ANNONCE
Arkitekten mener: Skandalebyggeri ved søerne
Udviklingen af København går hurtigere end nogensinde før - og nu rammer det Søpavillonen.
Et er, at Vilhelm Dahlerups fine skøjteklub, Søpavillonen ved Peblinge Søen i København, aldrig rigtig har fundet et fornuftigt og vedvarende brugsformål. Noget andet er at give en privat investor mulighed for at rive den ned og bygge et 21 etages hotel – og erhvervsbyggeri med restauranter og natklubber i stueetagen.
Jørn Utzon gav i 1980erne et forslag til at bygge en svømmehal på stedet. Det blev, som flere af Utzons andre projekter i Danmark, ikke til noget.
Nu står vi med et helt privatfinansieret projekt tegnet af det det østrigske arkitektfirma Keiner Bräuding & Associates, som fuldstændig bryder med skalalen i området og skæmmer oplevelsen af det gennemgående åbne sø-rum i København.
At dømme ud fra de renderinger som Arkitekten har fået adgang til, er der tale om en både byplanmæssig og arkitektonisk skandale.
Alene udgravningen til fundamentet vil betyde en voldsom belastning af mikrobiologien i søen, således er der formodentlig også tale om en truende miljøkatastrofe.
Bevar Søpavillonen!
ANNONCE