ANNONCE

Dandelion Shelter på Mars. Visualisering: Saga Space Architects

Anne Pind og Martin Keiding

MK Hvad er det, Mars kan?

KS Mars har en atmosfære. Den er meget tynd, ca. 1% af Jordens atmosfæriske tryk, og består primært af kuldioxid. Men du kan stadig udvinde ilt af den kuldioxid og gro planter i den atmosfære, der er. Det ville være stort set umuligt at lave en bæredygtig koloni på Månen, som kan eksistere uden forsyninger fra Jorden, fordi der ikke er en atmosfære eller ressourcer. Men Mars har på langt sigt potentiale til, at man rent faktisk kan leve af regolitten på planeten. Der er vand under regolitten, altså jordoverfladen, men det er is, lidt ligesom permafrost. Hvis du tager en klump af det og varmer det op, så vil du for hver 10 kg jord få én liter vand.

SF Så er tyngdekraften på Mars meget lig Jordens. I hvert fald mere end de øvrige planeter i nærheden. Ét døgn på Mars er tæt på Jordens døgn, det varer omkring 43-45 minutter længere, og Mars’ hældning er næsten den samme som Jordens, hvilket betyder, at der er årstider.

KS På satellitbilleder kan man se skift over årstiderne. F.eks. er der større udledning af gasser i de varme perioder, som kunne være mikrober, der laver nogle bestemte processer, lidt ligesom fotosyntese. Man kan også se, at der er nogle mørke plamager, der skrumper og bliver større. Ligesom når vand trækker sig tilbage og frem. Men man skal jo ned og måle, før man med sikkerhed kan sige, hvad det er.

AP I har tegnet et habitat til de første mennesker, der kommer til Mars. Hvordan gør man det?

KS Udgangspunktet er, at Mars er det mest ekstreme sted, man overhovedet kan bo. Meget mere ekstremt end steder på Jorden. Der er støvstorme, som er globale og dækker hele planeten, så der kun kommer 1% lys ned til overfladen. Det gør også, at der ikke er radiokommunikation. Vores idé er at lave en primitiv struktur, der lyser som et fyrtårn under stormene, så har man altid noget at navigere efter. Støvstormene skaber statisk elektricitet, og det kan bruges som energikilde. Så habitatet oplader under stormen og har derfor alle de her hår, som skaber en større overflade, så vi øger interaktionen mellem støv og habitat.

SF Når vi designer til rummet, så prøver vi at se på de lokale klimatiske omstændigheder, og hvordan vi kan bruge dem som en ressource. Opbygningen af statisk elektricitet er en udfordring for køretøjerne på Mars, fordi de skal aflades. Det er en udfordring for ingeniørerne. Men her vendte vi det om og lavede det til en energikilde. Inspirationen til alt det her kommer fra igloen, som vi kiggede på i forbindelse med vores bachelorstudier på KADK. For os er det det bedste eksempel på, hvordan rumarkitektur burde være. Du tager maksimalt noget værktøj med, og så bruger du de ressourcer, der er omkring dig. Vi fandt så senere ud af, at der er et begreb for det i NASA, som hedder ISRU (In Situ Resource Utilization).

Anne Pind og Martin Keiding

Fakta

Saga Space Architecture blev grundlagt af Karl-Johan Sørensen, stud.arch. MAA og Sebastian Aristotelis Frederiksen, stud.arch. MAA i 2008 med det formål at skabe boliger for fremtidige astronauter. Tegnestuen har siden grundlæggelsen vundet to arkitektkonkurrencer om rumhabitater.

Udgivelse

Interviewet blev udgivet første gang i Arkitekten 01/20.

ANNONCE

Habitatet i Grønland, 100 km syd for Thule. Visualisering: Saga Space Architects

AP Hvordan bliver habitaterne spredt ud over planeten?

KS De bliver sendt fra Jorden i en pakke med 20 stk. i hver. Baseret på Boeings eller Space X’ raketdesign, med en størrelse på seks meter i diameter. Så er ideen, at de bliver spredt ud over planeten som frø – mælkebøttefrø.

MK Hvem samarbejder I med?

SF Vi samarbejder med DTU Space på vores nuværende projekt i Grønland. Efter vores studier på KADK tog vi en uddannelse på International Space University. De har et intensivkursus på ni uger over sommeren. Det er et post-graduate course, hvor folk fra industrien, folk fra NASA, fra JAXA (den japanske rumforskningsorganisation, red.) og ISA (den israelske rumforskningsorganisation, red.) mødes og bliver undervist i alt, der har med rummet at gøre. Vi var på besøg hos ESA (den europæiske rumforskningsorganisation, red.) og så, hvor de bygger satellitterne. Det kickstartede vores netværk.

