.eks. den 1. januar 2009, således at det ikke, som anført i kap. 1, 1.4, stk. 5, er noget den enkelte kommunalbestyrelse kan stille krav om, da det vil give for stor tilfældighed og ulighed ud over landet. Det anbefales i øvrigt, at tætheden afprøves, når råhuset er færdigt, men før færdig gørelsen af indvendige over flader m.v., så bygningen relativt let kan tætnes yderligere, hvis det skulle være nødvendigt.

- at der udarbejdes referenceeksempler. AA ser gerne at der udarbejdes en samling der viser eks empler på energiforbrug i forskellige bygninger og på hvordan energiforbruget kan variere i den samme bygning alt efter orientering, indretning, materialevalg m.v.

- at der udarbejdes en eksempelsamling, der strategisk viser, hvordan typiske bygninger kan udfor mes, så de opfylder kravene til den nye energiramme, samt hvordan de nye klasser for lavenergi bygninger kan opfyldes.

- at der indføres endnu en kategori for lavenergi bygninger, nemlig klasse 0 for bygninger, der er energi neu trale. Standardkravene skal ligge inden for det økonomisk mulige, men da der allerede nu findes eksempler på nybyggeri, der har bedre resultater end energiklasse 1 og 2 forekommer det uambitiøst ikke at appellere til sådanne løsninger.

- at der udvikles en energimærkeordning, der er lige så simpel som den ordning, der blev indført for hårde hvidevarer med en klassifikation fra A til E, hvor E efterhånden er udgået, fordi alle producen ter bestræber sig på at ligge i den øverste ende af denne skala.

- at implementeringen af de nye energibestemmelser understøttes af en forsknings-, udviklings- og for mid lingsindsats der tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang, hvor arkitekturen spiller en vigtig rolle i forbindelse med at finde en helhedsorienteret, energioptimeret løsning.

Vi står naturligvis til rådighed med uddybende kommentarer om det skulle ønskes.