ANNONCE

Fotografi af Kleins industriudstillingsbygning ved Rådhuspladsen, opført i 1872, nedrevet i 1977. Foto fra bogen.

Christoffer Thorborg

Arkitekt MAA, ph.d. og lektor ved Arkitektskolen Aarhus.

I 1908, kun et par år før sin død, indleverede den danske arkitekt, professor Vilhelm Klein (1835-1913), tre manuskripter til Det Kgl. Bibliotek, vel vidende at deres delikate karakteristik af samtidens arkitektmiljø ikke var for sarte sjæle. I over hundrede år har disse utidige partsindlæg for husfredens skyld ligget dulgt for alle andre end den snævre skare af historikere, der har måttet kende dem. Nu foreligger de i samlet form i en ny udgivelse fra Arkitektens Forlag og giver dermed en bredere læserskare et eminent indblik i perioden. Bogen, der er skrevet og redigeret af Mette Lund Jørgensen og Peter Thule Kristensen, er af en type, jeg på dansk grund ikke mindes at have set siden Bek & Oxvigs Rumanalyser fra 1997, nemlig en udgivelse af arkitekturhistoriske kildeskrifter med en solid forskningsbaseret afhandling som rammesættende introduktion. Som sådan synes bogen at kunne have hentet sit forlæg i den højt estimerede udgivelsesserie Text & Documents fra The Getty Center Publication Programs. Alligevel adskiller bogen sig noget fra dette forlæg ved at være tilrettelagt som en appellerende kaffebordsbog med adskillige smukke arkivalske illustrationer og et smart layout. Idet jeg senere vil vende tilbage til dette forhold, skal jeg her blot indledningsvis tilkendegive, at der er tale om en både vigtig og herlig udgivelse, der bidrager til den rehabilitering og nuancering af historicismen, som i de forgangne årtier har pågået i det internationale forskningsmiljø.

“Jeg staar ved hvert Ord der er skrevet”

I sit følgebrev til Det Kgl. Bibliotek motiverer Klein sine manuskripters betydning for “Tidshistorien” i det forhold, at “de er usminkede”. Usminkede? – Jo tak! Klein var sandelig ikke ked af det. Han var bevidst om, at hvad han skrev “vilde forarge de mange ‘pæne’ Mennesker, der kunde finde sig i Alt, endog Slyngelstreger, men ikke i en usleben Form”. Således spænder hans Architektportraiter fra impressionistiske stemningsskildringer af kollegernes habitus til potentielt stærkt injurierende udskamninger af samme. Ferdinand Meldahl beskrives eksempelvis som en forfængelig hipster netop hjemvendt fra Paris, komplet med moustache a la Napoleon III; vi lærer, at han banker sine børn “med en Ridepidsk paa den raaeste Maade”, og hans “Dygtighed” var i øvrigt ikke andet en “Humbug af første Klasse”. Kleins skrifter er sine steder ganske vidunderlig og fascinerende læsning. De synes drevet af lige dele fandenivoldsk ildhu og ressentiment, udfoldet i en perfid, tør ironisk humor. Samtidig fornemmer man et næsten Nietzscheansk forsøg på at filosofere med hammeren, dvs. at banke løs på enhver etableret sandhed for at afsløre den som hul.

Klein vidste godt, at eftertiden ville læse hans udfald som et udtryk for et personligt ressentiment. “Jeg kender hele Ramsen [sic] (…)”, skriver han, “Men jeg ved ogsaa, at når man skal stille til Klø, nytter det hverken at tude eller gøre Indvendinger: man skal tilstaa alt og tage hvad der følger paa; bagefter kan man le eller græde (…) Altsaa: jeg er forfængelig; – tilstaaet. (…) Jeg er ondskabsfuld og skadefro – ogsaa det er indrømmet. (…) Dermed lægger jeg mit Hoved paa blokken.”

Men Kleins skrifter er også mere end den karske og komiske samtidskritik, der uundgåeligt påkalder sig læserens spontane opmærksomhed. Af Jørgensens indledning fremgår det, at Klein “så sig selv som et sandhedsvidne”, og eksempelvis hans Blade af Vrøvlets Historie skal “ses som både korrektiv og supplement til Meldahls og Johansens akademihistorie.”

Christoffer Thorborg

Arkitekt MAA, ph.d. og lektor ved Arkitektskolen Aarhus.

