52 stålrammer

Kangiata Illorsua – Ilulissat Isfjordscenters bærende stålkonstruktion er designet og opført med særlige benspænd, som knytter sig til bygningens geometri og placering.

Kan du give en kort beskrivelse af stålkonstruktionens opbygning?

Den bærende konstruktion udgøres af 52 stålrammer, som står på henholdsvis søjleben og støbte fundamenter i husets ene ende. Hvert tredje modul er understøttet med en stålsøjle, og imellem disse ligger en vandret stringer, som rammerne hviler på. Imellem rammerne er udlagt trapezplader, ligeledes i stål, og selve tagfladen er isoleret med en særlig type isolering, som man kan gå på, da taget er en udsigtsterrasse. Det underste dæk består af en bundramme med udfyldte partier i en let stålopbygning med isolering i hulrum. Herpå trapezplade og gulvopbygning. Bygningen er afstivet i kraft af sin form. Der er opsat vindkryds af stål i begge ender af facaderne, men selve tagkonstruktionens vridning gør faktisk, at vi får afstivninger forærende i forhold til vind. På den ene side en meget kompleks bygning og på den anden side relativt simpel. Der er anvendt ca. 320 tons stål, som er produceret på et dansk stålværk og fragtet med skib fra Aalborg.

Hvilken betydning har transporten haft? 

Leverandøren har sammen med os og ingeniøren detailprojekteret hver eneste samling og hver eneste ramme. De er alle forskellige, men har det tilfælles, at de er udformet på en sådan måde, at de kan pakkes i flatpacks i en container. Alt skulle passe sammen, for det var ikke muligt lige at bestille en ny del pga. den lange transport, som tilmed kun kunne ske bestemte måneder på året pga. vejret. Det er et ekstraordinært designparameter, sammenlignet med hvis man kunne svejse det hele sammen og bare køre det på en lastbil. Rammerne udgøres af stålsøjler med svejsede, momentstive hjørner, som er boltet sammen med stålbjælker på stedet. Søjler og bjælker er boltet sammen til rammer med både synlige boltsamlinger og andre, der er mere skjult i konstruktionen. 

Hvordan påvirker de termiske forhold konstruktionen?

Isfjordscentret befinder sig et sted med nogle temperaturudsving, som betyder, at overgangen fra kold til varm er meget stor. Hele konstruktionen er, mht. de termiske forhold, opbygget af en varm del og to kolde ender, og de adskilles af nogle ganske store dilatationsfuger. De uopvarmede dele af huset er konstrueret sådan, at selve stålrammerne ikke er fikseret til søjlerne. Således kan rammerne stå og bevæge sig vandret, og det skal de kunne pga. en varians i gradtal, som kan gå fra -40 og op til +25-30 grader, når solen står direkte på. Vi har altså at gøre med en udvidelseskoefficient, som er en del voldsommere end den, vi plejer at arbejde med under danske himmelstrøg. Hertil kan den tredelte skive, som taget udgør, på samme vis som rammerne give sig ude i de uisolerede ender af huset. For at beskytte stålet er det malet til en høj korrosionsklasse.

Med hensyn til vindforhold har vi, løbende i projekteringen, undersøgt konstruktionen i en vindtunnel for at få nogle tal, som vi kan dimensionere efter. Vi har også kigget på, hvor sneophobningen særligt sker, for det er væsentligt, at den ikke er for voldsom. Dimensionering og design er naturligvis informeret af den viden, men den præcise udformning af konstruktionens vridning er et arkitektonisk greb, der handler mere om at aflæse landskabet og indpasse bygningen i det og om mulighederne for at kunne gå op på taget. Når vi har hævet konstruktionen delvist op på søjler, skyldes det primært en arkitektonisk respons på læsningen af landskabet, men bunder samtidig i en teknisk tilpasning, som både skal minimere sneophobningen og sikre, at smeltevand kan løbe under huset. 

(artiklen fortsætter nedenfor)