ANNONCE
Arkitekturværksted
Med Arkitektskolen Aarhus’ nye bygning, New Aarch, har Danmark fået sin første arkitektskole bygget til formålet. Et 1:1-værksted for mennesker og arkitektur.
Kristine Annabell Torp
Arkitekt MAA og adjunkt på Det Kongelige Akademi
Efter mere end 50 år i provisoriske rammer er Arkitektskolen Aarhus (AAA) på vej ind i landets første nyopførte arkitektskole, aka New Aarch. Tidspunktet kunne ikke have været bedre, for hvor må det være fantastisk at flytte ind i den nye skolebygning, samtidig med at vaccinestik nummer to er indkasseret. Ud over at være en årelang drøm for AAA er scenen nemlig her sat til alt det, vi har drømt om og længtes efter gennem pandemiens afsondrende faser: masser af spontane, uformelle møder, folk der studerer, arbejder, summer og myldrer sammen, går op og ned ad de samme trapper, lyden, synet og nærværet af andre mennesker, i tillæg hertil alle de værkstedsfaciliteter, et arkitekthjerte kan begære. Glem alt om hjemmekontor og Zoom-møder i fremtidens arkitektskole, det her er et 1:1-værksted for mennesker og arkitektur.
Den spredte campussituation, som skolen i mange år har været underlagt, har næret beslutningen om at samle det hele under ét tag. Det har så omvendt givet en udfordring i forhold til ambitionen om at ville åbne sig mod konteksten og indgå i nære og konkrete relationer med omverdenen. Et for så vidt klassisk dilemma om balancen mellem intern sammenhæng og eksterne relationer, som her er blevet løst på en enkel facon. Seks store betonkerner er lagt ud i et grid i stueplan og indrammet af rumligheder med en mere åben karakter, der med glasfacader, facadegennemtrængende dæk og stedvise ladeporte forbinder skolens indre til uderummet. I næste niveau viger dele af betonkernerne til fordel for to parallelle længer af tegnesale, hvilket gentager sig på niveau to og tre, dog med forskydning. Således nedtrappes bygningens rektangulære volumen for at skabe plads til store fællesterrasser og for at åbne bygningen mod en plads, der ligger i Godsbanens længdeakse. Dertil indsættes bygningen i den østlige akse med Aarhus Congress Center, som peger videre mod Aarhus Rådhus.
Betonkernerne kan aflæses i facaden og giver bygningens indre den rå, fabrikslignende karakter, som understreger vægtningen af det robuste og fleksible, der har været et gennemgående ønske. Nu er det jo ikke en fabrik, men en arkitektskole, og derfor er der kræset maksimalt for detaljerne – også med et pædagogisk sigte: Betonkernerne er insitu-støbt og har derfor en stoflig og varieret fremtoning, og så at sige alle tekniske installationer er synlige og stringent anbragt og hæftet. Her har dialogen mellem arkitekter og håndværkere været tæt.
Kristine Annabell Torp
Arkitekt MAA og adjunkt på Det Kongelige Akademi
Udgivelse
Anmeldelsen blev første gang udgivet i Arkitekten 07/2021
Fakta
NEW AARCH
Exners Plads 7, 8000 Aarhus C
Arkitekt: ADEPT (totalrådgiver)
Øvrige: Vargo Nielsen Palle, Rolvung & Brøndsted Arkitekter, Steensen Varming, Lendager Arktekter
Bygherre: Bygningsstyrelsen
Ingeniør: Tri-Consult
Landskabsarkitekt: ADEPT
Kunstnerisk udsmykning: Lea Porsager
Mediatek: Praksis Arkitekter
Opført: 2021
ANNONCE
Foto: Rasmus Hjortshøj
Foto: Rasmus Hjortshøj
Eksemplificerende læring i tektonik, teknik og stoflighed er ikke de eneste pædagogiske tiltag i bygningen. Hele præmissen om stor fleksibilitet handler ikke blot om en pragmatisk rumlig dynamik, men bygger også på didaktiske overvejelser. New Aarch indeholder en masse uprogrammerede rum, der stilles til rådighed for de studerende, underviserne og tiden. I tillæg findes en masse højloftede værkstedskvadratmeter med plads til mock-ups, rod og eksperimenter, meget passende placeret ud mod pladsen i bygningens sydøstlige side og selvfølgelig med ladeport. Enkelte af skolens aktiviteter har trods alt ikke fået plads i hovedbygningen, og en række småprogrammer, bl.a. et studenterdrevet galleri, er placeret øst for pladsen i hvide containermoduler.
Mock-up-værkstedet er blot ét af de udadvendte programmer i stuen, eftersom grebet med de åbne og sammenbindende rum mellem betonkernerne spejler sig i det programmatiske. Foruden en stor, åben foyer er også mediatek, auditorium og det såkaldte didaktek placeret her. Sidstnævnte betegnelse dækker over et åbent undervisningsrum med loftet dækket af det nyeste IT-hightech-gear, som får de sædvanlige, halvforkølede projektorer til at fremstå som stenalderteknologi. Noget af det samme gør sig gældende i auditoriet, hvor det lydtekniske er i top, men hvor det rumlige måske er en anelse trivielt. Rummene kan dog slås sammen, og ydermere lægges der op til at stille lokalerne til rådighed som et slags fagligt medborgerhus i tråd med ambitionen om at række ud mod samfundet, hvilket understøttes af døre direkte til det fri.
Mediateket er ligeledes åbent for offentligheden. Her viser bygningen allerede sit værd, for både mediatek og didaktek er dyre, markante og vellykkede apteringer, som bygningen med lethed og elegance lægger krop til. En særskilt arkitektkonkurrence blev afholdt om designet af mediateket med udgangspunkt i et reolsystem fra Hack Kampmanns Erhvervsarkiv, som skolen arvede efter en renovering af arkivet (se Arkitekten 06/2021). Som en overgang mellem det rå, højloftede rum i glas og beton og de fine, gamle træreoler består mediateket af et gigantisk, mere eller mindre fritstående treetagers rummøbel i kertotræ, hvis søjler synes at sende en lille hilsen til Inger og Johannes Exners berømte restaurering af Koldinghus. Pladsen uden for mediateket er da også opkaldt efter arkitekterne. Når bøgerne kommer på plads, danner de kernen i et stort og smukt rum, der åbent og gradvist går fra forfinet og skrøbeligt til groft og robust. Her viser bygningen sig fra sin bedste side og giver et fingerpeg om de smukke tableauer, der forhåbentlig kommer til at opstå alle vegne, efterhånden som skolen fyldes. Det er lidt ærgerligt, at solafskærmende vinduer lukker temmelig meget for indsyn til det fine mediatek. Men den slags kompromisløsninger ligger der muligvis også en læring i.
