ANNONCE
Boganmeldelse: Arkitekturbegrebernes hjørnesten
“Over den blanke arkitrav i det doriske tempels entablement løber en taenia, hvorpå regulaer, der er udsmykket med små guttae, hænger under frisefeltets triglyffer.” Fleischers Arkitekturleksikon er uundværligt.
Frederik Braüner
Arkitekt og ph.d.-studerende ved University of California, Berkeley.
I foråret 2021 begyndte en forventningens glæde at brede sig på diverse Facebook-grupper for tidligere og nuværende kunsthistoriestuderende. Rygter om den kommende anden udgave af Fleischers Arkitekturleksikon blev fejret med festlige emojier, hjerter og likes. Bogen er nu udkommet, og fejringen var ikke ubegrundet. Det omfattende opslagsværk er et terminologisk fundament for dem, der ønsker at begå sig akademisk i arkitekturhistorie og -teori.
En opslugende encyklopædi
Bogen er opbygget som en klassisk encyklopædi, magen til leksikonets første udgave, og indeholder alt fra bygningsudtryk, -dekorationer og -materialer til forskellige skoler, bevægelser og stilarter. Indholdet er opsat alfabetisk, og hvert begrebs afsnit består af op til fire underafsnit; en definition, oversættelser til engelsk, tysk og fransk, en historisk og teknisk redegørelse samt et eller flere eksempler på konkrete bygningsværker, hvori det givne begreb er anvendt eller kommer til udtryk. Nogle opslag består blot af få linjer, ofte ved bygningselementer såsom extrados eller skotia, hvorimod andre afsnit bliver til længere artikler, især i gennemgangen af forskellige stilperioder såsom postmodernisme eller rokoko. Selve stilbegrebet diskuteres ligeledes i forordet som værende pædagogiske konstruktioner snarere end videnskabeligt definerbare perioder.
I afsnittene krydsrefereres der løbende til andre begreber i opslagsværket, hvilket gør bogen til et fantastisk opslugende encyklopædi-hul, hvor man kan falde fra den ene oplysende fortælling til den næste. Således kan man f.eks. bevæge sig fra den nye tekst om globalisering til bæredygtig arkitektur til organisk arkitektur til tektonik til Teppichwand til karolingisk arkitektur til stokværk osv. En begrebsrække, der pludselig spænder over hundredevis af sider, år, materialer, overbevisninger og fortællinger.
Udvalgte begreber illustreres løbende med både fotografier, tegninger og diagrammer, hvor der i den nye udgave er kommet flere fotos til. Man kunne have ønsket, at hvert afsnit havde en lille illustration, men det ville naturligvis have gjort det allerede mere end 500 sider lange opslagsværk enormt. Tegningerne, såsom de fine plantegninger af Hagia Sophia eller Caracallas Termer samt den diagrammatiske oversigt over forskellige kapitæler, er en gave til læseren i formidlingen af de mange indviklede begreber. Desværre er nogle af bogens fotografier skævt beskåret og ikke rettet op, men alle tegningerne er af samme høje kvalitet hele vejen igennem. Bogen afsluttes med en liste over litteraturhenvisninger, bygningsværker og personer nævnt i opslagsværket, samt en dansk-engelsk/engelsk-dansk ordliste, som især synes brugbar i vores stadig mere internationale fag.
Frederik Braüner
Arkitekt og ph.d.-studerende ved University of California, Berkeley.
Fakta
Fleischers Arkitekturleksikon, 2. udgave
Bogværket, 2021
Forfatter: Jens Fleischer
Illustrationer: Birgitte Lerche
Udgivelse
Boganmeldelsen er første gang udgivet i Arkitekten 06/2021.
ANNONCE
“Arkitektur og rum kan være svært at sprogliggøre, men begreberne i opslagsværket kan definere en fælles grammatik, der gør det muligt for os deskriptivt, teoretisk og æstetisk at tale om arkitektur, også på tværs af generationer. ”
En digital fremtid
Bogen som fysisk værk har klare fordele. Man har mulighed for at indsætte små farverige post-it-notes ved specielle og brugbare begreber samt skrive kommentarer i marginerne ved de længere artikler. Men hvis man skulle udvikle formatet, ville en digital udgave være et både effektivt og let tilgængeligt værktøj, som man i stigende grad ser med både ordbøger og andre opslagsværker. Hvis en søgemaskine kunne udbrede den enorme viden, bogen i dag rummer, ville det være en stor gevinst for arkitektfaget.
Over den blanke arkitrav i det doriske tempels entablement løber en taenia, hvorpå regulaer, der er udsmykket med små guttae, hænger under frisefeltets triglyffer. Og skifterne i et klassisk krydsforbandt består skiftevis af bindere og løbere, hvilket kan benyttes i en vælsk gavl med volutter i hjørnerne og et pediment øverst. Arkitektur og rum kan være svært at sprogliggøre, men begreberne i opslagsværket kan definere en fælles grammatik, der gør det muligt for os deskriptivt, teoretisk og æstetisk at tale om arkitektur, også på tværs af generationer. Man kan håbe, at Facebookgrupperne for arkitekturstuderende i de kommende måneder vil gløde lige så meget af begejstring som de kunsthistoriske gjorde i foråret.
