Arkitekturens Dag falder i år mandag den 6. oktober, og Arkitektforeningen inviterer atter jer – arkitekter, tegnestuer, kommuner, foreninger, fonde, kulturinstitutioner m.fl. – til at være med til at fejre arkitekturens mangfoldighed og markere dagen med et arrangement. Årets tema er 'hverdagsliv'.
Katrine Østergaard Bang
Planfaglig konsulent
+45 30 85 90 14
Hver dag er arkitekturens dag, men første mandag i oktober er det officielt Arkitekturens Dag i hele verden – en årlig festdag, hvor interesserede kan opleve og få indblik i aktuelle byudviklingsprojekter, komme helt tæt på smuk arkitektur og blive klogere på arkitekturen og dens betydning for vores liv og fremtid.
Arkitekturens Dag er indstiftet af Den Internationale Arkitektforening, UIA, i 1988 og afholdes hvert år den første mandag i oktober. I Danmark er det Arkitektforeningen, der er tovholder for den årlige begivenhed.
Katrine Østergaard Bang
Planfaglig konsulent
+45 30 85 90 14
Grønningen – Bispeparken af SLA. Foto: Marie Damsgaard
Mere end 120 arrangementer i hele landet. Find et arrangement i nærheden af dig.
Find programmet herI Danmark holder Arkitektforeningen snor i det samlede program, og vi inviterer atter jer – arkitekter, tegnestuer, kommuner, foreninger, fonde, kulturinstitutioner m.fl. – til at være med, fx ved at invitere indenfor til et arrangement.
Dagen er den oplagte anledning til at åbne døre, vise projekter frem, dele ud af viden og oplevelser og skabe samtaler om arkitekturens rolle i vores liv.
Arkitektur er langt mere end ikoniske bygninger – den danner rammen om vores liv. Fra boligen til arbejdspladsen, fra byrummet til fællesskaberne og naturen omkring os. Hverdagslivet angår os alle, og arkitekturen har afgørende betydning for dets kvalitet.
På Arkitekturens Dag viser vi, hvordan arkitekturen understøtter det levede liv. Vi fremhæver de steder, der skaber fællesskab på tværs af generationer, inviterer til leg og bevægelse, giver plads til ro og fordybelse eller bringer os tættere på naturen. I en stadig mere digitaliseret og fremmedgørende verden undersøger vi, hvordan arkitekturen kan hjælpe os til at leve mere forbundet, nærværende og bæredygtigt – og skærper blikket for det særlige i det almindelige.
Vi håber, I vil være med, når vi sammen udforsker, hvordan arkitekturen former vores hverdag, og hvordan vi kan skabe bedre rammer for den i fremtiden. Find inspiration i nedenstående katalog til netop dit event!
Find mere praktisk information og se, hvad andre arrangører har spurgt om. Foto: Arkitekturens Dag i Dansk Arkitektur Center, DAC. Kred: Kontraframe
Vil du have nyt fra Arkitekturens Dag? Så tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende inspiration og information om dagen. Foto Alonso Mayo
For Esbjerg Kommune blev Arkitekturens Dag en krog til at involvere lokale unge i byudviklingen. Læs interview med sekretariatsleder og arkitekt MAA Christina Korsbek Olsen. Foto: Christer Holte
Reiulf Ramstad Arkitekter brugte Arkitekturens Dag som anledning til at invitere indenfor i tegnestuens eget ”lille lokalsamfund” – deres arkitekturværksted – for at undersøge, præsentere og diskutere ‘gode nabokvarterer i baggårde’. Mød arkitekterne Bodil Eiterstraum og Reiulf Ramstad og hør, hvorfor de var med som arrangører sidste år. Foto: Foto: Reiulf Ramstad Arkitekter, Kristian Aalerud.