ANNONCE

Haarlemmer Houttuinen Housing, Amsterdam, arkitekt Herman Hertzberger, 1987. Foto: Herman Hertzberger (fra bogen)
Anmeldelse af

Det udtalte mål med bogen Age-Inclusive Public Space er at få politikere, bygherrer, arkitekter og andre, der har indflydelse på formgivning af pladser, parker og andre fælles offentlige rum/arealer til også at tænke på at inddrage samfundets gamle i planlægningen. Det er der mange grunde til, og der er mange hensyn som skal tages, hvilket fremgår af bogen. Allerede i 1949 skrev Lewis Mumford: “Byplanlæggere har endnu ikke erkendt deres opgaves karakter i dens fulde omfang: tilvejebringelse af omgivelser, der passer til alle aldre og livsformer fra spædbørn til oldinge.”

Megen viden foreligger, men det er en forsømt opgave at varetage de over 80-åriges mulighed for, ligesom tilfældet er for børn, unge og midaldrende, at udfolde sig og ‘lege’ efter lyst og evne i offentlige rum i parker, på pladser og andre opholdsarealer og potentielle mødesteder i byen. 

Bogens redaktører er to yngre arkitekter. De har studeret emnet mangesidigt, både i teori og praksis, er selv praktiserende og har stået for interessante projekter i Danmark. Nu er de så ‘advokater’ for væsentlige krav til fremtidige renoveringer og for forslag til udformningen af nye løsninger på byers tilbud til de ældste borgere. 

Bogen er ikke en manual, men en vej til aktuel viden, som kan blive et solidt fundament for program, formgivning og realisering af løsninger, som imødekommer de ældres behov bedre end de foreliggende. Inspireret af forskning er hensigten at vise, hvilken betydning det vil være for inklusion, at man blander generationerne. Håbet er at opnå større forståelse hos alle parter, når de mødes i det neutrale fællesrum ude i byen. Med henblik på denne idé vil det være rigtigt, siger bogen, at inddrage repræsentanter for alle grupper i planlægningsarbejdet og på den måde foregribe evt. problemer – i hvert fald fysiske. Opgaven ligger der, og den vokser støt med meget stor vækst i de ældste aldersgrupper i de kommende år. Den overordnede og generelle opgave i bogen er at undersøge de principielle spørgsmål, ‘hvor og hvordan rumlige forhold har indflydelse på ældre menneskers liv i byer.’

Anmeldelse af

Fakta

Age-Inclusive Public Space
Hatje Cantz, 2020
Redaktion: Kristian Ly Serena og Dominique Hauderowicz
Grafisk tilrettelæggelse:
Studio Atlant og Alexis Mark
Med tekster af: Peter Buchanan, Martin Gak, Herman Hertzberger, Caroline Holland, Susanne Iwarsson, Masashi Kajita, Eric Klinenberg, Debora Lombardi, Rianne van Melik, Karen Pallesgaard Munk, Sheila Peace, Roos Pijpers, Jon Dag Rasmussen, Kjeld Slot, Agneta Ståhl, Christine E. Swane, Leng Leng Thang, Jens Troelsen og Joachim Wiewiura

Udgivelse

Anmeldelsen blev udgivet første gang i Arkitekten 08/2020.

ANNONCE

Om aldersbetingede forandringer. Opslag fra bogen.

Konsekvensen af den single-tilværelse, som mange må acceptere, ikke mindst de plus-80-årige, hvis partner er død, er i mange tilfælde ensomhed og tab af livslyst. Samme gruppe har også ofte reduceret mobilitet, bl.a. grundet uforskyldte fald og trafikale ulykker. Det hæmmer deltagelse i arrangementer ude i byen. Kendsgerningerne medfører imidlertid, trods positive reaktioner i form af løfter, ikke tilstrækkeligt mange lettilgængelige mødesteder. Der arbejdes mere på at tilfredsstille børns behov for lege- og boldpladser i byernes parker end på at finde et hjørne til de gamle. Og dette sker, mens fødselstallet ventes at falde. Der er dog tilsyneladende konsensus, læser man, om at problemerne må underkastes en mere helhedsbetonet behandling, hvor også psykosociale forhold indgår.

Det kan rummes i sætningen: “Det er ikke nok, at man er ‘velkommen’, man skal også være ‘ventet’, før man kommer ud til et mødested”. I bogen vises billeder fra en række charmerende, originale og succesrige eksempler på mødesteder.

Plaza Nicaragua, Barcelona, Spanien, arkitekt Flores y Prats, 2005. Opslag fra bogen.

“God plads på reposer i trapper kan inspirere til andre funktioner end trappe­reposens hovedfunktion. F.eks. en lille udveksling af meninger, mens man hviler sig siddende på det brede trappetrin. Den person, som måske var alene, vil ikke længere føle sig ensom! ”

Karen Zahle

Disse eksempler er hentet fra bl.a. byerne: New York, Tokyo, London, Berlin, Amsterdam, Barcelona, Istanbul, Basel, Genève, Singapore, Aarhus og København. Det store materiale, som er spredt i bogen, er velbeskrevet, bl.a. af antropologer. Enkelte arkitekter får også ordet. Særlig relevant forekommer mig et interview med den verdensberømte arkitekt Herman Hertzberger (1932-). Denne bogs emne er nemlig beslægtet med et centralt tema i Hertzbergers arkitekturproduktion. Den omfatter mellemstore opgaver i form af alment boligbyggeri, plejehjem og skoler. Som elev af den ligeledes hollandske arkitekt Aldo van Eyck (1918-99), der selv har skabt i hundredvis af legepladser og mødesteder i Amsterdam, evner Hertzberger at designe sine projekter, så man slet ikke kan undgå ‘mødet’. Det gælder plads i bygninger og parker, som ‘inviterer’ til at tage sig tid til at sætte sig ned og snakke sammen. God plads på reposer i trapper kan inspirere til andre funktioner end trappe­reposens hovedfunktion. F.eks. en lille udveksling af meninger, mens man hviler sig siddende på det brede trappetrin. Den person, som måske var alene, vil ikke længere føle sig ensom! 

Hvert af de fem hovedafsnit indledes med en introduktion, hvor redaktørerne karakteriserer de følgende indlæg og begrunder dispositionen. Det medvirker til klarhed, at redaktionens bidrag, som er omfattende, bringes i en skrifttype uden serif, og de øvrige tekster trykkes i en skrift med serif. Herved kan talrige signaturer udelades.

Der redegøres i bogens introduktion for, hvordan man har forholdt sig til alderdom i nyere tid. Tyngden ligger i de 20 tekster af forfattere fra humanistiske og naturvidenskabelige fakulteter. Det er forholdsvis korte, men fyldige resultater af deres forskning. Næsten alle har en ph.d. bag sig! En interessant del af bogen er eksempler på mødesteder, især gode, ikke alene for de over 80-årige, men også for flere generationer. De er dokumenteret med fotos, tegninger og gode tekster. Også mere filosofiske betragtninger findes. Disse erfaringer vil forhåbentlig inspirere den store mangfoldige målgruppe, som bogen er tiltænkt.