Blanding kan bygges

Blandede ejerformer og funktioner 

Ifau og Heide & von Beckeraths nye boligbyggeri IBeB forsøger under de gældende omstændigheder at lave noget anderledes med positivt fortegn. IBeB – Integriertes Bauprojekt am ehemaligen Blumengroßmarkt (Integreret Byggeprojekt ved det tidligere Blomsterstormarked) er en typologisk og socialt original bygning, som er opstået hinsides kommercielle interesser. Bygningen involverer forskellige økonomier og et komplekst program, som kombinerer boliger og kreativt arbejde.

IBeB befinder sig i Kreuzberg på grænsen til Mitte. Kvarteret er præget af bolighøjhuse fra efterkrigstiden og bygninger opført i forbindelse med den Internationale Byggeudstilling 1984/87. På grund af den attraktive centrale placering tæt på Friedrichstraße er nabolaget truet af gentrificering. Kommunen tildelte derfor grunden, ikke til højestbydende, men til det projekt, der havde den bedste løsning mht. integration af billige boliger og blandede funktioner. IBeB’s boliger og atelierer tilhører dels private ejere, dels Selbstbaugenossenschaft Berlin, et non-profit selvorganiseret kooperativt selskab, mens en del af boligerne ejes af en forening for døve og bebos af handicappede. Salget af ejerlejligheder til markedspris medfinansierer det kooperative selskabs atelierer og boliger. De forskellige ejerformer er spredt over hele komplekset.

IBeB er et byggegruppeprojekt, som blev initieret af Selbstbaugenossenschaft Berlin og tegnestuerne ifau og Heide & von Beckerath. Byggegrupper er private bygherrefællesskaber, som sammen udvikler et etageboligbyggeri, de selv flytter ind i. Byggegrupper har været en vigtig model for selvorganiseret deltagelse i byudviklingen i Berlin siden 00erne. Fordi der ikke er nogen developere involveret, som vil profitere på bygningen, investeres pengene typisk i højere rumlig kvalitet. Det har resulteret i det arkitektonisk mest innovative, der er sket i boligbyggeriet i Berlin i denne periode.

Opbrudt Unité d’Habitation

Udefra fremstår bygning med sin ædle, keramiske brune facade nedtonet og tilbageholdende. Indeni åbner der sig en frapperende, heterogen struktur af trapper, gange og rum. IBeB har fire etager med 87 lejligheder. Der er 17 atelierer og tre butikker, resten er boliger. Alle lejligheder har forskellige størrelser og fleksible grundplaner. Fra gaden er der direkte adgang til erhverv, 1. sal har altangang, på 2., 3. og 4. sal går gangene midt igennem bygningen som i Le Corbusiers Unité d’Habitation, mens der til penthouselejlighederne på toppen er adgang over taget. Rundt om den fælles infrastruktur lægger lejlighederne sig med en blanding af boligtypologier. Husets rum forgrener sig med små boliger, store boliger, lejligheder i flere planer, boliger syd eller nord for gangene samt boliger, som går gennem bygningen med vinduer til begge sider.

Levende hus

I en omfattende, kollektiv dialogproces har arkitekterne fra ifau inddraget de fremtidige brugere i at definere forskellige udbygningsstandarder samt udformningen af fællesrum. Med 23 meters dybde udnytter bygningens volumen den maksimale bebyggelsesprocent. Fem indre lysgårde forsøger at råde bod på mørket i bygningsdybets midte. Som en kontrast til opgangenes og de lange ganges rå industrikarakter er de iscenesat som æstetiske haver med småsten og grønt og danner indbydende små pladser med siddemuligheder. Pladserne underinddeler den store bygningskrop og genfortolker korridoren som et fællesrum, hvor man kan mødes og opholde sig. Taghaven med terrasse, opholdsnicher og kæmpe sandkasse tilbyder ligeledes rum for fællesskabet med mange tænkelige funktioner. Stueetagens cykelhandler, café og atelierer med dobbelt højde er fyldt med aktivitet og bidrager til livet på pladsen.

Vision for almenvellet

Mens byggegrupper gennem det seneste årti har ført til Berlins mest interessante nye boligarkitektur, er der nu stilstand for denne model. Som en sidste boligvisionær bastion er IBeB således en kulmination på en innovativ udvikling. Efter godt to årtiers økonomisk stagnation er der nu vækst i Berlin, byen har 40.000 tilflyttere om året, og situationen skriger på boliger. Fra en tid, hvor der næsten ikke blev bygget, oplever hovedstaden nu et vendepunkt i boligudviklingen med stor konkurrence om byggegrunde. Senatet forbereder en række store byggeprojekter i forstadsområderne og har pålagt de kommunale boligselskaber at bygge 6000 boliger om året. Spørgsmålet om, hvordan flest muligt boliger kan realiseres hurtigst og billigst muligt, skal dermed besvares af en underbemandet administration, en uforberedt almen boligsektor, som ikke har bygget noget nyt siden 1990, og et profitorienteret privat ejendomsmarked. Der er ingen overordnet byplanlægningsvision, og der mangler mekanismer, som kan sikre en blandet by. For arkitekterne handler det i denne kontekst mest om at undgå tidligere fejl og lave et godt håndværk, der balancerer mellem det givne program, individuelle boligbehov og det offentlige rum.

Byggegruppernes manifestation af den arkitektoniske mangfoldighed, dialogen med fremtidige brugere kan føre til, har påvirket faget, men desværre i mindre grad forvaltningen. IBeB’s fra starten fastlagte hybridisering af ejerformer og funktioner løser nogle af de problemer, vi står overfor nu. Dermed formulerer projektet en vision for almenvellet, som fortjener større genklang end den, vi ser.