ANNONCE
Arkitekten 06/2024 - Ny arkitektur
Nyt nummer på vej ud til abonnenterne!
Arkitekten 06/2024 fokuserer på ny arkitektur. Vi besøger nye bygninger fra hele landet; fra BIGs nye beton-hovedkvarter i Nordhavn til et flydende, tørt flodleje i Sydhavn – begge i København. Vi bringer også artikler om farverig formalisme i Aarhus og de nye Skovhusene nord for Vejle, hvor boligerne har dobbeltfunktion som støjværn fra en travl motorvej.
Vores serie ‘Hvor går grænsen?’ vender tilbage i sektion 1 med en kritisk diskussion om, hvorhvidt grænsen mellem privat og offentligt er blevet for hermetisk. Derudover bringer vi anmeldelser af to igangværende arkitektudstillinger i Aalborg og København samt en kritisk klumme som reaktion på Arkitektens tidligere udgave, Energi og Arealer (04/2024), der fokuserer på de problemer, som landbrug og kødproduktionen skaber.
I ‘Anneks’ besøger vi udstillingen White Utopia, en kunstinstallation der viser biomaterialer i form af hverdagsobjekter som en sofa, lampe og seng.
Endelig fokuserer vores tekniske sektion på lys – mere specifikt kunstigt og naturligt lys, solpaneler og adaptive konstruktioner til optimering af lys og indeklima i skoler.
Arkitekten 06/2024 udkommer den 9. august 2024.
ANNONCE