KS Vi lavede også et projekt, mens vi var der. Et måneprojekt, sponsoreret af NASA og ESA, der handler om, hvordan man får energi på Månen.

SF Vi var der jo som arkitekter, så meget af det, vi lavede, var arkitektarbejde, og så samarbejdede vi med ingeniører og rumadvokater om en case. Sammen med dem prøvede vi at finde ud af, hvad de juridiske udfordringer ville være i at lave en fissionsreaktor på Månen.

MK Hvad er de juridiske udfordringer i rummet? Hvem ejer Månen – og Mars?

SF Det er der ikke nogen, der gør. De fleste nationer, som har ressourcer til at lave et rumprogram, har underskrevet en stor international traktat, Outer Space Treaty, hvor der står, at man ikke må eje et stykke ‘celestial body’, du må ikke bruge det til egen økonomisk vinding etc. Det er meget idealistisk. Man må ikke forhindre nogen i at komme og besøge ens månebase.

SF Lige nu er der meget fokus på Månen, fordi det er der, de næste ture vil gå til – før man rejser videre til Mars.

MK Hvordan kan man overhovedet komme tæt på de forhold?

SF Lige nu er vi i gang med at bygge et månehabitat, som vi skal teste på en ekspedition til arktis i Grønland senere i år. Karl-­Johan og jeg skal tilbringe tre måneder i isolation i efteråret inde i habitatet. Strukturen er en prototype, som vi håber kan videreudvikles til en model, som kan bruges, når vi en dag lander på Månen. I Grønland findes steder, som minder meget om Månen. Der er koldt på Grønland, og du kan ikke være uden for habitatet. Man har en lyssituation, der minder om det konstante sollys på Månens sydpol og et monotont is-landskab, hvor der ikke sker noget, som kan distrahere dig. Den sidste faktor, som gør Grønland ideel, er, at der er totalt isoleret. Vi behøver ikke at simulere en redningsaktion, hvis det skulle gå galt. Så omstændighederne er seriøse.

Snit og plan. Tegninger: Saga Space Architects

MK Hvorfor er det vigtigt?

SF Det er vigtigt for at måle det reelle psykologiske stress, astronauter er udsat for. Det gør det muligt at formgive rammerne mere præcist, som en virksom modeffekt. Habitatet bliver astronauternes eget miniunivers. Det skal give næring, varme og tryghed. Det skal samtidig være hovedkilden til stimuli i en tilværelse af total monotoni, hvor alle inde-klimatiske forhold er mekanisk kontrolleret.

En af de største udfordringer er helt klart, at det skal kunne transporteres meget kompakt, eftersom man er begrænset af størrelsen af den raket, man bliver sendt af sted med. Et månehabitat skal optimalt kunne udvide sig efter landing. I Grønland er vi ligeledes begrænset af transportmuligheder. Inspireret af origami kan vores habitat foldes sammen og passe ind i en container, hvorefter det udvider sig 560% i volumen.

KS De helt ekstreme steder har vi jo forskningsstationer, hvor der bor folk. Det er nærmest som at være på en rumstation et eller andet sted. Der er folk, der bor i ubåde, som der også er blevet lavet studier på. De erfaringer derfra. Også isolationsceller i fængsler, hvor der er en høj selvmordsrate.

MK Ja, men det er jo så ufrivilligt. Hvis man bor på en polarforskerstation, så er man jo en nørd, der er helt vild med det.

KS Ja. Men hvis du ser på Mars, så er det et fængsel.

MK Hvordan kan man få hjemligheden med ud i rummet – hvor meget skal man simulere parcelhuset, som man har forladt.

AP Og hvornår skal man give slip? Som generationerne går, og en anden virkelighed indfinder sig.

SF Carsten Thau siger, at så snart vi ikke har noget pejlemærke som f.eks. en horisontlinje, som man ikke har på en rumstation, så bliver vi skøre.

KS I de russiske rumstationer har de altid haft en lysegrøn tone på undersiden og en beige på toppen. Så man altid har en orientering. Så man ved, om man er på hovedet eller ret op og ned. Ellers tumler man bare rundt.

AP Man får fundet frem til nogle helt elementære menneskelige ting gennem det her arbejde med rumarkitektur.

SF Det er jo det! Det mest elementære i arkitekturen bliver synligt.

Visualisering: Saga Space Architects

Fakta

Saga Space Architecture blev grundlagt af Karl-Johan Sørensen, stud.arch. MAA og Sebastian Aristotelis Frederiksen, stud.arch. MAA i 2008 med det formål at skabe boliger for fremtidige astronauter. Tegnestuen har siden grundlæggelsen vundet to arkitektkonkurrencer om rumhabitater.

Udgivelse

Interviewet blev udgivet første gang i Arkitekten 01/20.