Klein

Arkitektens Forlag, 2019
Forfattere: Mette Lund Jørgensen
og Peter Thule Kristensen
Grafisk tilrettelæggelse:
Studio Atlant

Udgivelse

Anmeldelsen blev udgivet i Arkitekten 08/2019.

ANNONCE

Portræt af Vilhelm Klein. Under fotoet har han selv skrevet: “Da jeg ordnede mine Sager til Afreise, kom dette Billede tilfældigvis til at ligge ved denne Bog. Det slog mig, at begge Dele havde samme Karakter, en passende grad af Gnavenhed. Jeg hæftede dem derfor sammen. V. Klein”. Tekst og foto fra bogen.

Nyt lys på Klein og hans tid

Bogens forskningsmæssige tyngde ligger i Mette Lund Jørgensens introduktion “Bag Koulisserne”. Afsnittet, der er en selvstændig, grundig afhandling om Klein på små 120 sider, tegner et portræt af denne som forfatter, stilhistoriker, kritiker, arkitekt, æstetisk filosof og kunstindustriforkæmper. Der er tale om saglig, humanvidenskabelig forskning baseret på originale primærkilder og med respekt for dette håndværks mange dyder. Teksten er et velskrevet, informativt og originalt bidrag til forståelsen af Klein og hans tid.

Af forskningsmæssige bidrag har Peter Thule Kristensen yderligere forsynet bogen med et interessant efterskrift, der søger at rammesætte arkitekternes historiebrug gennem historien selv ved et diakront snit i arkitekturhistorien fra renæssancen og frem til vor tid. Det er et relevant og spændende ærinde, der dog måske lader lidt tilbage at ønske, da et sådan historisk spænd næppe lader sig behandle fyldestgørende på de godt 20 sider, teksten fylder. Således står Kristensens efterskrift måske nærmere som en ouverture til en større afhandling eller disputats, som man kunne ønske sig, at nogen en dag ville give sig i kast med at affatte. Det ændrer dog ikke ved efterskriftets læseværdighed, og hvad originalitetskriterier angår, er Kristensen måske skarpest i sin påpegning af historiebrugen hos visse nutidige tegnestuer som Caruso St John o.a., idet han her får aktualiseret arkitekturhistoriens nytte.

Et gutenbersk fabeldyr

Det turde være enhver anmelders pligt at fokusere på indholdet, men i nærværende tilfælde er det alligevel på sin plads afslutningsvis at lade et par ord falde om formen, da den ikke kun påkalder sig en uundgåelig opmærksomhed, men også har ikke så lidt at sige om resultatet. Da jeg ikke er grafiker, vil jeg nødigt vurdere det grafiske håndværk, som helt sikkert efter sine standarder er meget højt; hvad jeg dog hæfter mig ved, er bogens tilsyneladende identitetskonflikt mellem appellerende kaffebordsbog og saglig akademisk udgivelse. Om det også i grafisk henseende ganske sammensatte udtryk er et forsøg på at tematisere en eklekticisme givet netop bogens tema, historicismen, skal jeg ikke kunne sige; men hvorom alting er, må man dog erkende, at bogen alligevel gør noget ganske originalt, planlagt eller ej. For det righoldige dokumentationsmateriale af historiske fotografier og originalt tegningsmateriale fra Kleins hånd lader som kuraterede arkivalier slut-1800-tallet træde frem i fuld relief og opnår derved sin akademiske berettigelse hinsides enhver uberettiget anklage om forfængelig æstetik. Sammensætningen af dette med Kleins impressionistiske skildringer af samtidens arkitektstand bevirker, at man som læser opnår et virkningsfuldt førstepersonsperspektivisk indblik i slut-1800-tallets danske arkitektmiljø. Man fornemmer uundgåeligt periodens historicitet og det forgangnes både fremmedhed og nærvær. Jeg mindes ikke at have set en bog med den virkning før, og således er resultatet ganske vellykket, omend bogen står for mig som lidt af et gådefuldt gutenbersk fabeldyr, sammensat af velkendte, men disparate elementer.

En glædelig udgivelse

Det glæder mig, at man udgiver sådan en bog. Klein er en vigtig udgivelse. Kleins skrifter, der nu er bragt frem for en bredere læserskare, nuancerer og styrker vores forståelse af dansk arkitektur i slut-1800-tallet, og med udgivelsen befordres den arkitekturhistoriske forskning i perioden. Ydermere tegner den grundige forskningsbaserede indledning et portræt af Klein. Og skulle man tro, at der var tale om en tør og kedelig bog, da tager man fejl.