Akademisk Arkitektforening

Værdi i MAA-titlen

 


 


*Denne task force er afsluttet


Ordet arkitekt er ikke beskyttet som hverken titel eller funktion i Danmark. Uddannede arkitekter har derfor to muligheder for at signalere høj faglighed til omverden:

Cand.arch
Cand.arch. er den titel, alle får tildelt ved afgang fra en af de to danske arkitektskoler. Titlen er beskyttet og indikerer, at man har taget en kandidatuddannelse ved en anerkendt arkitektskole og kan virke i forhold til det europæiske Arkitektdirektiv. Cand.arch.-titlen angiver derfor alene den uddannelsesmæssige baggrund, men siger ikke i sig selv noget om arkitektens kvalifikationer eller praktiske erfaring.

Arkitekt MAA
Arkitekt MAA betyder Medlem af Akademisk Arkitektforening og er en beskyttet titel. Kun arkitekter (cand.arch´er) uddannet ved anerkendte danske og udenlandske arkitektskoler kan blive medlemmer, og de forpligter sig gennem medlemskabet til at udvikle deres faglighed løbende. Arkitekt MAA er derfor en titel, der både signalerer anerkendt uddannelse, løbende faglig udvikling indenfor et felt og dertil muligheden for godkendt dokumentation af kvalifikationer og praksiserfaring.

Arkitektforeningen og ACE
Via sit medlemskab af den europæiske arkitektforening ACE har Arkitektforeningen tiltrådt et charter i 2001, der forpligter alle medlemsforeninger til at indføre et krav om minimum af efter- og videreuddannelse pr. år for alle medlemmer. Det er denne løbende faglige udvikling, der skal sikre at den europæiske arkitektstand er ajourført med forhold, der påvirker udøvelsen af faget.

CV
Arkitektforeningen har oprettet en CV-skabelon, som det nye medlem udfylder ved indmeldelse. Dette CV skal opdateres løbende som en del af medlemskabet. Til gengæld har medlemmet adgang til fagligt rygstød i form af kurser, karriererådgivning, mentorordning, titelbeskyttelse, dokumentation, netværk og en lang række andre medlemstilbud. Ligesom den enkeltes CV til enhver tid kan bruges enten som officielt stemplet CV eller i egen udgave. Denne individuelle kompetencebank følger medlemmer, uanset skift i karrieren.

Arkitektfagets bredde
Arkitektforeningen anerkender det danske arkitektfags bredde, og tager højde for dette i den enkeltes medlemskab af foreningen. Uanset om karriereønskerne går i retning af bygningsprojektering, forvaltning, planlægning, design, formidling, undervisning eller andet, så er der tilbud og rådgivning til den enkeltes udvikling – blot skal denne udvikling være arkitektfagligt relevant indenfor sit felt.


Kommissorium


Læs task forcens kommissorium



Læs mere om medlemskab af Arkitektforeningen.


 

Kommentarer

Kommentatorens hjemmeside Anonym
fre, 20/04/2012 - 11:19

Er det rigtig forstået at man ikke er i stand til at blive medlem som dipl. ing?

View profile
Lena McNair Leder af `Arkitekternes Efteruddannelse´

MAA

fre, 20/04/2012 - 11:41

Hej
Titlen Dipl.ing. er godkendt som arkitektuddannelse fra fx tekniske universiteter i Tyskland og Østrig i henhold til EU-direktivet om anerkendelse af arkitektuddannelser.
Arkitektforeningen optager ansøgere med en uddannelse fra en af de to arkitektskoler i Danmark eller tilsvarende udenlandske. Hvis du er i tvivl om, om din uddannelse berettiger til medlemskab af Arkitektforeningen, rådgiver jeg dig gerne :
lm@arkitektforeningen.dk

Lena McNair
Leder af MAA Medlemskab