Arkitekten mener: Indpasning

De tilgængelige visualiseringer af Dorte Mandrups forslag til en ny kontorfløj for Mærsk i Amaliegade viser et stykke glimrende arkitektur.

Det gælder også Henning Larsens meget diskrete kontorhus fra midten af 00erne, som det nye kobles sammen med.

Lige så fint er også Eva og Niels Koppels bygningsanlæg på stedet, indviet i 1980, oprindeligt som Direktorat for Toldvæsenet, og nu planlagt til nedrivning for at gøre plads til den nye kontorfløj.

Faget diskuterer overalt vigtigheden af at bevare og bygge om i stedet for at bygge nyt – både fordi mange ældre bygninger har stor arkitektonisk værdi, men også af hensyn til miljøet.

Hvad angår det eksisterende byggeri i Amaliegade/Toldbodgade, drejer sagen sig om begge dele.

Men det har både bygherren og Københavns Kommune glemt. Og nu synes løbet at være kørt.

Hvor andre af Koppels arbejder af og til ‘faldt hårdt’ i deres omgivelser, er direktoratets kompleks godt indpasset, med et helt hierarki af recesser og proportioner i facadedelen ud mod Amaliegade, som taler pænt, men djærvt med de andre huse i gaden. I øvrigt har bygningen bevaringsværdien SAVE 3.

I arkitektfaget plejer man at sige, at hvis man river noget ned, skal det, der bygges i stedet, helst give mere end det, der forsvandt. Det er der håb om i denne sag: Fra et meget lukket udtryk, som i stuetagen er særligt massivt, til en betydeligt mere åben og inviterende arkitektur i Mandrups udspil, der, trods alt, harmonerer lige så godt, hvis ikke bedre, med omgivelserne.

Det kan man ikke sige om arkitekten Ole Hagens første domicilbygning til Mærsk (den med de blå vinduer) fra slutningen af 1970erne.

Skulle det endelig være, havde man hellere set en helt ny kontorfløj af Mandrup rejse sig på ruinerne af denne åndsforladte og selvstraffende arkitektur.