ANNONCE
ARKITEKTEN 10/2021 - SMÅ HUSE 1
Årets sidste nummer er på vej ud til abonnenterne!

Redaktionen
I sommer efterlyste vi små huse bygget i Danmark i perioden 2017-2021. Vi modtog mere end 100 projekter, og Arkitekten 10/2021 er første ud af to temanumre, der præsenterer halvdelen af de i alt 23 udvalgte huse. Istandsættelse og nybyggeri, billigt og dyrt, stort og småt – alle kategorier er med, og kontekst, materialitet og detaljering er parametre, der går på tværs. Vi har inviteret parret bag Instagram-kontoen Mesterværker til at rejse rundt i landet og skrive om alle de udvalgte huse.
I første sektion bringer vi flere boganmeldelser bl.a. af den nye kæmpemonografi om Sigurd Lewerentz. Den kritiske klumme handler i dette nummer om, at udbudslovens snærende bånd risikerer at udvande dynamikken og bredden i faget, mens føljetonbidraget om byplanlæggeruddannelsen slår et slag for, at arkitekters rolle er at varetage skønheden og løfte hele samfundet.
Temaet for teknikken er byrum. Arkitektens tekniske redaktør har besøgt Færøerne, og vi bringer en reportage om nye byrum og undersøiske forbindelse, som bl.a. ser nærmere på brugen af asfaltering i et historisk perspektiv, og hvordan en ny bylivsforståelse stiller krav til nye belægningstyper.
Redaktionen
ANNONCE