Baggårdsliv

Genfortolkning

Og i dag går man: Ned ad gågaden Storegade fra M.G. Bindesbølls gamle rådhus, indtil du kommer til Fort Indian, i daglig tale Fortet, en klassisk bodega i westernstil med vognhjul og tønder i træ foran. Lige overfor fører en port ind til Thisted Antikvariat. Og her finder man Passagen. Den udgøres af de fire byrum, som i udformning og materialevalg netop tager udgangspunkt i både det specifikke steds særlige kvalitet og karakter, men også i Thisteds særegenhed. Det er disse, byens centrale dele, præget af disse mange baggårde og haver, som engang vrimlede af liv og småerhverv, samt relationen til fjorden, som nu fejres i denne omskabelse af et særligt miljø. Formålet har været at bevare og genfortolke en af købstadens endnu eksisterende passager, både for at sikre baggårdsmiljøet som et særligt karakteristisk træk ved Thisted og markere det oprindelige forløb af et vigtigt vandløb i byen, men også for helt konkret at forbinde forskellige steder i byen – havnen, gågaden og de bagvedliggende gader.

En anden intention var at tilbyde byens brugere nye, mere upåagtede typer rum og bygninger, som kan danne ramme om aktiviteter i byen og på den måde styrke og understøtte de centrale byområders handels- og kulturliv. Inden projektet blev fysisk igangsat, var der iværksat en forundersøgelse, som skulle afdække stedets og konceptets potentialer – ikke mindst af forretningsmæssig karakter. En aktøranalyse med fokusgruppeinterviews, hackathon og workshops sikrede, at der var grundlag for, at projektet kunne understøtte og blive en del af byens eksisterende liv og desuden danne grundlag for en arkitektkonkurrence.

I porten udstiller antikvariatet deres varer – selvbetjening døgnet rundt – MobilePay: 3 bøger for kr. 25. Og så er der ellers serveret baggårdsmiljø. Uprætentiøse små bygninger i alle former og farver omgiver gårdrummene – der har næppe været arkitekter involveret her. Og så kommer man til Smedjen. Der er tale om en genopførelse af det smedeværksted, det eneste bevarede i byen, som lå netop på dette sted. Dele af den gamle smedje er bevaret. Den markante skorsten udgør et pejlemærke synligt rundt om i området, og essen er et samlingspunkt for aktiviteter. Der er tale om en utraditionel mellemting mellem bygning og byrum. Den oprindelige bygning er delvist bevaret og genopført, men også omdannet til en enkel struktur – et overdækket byrum – kun bestående af de oprindelige vægge i rå gul tegl og en ny tagkonstruktion i glas og sort stål. Man kan booke Smedjen til egne aktiviteter, og desuden er der en lokal forening omkring Smedjen, som arrangerer fællesmiddage, loppemarked mv. De omkringliggende byrum, Baggården, Kunstlegepladsen og Haven, byder på muligheder for leg, koncerter, marked, foredrag, udstillinger og meget andet. Overfor finder man Smedens Hus, som er den gamle privatbolig, også opført i gule tegl, der støder op til Haven. Bygningen består af et fællesrum på ca. 50 kvm og en mindre hems. Her kan der afholdes indendørs arrangementer, møder, koncerter m.m. Man lægger mærke til belægningerne. Som en refleksion af de uens bygninger er der tale om en mosaik af forskellige overflader. Byrum er defineret og samtidig bundet sammen af belægningerne i stenpikning, stenmel og travertin – som også er benyttet til trappetrin og ramper.

Teksten fortsætter

Nej til det lækre

I arkitektfaget har der altid været en inklination mod den arkitektfrie arkitektur – en romantisk higen mod det ærlige udtryk fra folkedybet. Et forsøg på at opdyrke ‘demokratisk’ design. Og ikke mindst i de senere år ses det selvgroede og ‘tilfældige’ i mange byrumsprojekter. Et opgør med rette vinkler, opstammede træer og formelle akser. Der er fokus på byliv, tryghed, gode opholdsmuligheder og uhøjtidelighed. Byrumsinventaret kanter sig omkring de åbne pladser, lyset er i mange farver, og beplantningen er ‘naturlig’ med høje græsser og krogede træer, kasseret af planteskolen. Noget af inspirationen kommer sikkert fra de mange midlertidighedsprojekter, som vi kender fra byomdannelsesområderne – Godsbanen i Aarhus, Carlsberg i København, Platform4 i Aalborg osv. Her anvendes eksisterende bygninger og strukturer i tidsbegrænsede projekter, som tager udgangspunkt i det, der er på stedet. Det skal ikke nødvendigvis se ud af alverden – det uhøjtidelige er i fokus, og der er en klar bevidsthed om, at projektet lever på lånt tid. De mange inddragelsesprojekter er efterhånden blevet en selvstændig niche for mange tegnestuer og har introduceret en tilgang beslægtet med participatorisk design, hvor brugeren drages tæt ind i selve processen, som det er kendt fra softwareindustrien.

Tendensen tager i høj grad udgangspunkt i en høj grad af sensibilitet over for den mere upåagtede kulturarv – netop som vi ser den i Thisteds baggårdsmiljøer. Både i de urbane elementer, som der drages nytte af, men også i det uprætentiøse materialevalg og designet, som indlever sig i netop det givne steds karakteristika.

I Københavns Kommunes ‘Byens Sjæl’-kampagne, som blev afviklet i 2022, har man inviteret byens borgere til at komme med bud på de bygninger eller elementer i byen, de – lidt højstemt – opfatter som bærere af byens sjæl. Man noterer sig også her talrige anonyme og nedslidte bygninger – nærmest flere end antallet af prestigefyldte, nyopførte projekter.

Også i diskussionen om, hvordan vi får gjort byggeriet mere bæredygtigt, er en væsentlig bestræbelse at bevare så meget som muligt af den eksisterende bygningsmasse, uagtet at den ikke nødvendigvis besidder de højeste arkitektoniske kvaliteter.

De unge arkitekter Hahn Lavsen, som har slået sig ned i den lille by Agger tæt på Vesterhavet ikke langt fra Thisted, viser i deres arbejde med bevaring af et gammelt fiskerhus i byen en lignende opfattelse. I en lille film bragt for nylig på Arkitektforeningens hjemmeside udtaler de: “Man tror, at arkitektur handler om at tillægge noget ekstra, noget lidt lækkert til byggeriet. Og det er slet ikke det, der optager arkitekter. Det der med luksus, det interesserer os ikke en skid … det er nogle dybere problematikker, vi gerne vil have lov til at komme med et bud på at løse.”

Altså et nej til det lækre og luksuriøse – et ja til det selvgroede, stedsspecifikke og enkle.

Passagen i Thisted er et fornemt bud i tiden på dette.